"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Højesterets dom i Kim Møller-sagen er en sejr for ytringsfriheden

27. februar 2024 - Artikel - af Aia Fog

Højesteret har slået fast, at hensynet til den offentlige interesse i at kende til konsekvenserne af islamisk terrorisme vejer tungere end hensynet til privatlivets fred. Og at bloggere og samfundsdebattører har lige så meget ret til at bringe historier som den etablerede presse. Det giver håb for retsstaten Danmark.

I fredags afgjorde Højesteret, at Kim Møllers offentliggørelse af et billede af et offer for en islamisk terrorhandling i Nice i 2020 var lovlig. Kim Møller blev dermed frifundet.

Det kom som en stor overraskelse, for jeg havde ventet, at den politiserende adfærd og hvad jeg og mange andre så som politiets og retsvæsenets åbenlyse forsøg på at lukke munden på nationalkonservative og islamkritikere ville blive bekræftet af Højesteret, men det skete ikke: Kim Møller og vi, der har råbt op om slagsiden i anvendelsen af straffelovens § 264d fik medhold, og det giver anledning til at håbe, at vi trods alt har en form for retsstat i Danmark.

Sagen kort for de uindviede: De senere år er en række islamkritikere og nationalkonservative – herunder Kim Møller – blevet arresteret, personundersøgt, truet på deres børn, og tiltalt og idømt bøder, samfundstjeneste og (betingede) fængselsstraffe for at dokumentere islams terror og dens ofre. Påstanden fra politi og anklagemyndighed har været, at hensynet til ofrene for terrorangrebene og den ydmygende situation, de var anbragt i, konsekvent vejede tungere end hensynet til den offentlige interesse i at kende til konsekvenserne af (islamisk) terror, og den påstand har været taget til følge af domstolene.

Det påfaldende har dog været, at det samme hensyn ikke tages til ofrene for f.eks. amerikansk politivold (George Floyd), russisk bombeterror mod civile i Kherson eller til den lille, druknede dreng, der var blevet arrangeret liggende i vandkanten i Bodrum. Skønt disse billeder 1:1 afspejler samme udstilling af ofre i ydmygende situationer, er de ustraffet blevet bragt et utal af gange af de statsstøttede medier, og de ensidige tiltalerejsninger mod islamkritikere gav derfor næring til den mistanke, at vores retsvæsen er blevet politiseret og kompromitteret.

Nu er der med fredagens Højesteretsdom skåret igennem – og det endda umisforståeligt: ikke alene finder Højesteret, at hensynet til privatlivets fred må vige for hensynet til den offentlige interesse, idet  Højesteret lagde ”…betydelig vægt på, at artiklen angik islamistisk terrorisme og således et emne, som har væsentlig samfundsmæssig interesse, og at billedet i den forbindelse blev brugt til at illustrere den bestialske måde, som terrordrabet på kvinden var blevet begået på” – retten tog også stilling til bloggeres ytringsfrihed: ”Højesteret fandt, at artiklens funktion med det ledsagende billede kunne sidestilles med den, de traditionelle medier udøver, således at beskyttelsen af artiklen skulle vurderes efter samme målestok som den, der gælder for den traditionelle presse for så vidt angår beskyttelsen i henhold til artikel 10.”

Højesteret lægger altså ”betydelig vægt” på den omstændighed, at det er islamisk terrorisme, at det netop i kraft heraf har ”væsentlig samfundsmæssig interesse” OG at billedet illustrere den ”bestialske måde”, som drabet var begået på. Men ikke nok med det: Højesteret anerkender også det bidrag til den offentlige oplysning, der kommer fra bloggere og andre med samfundsoplysende funktioner: de skal, siger Højesteret, ”vurderes efter samme målestok” som pressen. Herefter vil politiet ikke kunne arrestere bloggere, lægge dem i håndjern og beslaglægge deres it-udstyr, som de gjorde med Steen Raaschou fra Snaphanen. Ej heller vil Socialtilsynet kunne true med at fjerne plejetilladelse og børn fra hjemmet, som de gjorde med Jaleh Tavakoli.

Dommen er på alle væsentlige parametre en sejr for ytringsfriheden, for demokratiet og for retsstaten. Vi har nu til gode at se dens præjudikatsværdi slå igennem, men det får vi snart mulighed for: i næste måned skal Jaleh Tavakolis appelsag for landsretten. Den vil blive fulgt nøje.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis