"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Artikler

Lauren Southern er et skoleeksempel på, at briterne har bøjet sig for voldsmandens veto

Foto: Lauren Southern, Instagram

Da den 23-årige Lauren Southern, en konservativ, canadisk journalist og aktivist i midten af marts var på vej til England for at mødes med nogle venner og deltage i et interview med sin britiske kollega Tommy Robinson, blev hun i Calais tilbageholdt af britisk politi og nægtet indrejse i Storbritannien. Lovhjemlen for at nægte Southern indrejse var den såkaldte Schedule 7 of the Terrorism Act 2000, der giver britisk politi ret til at tilbageholde og afvise personer, man mistænker for terrorisme.

Efter 6 timers afhøring, blev Southern nægtet indrejse permanent, da de britiske myndigheder mente, at hun udgjorde en trussel mod vitale interesser i Storbritannien, fordi hun havde uddelt racistisk materiale i den indvandrertunge by Luton.  

Southern havde faktisk været i Luton og uddelt materiale, men det var på ingen måde racistisk. Tværtimod var det helt i den progressive og inkluderende LGBT-ånd, som det kunne være: Hun havde sammen med nogle venner sat sig for at teste, om man kunne finde (og fordre) lige så stor ligegyldighed blandt almindelige muslimer over for påstanden om, at Allah er homosexuel og/eller transkønnet, som at Gud er det samme.

Derfor stillede Southern sig op på gaden i Luton og uddelte flyers med teksten: ”Allah er homosexuel” og ”Allah er transsexuel” – i nogle minutter. Så blev de fjernet af politiet under henvisning til, at hun fornærmede forbipasserende og at der nemt kunne opstå en situation, hvor politiet ikke kunne garantere for hendes sikkerhed.

At det britiske politi hverken vil eller kan beskytte ikke-voldelige unge mennesker mod potentielt voldelige muslimer, er i sig selv en skandale i et demokratisk retssamfund, men skandalen kammer over i det absurde, når denne manglende vilje til at beskytte individers ret til ytringsfrihed, gør den forurettede til aggressor. Det er på en gang pinligt og tragisk.  

Selvom det er enhver selvstændig nations ubetingede ret selv at bestemme, hvem man lukker ind, så er det umuligt at se en sammenhæng mellem den terrorisme, de britiske myndigheder refererer til og Lauren Southern. Især når jihadister og ISIS-terrorister samtidig får lov at vende tilbage til Storbritannien i stort tal.

Southern er hverken terrorist, voldelig, radikal, anti-demokrat eller på andre måder modstander af de frihedsrettigheder, der er bærende for demokratiet. Tværtimod. Den eneste forklaring på de britiske myndigheders forbud mod at lade hende komme ind i landet er, at de frygter, hvad andre (muslimer og/eller Antifa) kan finde på af vold, terror og optøjer – skulle Lauren Southern komme til at udtrykke sig på en måde, så muslimer og den voldsparate venstrefløj kunne føle sig krænket. Og krænkelsestærsklen i disse miljøer er som bekendt lav.

Dermed har Storbritannien – det land, som for blot nogle årtier siden var den ypperste frontkæmper for friheden – bøjet sig for voldsmandens veto. Det er blevet et kuet land, der vil gå sin egen undergang i møde som et frit og demokratisk land, hvis man ikke inden for meget kort tid gør op med frygten for vold og terror og de grupper, der er årsag til den.  

 

Artiklen har været bragt på 24Nyt

De krænkelses-parate har fede tider i Sverige

KTH Campus. Photo: Jann Lipka

Det er efterhånden en gammel nyhed, at ytringsfriheden har trange kår i Sverige. Med lige dele undren og uro har man på vores side af Øresund kunnet følge den nærmest selvmorderiske kulturelle kurs vores broderfolk har været på de senere år. En selvmordskurs, der som grundlæggende elementer består af masse-import af muslimske migranter, afskrivning og desavouering af egen kultur i kombination med en nærmest totalitær politisk korrekthed.

Den særlige svenske politiske korrekthed gør selv forsigtig kritik af den hovedløse muslimske indvandring og de massive kriminalitetsproblemer den har affødt, til racisme – og grovkornet humor og samfundskritik i kunstnerisk form, bliver mødt med forbud og censur.

Mange vil huske, hvordan den svenske gadekunster Dan Park for få år siden fik sine billeder konfiskeret af politiet med henblik på destruktion, og han selv blev idømt flere måneders fængsel for sin kunst, fordi professionelt krænkede fra det Afrosvenske Riksforbund påstod, at Dan Park og hans værker var racistiske.

For to år siden var det efterforskningsleder ved politiet i Örebro, Peter Springare, der blev meldt til politiet af sin egen ledelse, fordi Springare i en facebook-opdatering havde påpeget, at politiet brugte alle sine ressourcer på kriminalitet begået af indvandrere, og at alle fornavne på de mistænkte i grove volds- og voldtægtssager, der lå på hans bord, var udenlandske (muslimske).

Nu er den så gal igen, og endnu en gang har en svensker fået ørerne i maskinen for at pege på fakta: Felix, en studerende ved Kungliga Tekniska Högskolan (KTH), udarbejdede et faktablad om indvandreres massive overrepræsentation ved voldtægter, efter en diskussion med to medstuderende. Under en forelæsning cirkulerede faktabladet rundt blandt de studerende, hvilket fik en kvindelig studerende med afrikansk baggrund til at rejse sig og råbe ”racist” og ”nazist”, hvorefter hun tilkaldte adskillige mænd – også med afrikansk baggrund – der stod parat til at passe Felix op efter forelæsningen.

Resultatet? Felix blev frosset ud af sine medstuderende og to undervisere på KTH troppede op til en forelæsning (se videoen neden for), hvor de roste Felix´ medstuderende for deres ageren og lovede at sætte ind over for ham. Men ikke nok med det: En gruppe studerende med indvandrerbaggrund, satte himmel og jord i bevægelse for at få ham smidt ud af KTH – hvilket var lige ved at ske, var netavisen Fria Tider ikke gået ind i sagen. Felix nåede dog at blive indkaldt til en alvorlig samtale med skolens ledelse, som indskærpede ham, at han ikke skulle fremsætte fakta, hvis disse fakta kunne krænke andre.

Denne groteske politiske korrekthed, hvor fakta enten er noget man selv vælger – som når svenskerne påstår, at køn er en social konstruktion og sprogligt ophæver kønsforskelle ved at indføre et påtvunget ”hen” i stedet for ”han” og ”hun” – eller man helt fejer fakta til side, fordi andre kan føle sig krænket af dem, som i tilfældet Felix, er blevet den nye, åbne flanke i forsvaret for ytringsfriheden.

De krænkelsesparate har fede tider i et Sverige, der udvikler sig i stadig mere totalitær retning, og hvor enhver med indvandrerbaggrund og/eller LGBT-præferencer frit kan smide det kombinerede nazi-racisme-kort, hvis de føler sig krænket af fakta. Selv på de højere læreranstalter, hvor viden og fakta burde være i højsædet. På kort sigt lukker man munden på de fleste kritikere. På længere sigt lukker man endegyldigt retsstaten Sverige.

 
 
 
Indlægget har været bragt i Den Korte Avis
 

Briterne er ved at afskaffe ytringsfriheden

Foto: @Sadiqkhan

Det går kun en vej med ytringsfriheden i England: den gale. Og det går stærkt: I sidste måned blev tre unge mennesker, Martin Sellner, Brittany Pettibone og Lauren Southern nægtet indrejse under henvisning til, at de var højreorienterede og at deres tilstedeværelse ville forstyrre den offentlige orden. Ikke fordi de selv havde i sinde at opfordre til vold eller begå ulovligheder, men fordi de britiske myndigheder frygtede, hvad andre (muslimer) kunne finde på. Den 22-årige Lauren Southern fik oven i købet permanent indrejseforbud, fordi hun tidligere havde formastet sig til at uddele flyers i det indvandrertunge Luton med teksten ”Allah er homosexuel” og ”Allah er transkønnet”.

Martin Sellner og hans kæreste Brittany Pettibone havde endnu ikke gjort noget, men Sellner ville holde en islamkritisk tale på det berømte Speakers Corner ved Hyde Park i London – og det er åbenbart blevet forbudt. Det blev af de engelske myndigheder betragtet som en skærpende omstændighed, at Sellner havde taget notater om, hvordan han skulle reagere, såfremt han blev fysisk angrebet i forbindelse med afholdelsen af sin tale.

Senest har Londons muslimske borgmester, Sadiq Khan, slået til lyd for censur på de sociale medier. Med udgangspunkt i tweets, som han selv har modtaget, og som han fuldstændig fejlagtigt betegner som racistiske, ønsker han at sætte en stopper for hate speech – vel at mærke den hate speech, der rammer (muslimske) minoriteter som ham selv.

Men hvis Kahn ønsker at overbevise om, at han er udsat for grænseoverskridende hadefuld og truende beskeder, så er det nogle bovlamme tweets han har fundet frem til lejligheden. Tweets som ”Jeg synes, Sadiq Khan ligner en spurv” og ”Sadiq Khan ligner en dårlig efterligning af Jose Mourinho” får næppe den sarteste mimose til at løfte et øjenbryn, og ikke engang tweets som: ”Jeg ville ønske nogen ville lave et bål og kaste dig på det – dit uduelige læs lort” og ”Der er en nem løsning på terror-truslen: deporter alle muslimer – og begynd med dig selv” kan betegnes som truende.

Som borgmester for en by, oven i købet Englands hovedstad, hvor muslimske terrorangreb har ramt med foruroligende hyppighed og en epidemisk bølge af knivmord føjer sig til den i forvejen tårnhøje kriminalitet, er det vel forventeligt, at borgerne begynder at brokke sig over en tydeligvis inkompetent politisk ledelse. Og lige så forventeligt er det, at der lukkes mere damp ud på de sociale medier end i avisernes læserbreve – og i betragtning af problemernes omfang er det faktisk utroligt, at Sadiq Khan ikke kan hoste op med mere graverende tweets. Under alle omstændigheder er det hans job at stå for skud, når hans vilje og evne til at passe på den by, han er sat i spidsen for svigter.

Men sådan ser Khan ikke på det. I en tale for nylig sagde han bl.a.:

”Politikerne og politikudviklerne har svigtet deres pligt til at sikre, at den hurtige teknologiske udvikling bliver udnyttet og styret i en retning, der gavner os alle […] Hvis Facebook, Twitter og andre platforme ikke selv omfavner en større ansvarsbevidsthed, vil de møde en ny og hårdtslående lovgivning som den tyske, der gør det muligt at idømme store bøder for ikke at fjerne hate speech, fake news og ulovligt indhold hurtigt nok”

At ytringsfriheden er under pres i England er en underdrivelse. Den er under frontalangreb. Udadtil når myndighederne nægter fredelige, højreorienterede demokrati-tilhængere indrejse under henvisning til, hvad andre kunne finde på af voldelige tiltag, såfremt de fik indrejse. Og indadtil, når Londons borgmester vil indføre censur på de sociale medier, så ingen længere kan sige, at han ligner en spurv.

Inden for den samme måned har briterne ikke bare bøjet sig for voldsmandens veto – Londons borgmester har også iværksat en kampagne for at indskrænke ytringsfriheden yderligere. Med den fart vil det kun tage få år helt at afskaffe demokratiet og ikke mindst den frihed, demokratiet hviler på.

 

Artiklen har oprindeligt været bragt i Den Korte Avis

Endnu et slag for ytringsfriheden er vundet

Foto: Asger Bonnevie

Trykkefrihedsselskabets formand Aia Fog skriver om dommen over Dansk Folkepartis annonce:

Aia Fogs opstillingstale til formandsposten

Jeg stiller op som ny formand for Trykkefrihedsselskabet.

De seneste 5 år har jeg som næstformand været en del af selskabets ledelse – og jeg er parat til at lægge al min energi og min tid ind på at fastholde og udbygge Trykkefrihedsselskabets position som Danmarks største og vigtigste ytringsfrihedsorganisation.

For vi har en meget vigtig position at forsvare:

Presset på det frie ord er ikke aftaget, og der åbnes stadigt flere flanker i forsvaret for ytringsfriheden.

Tag bare Facebooks omsiggribende censur – der ikke bare rammer brugerne i flæng, men har fået helt absurde udtryk. Som da den lille, ikoniske figur Venus fra Willendorf blev bortcensureret, fordi facebook mente, at den var pornografisk.

Eller hvad med de amerikanske universiteter, der opretter safe spaces for de studerende, så de ikke skal konfronteres med holdninger, de ikke bryder sig om.

Eller den canadiske regerings tillæg til forfatningen, der ikke bare vedtager, at det er den enkeltes ret selv at definere sit eget køn – men oven i købet påbyder borgerne sprogligt at rette sig efter det. Så vidt jeg ved, har Canada nu officielt godkendt over 70 kønspronominer.

Herhjemme er den største trussel mod ytringsfriheden dog stadig islam. Eller rettere, så kommer truslen mod ytringsfriheden fra dem, der hellere vil bøje sig for islams særkrav, end de vil tage kampen og stå fast på vores frihed og vores værdier.

Og i den kamp indtager Trykkefrihedsselskabet både nu og fremover en meget vigtig position:

I vores optik er ytringsfriheden ikke en frit i luften svævende, universel rettighed som er givet til hver en tid.

Ytringsfriheden er forankret i vores kultur og i vores historie. Den forudsætter, at der i befolkningen er udbredt enighed om, at friheden til frit at kunne ytre sig er selve fundamentet for vores frie samfund og åbne demokrati.

Den kan kun trives og hævdes inden for nationalstatens rammer.

Det er vores pligt som borgere i Danmark at kæmpe for og værne om ytringsfriheden - og det Trykkefrihedsselskabets fornemste opgave også i fremtiden at sørge for, at danskerne husker den forpligtelse.

Den opgave vil jeg gerne påtage mig at stå i spidsen for.

 

Burkaforbud kan aldrig blive et spørgsmål om ytringsfrihed

I debatten om indførelse af et såkaldt burkaforbud er det efterhånden blevet et vedtaget faktum blandt modstanderne, at det udgør et indgreb i den religiøse ytringsfrihed, sådan som f.eks. Jacob Mchangama hævder i JP 15/2. Ræsonnementet er, at det at gå med burka eller niqab er et (religiøst) udtryk, og et udtryk er en ytring; ergo er et burkaforbud et indgreb i ytringsfriheden.

Det er på tide at give det fejlagtige ræsonnement den modstand, det fortjener – set ud fra et ytringsfrihedsperspektiv, for det er eklatant udtryk for begrebsforvirring at udnævne burkaforbuddet til en krænkelse af ytringsfriheden – religiøs eller ej.

Selv om man antager (og det kan diskuteres), at en burka eller en niqab er et udtryk, som er en ytring – så lider den af en afgørende forudsætningsmangel: Den mangler en afsender.

Det er en helt afgørende præmis for at kunne hævde og beskytte en ytring, at den har en adresse. En burka har som udtryk eller ytring ingen adresse, for dens hele formål er at udslette individet. Det gør burkaen til et upersonligt (religiøst) statement, der parallelforskyder debatten: Burka og ytringsfrihed er æbler og pærer, og man kan derfor ikke bruge ytringsfriheden som et våben mod burkaloven – heller ikke ved at bringe et nyt begreb som religiøs ytringsfrihed i spil.

 

Religiøs ytringsfrihed er dybest set nonsens. Ytringsfrihed er ytringsfrihed. Der er ikke noget, der hedder ”religiøs ytringsfrihed”, ligesom der ikke er noget, der hedder ”politisk ytringsfrihed”. Begynder vi først at inddele ytringsfriheden i undergrupper, åbner vi for en ladeport af besynderlige kategoriseringer, som er kontraproduktive i forhold til den frihedsrettighed, afsenderne angiver at ville beskytte, fordi den hurtigt får karakter af noget udtømmende, hvor det, der falder udenfor, bliver mindre beskyttelsesværdigt.

Ytringsfriheden er jo netop kendetegnet ved friheden til at kunne ytre sig frit om hvad som helst: religion, sex, politik, køn, kunst. Derfor er det vigtigt, at vi i burkadebatten holder snuden i sporet – det er en debat om tildækning, hverken mere eller mindre.

 

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10345049/burkaforbud-kan-aldrig-blive-et-spoergsmaal-om-ytringsfrihed/

Indtryk fra Milton-aften

Fotograf: Torben Mark Pedersen

Mange havde trodset den bidende vinterkulde og var mødt frem til Trykkefrihedsselskabets Milton-aften.

Et bundløst dyb af råddenskab og amoral

Bent Jensen og Karoly Nemeth skulle igen i retten. Denne gang følte en spion og STASI-stikker sin ære krænket

Kulturblind ytringsfrihedsanalyse 

PET har fokus på venstreekstremister

Ser du månen, Daniel

Tyskland: Nu er censuren blevet officiel

Hijabi porn - en subgenre i vækst

Venstrefløjens mødeterrorister

Mødeterroristerne

Billedstorm mangler væsentlige bidrag

Google Earth fjerner kors fra kirketårne

Muhammed blev først profet ca. 200 år efter sin død

Korsfobi

Thomas Jefferson og pressefrihed

Mchangamas "fattige pensionist" får 19.000 kroner udbetalt om måneden

Folkemødet: Da det blev ukontroversielt at kalde sig nationalkonservativ

Folkemødets powerhouse

Europa slår tilbage med stearinlys og bamser

Grundlovens fjender

Karneval ramt af terrorrygter

Svensk myndighed registrerer politisk ukorrekte personer

Venstreradikal plakatkampagne mod politiske modstandere