Trykkefrihedsselskabets formand, Aia Fog, pynter juletræ med seniorkorrespondent og radiovært på Den Korte Weekendavis, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm til fordel for Ungdommens Røde Kors

Når først loven er vedtaget, så indeholder den en cirkulær logik idet enhver, der fremsætter kritik af loven, bør vide, at det kan hjælpe fremmede efterretningstjenester med at påvirke den offentlige mening, fordi en afskaffelse vil stække Udenrigsministeriet, FE og PETs monopol på kontrollen med den information borgerne får, og endda i hemmelighed og uden nogen form for demokratisk kontrol.

Bliver det påtænkte lovforslag vedtaget, vil det ikke alene betyde et uacceptabelt indgreb i ytringsfriheden – det vil også være fuldstændig uigennemskueligt for borgeren, hvornår en ellers helt legal meningstilkendegivelse bliver omdannet til et forsøg på at hjælpe russerne med at sprede løgne.

I 2018 fik Nya Tider og en række ikke-etablerade forlag afslag på at deltage i bogmessen. Jeg fik en bog, min selvbiografi Ett förhastat Liv, udelukket fra messen og fik derfor hurtigt den ide, at lave en alternativ bogmesse som den, venstrefløjen havde lavet i 2017: en alternativ bogmesse i et telt i parken Heden, men denne gang som et reelt alternativ.

Det er en demokratisk skandale, når folkevalgte politikere ikke vil være i rum med personer, der har en anden opfattelse end dem selv. For det er rent faktisk det, der er tale om: Morten Kvist har så vidt vides aldrig ytret sig udemokratisk eller totalitært, og så længe han holder sine politiske holdninger inden for den demokratiske skive, og så længe han ikke bruger prædikestolen som sin talerstol – så længe har Mogens Jensen, Pia Olsen-Dyhr, Pelle Dragsted og Uffe Elbæk intet at komme efter. Tværtimod burde de som Folketingsmedlemmer gå forrest, gå i kirke og sætte et eksempel for den befolkning, der har valgt dem.

At blive stødt på manchetterne er en del af det at blive voksen og kan være den største øjenåbner for lærdom og dannelse. Og det bør derfor også være ethvert universitets fremmeste opgave at sikre, at de unge udfordres på deres indskrænkethed.

I stedet får disse forkælede og beskyttede millenium-børn nu lov til at bestemme over de voksne og diktere, hvad der skal forbydes på det, der burde være det fineste af vore universiteter. Det er et fatalt knæfald for barnagtig forkælelse og afgrundsdyb uvidenhed i den politiske korrektheds uhellige navn.