Sommerhilsen fra Trykkefrihedsselskabet!

Ingen af de indgreb, påbud eller forbud, der i disse år flyder i en stadigt hurtigere strøm ind over os, hverken løser eller fjerner problemet: Herboende muslimer bliver hverken bedre assimilerede eller mindre muslimske. Snarere tværtimod. Hertil kommer, at vi fortsætter med at importerer mere af det problem (islam), som Martin Henriksen og hans politiker-kolleger prøver at dæmme op for – om end i et lidt langsommere tempo. Dette stigende muslimske pres på vores samfund og de stadigt mere insisterende særkrav, vil uafvendeligt føre til endnu flere af de indgreb, som Martin Henriksen er så tilfreds med – uden at komme problemet til livs.

Vi ser det overalt i Europa, hvor islam vinder frem. Store, organiserede grupper af muslimer holder fællesbøn på offentlige torve og pladser og altid på de mest spektakulære steder. Foran Det Hvide Hus i Washington, foran Parlamentet i London, i hjertet af Paris og på Rådhuspladsen i København.

For det første er der intet, der tyder på, at FB har givet de venstreorienterede bevægelser samme behandling som den, der er blevet GI til del. Ikke engang det totalitære og voldelige Antifa, hvis FB-sider stadig er fuldt tilgængelige, synes ramt. Det vidner om en usund og udemokratisk censur-politik hos FB, hvilket leder til spørgsmålet om det er Zuckerbergs politiske observans, der slår igennem – eller det er hans opfattelse af, hvad Merkel og EU ønsker. Begge dele leder til ubehagelige konklusioner.

Vi kommet ind i dilemmaernes tid: På den ene side må vi sætte vores fod ned og forsvare vores kultur, for så længe vi har en stor muslimsk minoritet i vor midte, så længe vil islam konstant udfordre vores værdier. På den anden side må vi heller ikke smide barnet ud med badevandet og sætte den frihed over styr vi så gerne vil forsvare.

De lappeløsninger og værn mod terror, der i disse år indføres i vores samfund er ikke desto mindre en begrænsning af vores frihed og det vil være naivt at tro, at det ikke på et eller andet tidspunkt rammer ytringsfriheden.

Forhøret varede 20 minutter og sagen endte med, at der ikke blev rejst tiltale, men det afslører ikke desto mindre en fuldstændig forkvaklet svensk indstilling til helt grundlæggende præmisser for ytringsfrihed i en vestlig civilisation: motivforskning. Hvis en ytring – hvad enten den er talt, skrevet, tegnet eller filmet – ligger inden for ytringsfrihedens grænser, er der ingen myndighed, der skal snage i eller har krav på oplysninger om, hvad afsenderen tænkte eller hvad hans intention med ytringen er.

Det er tankepoliti og en krænkelse af borgerens, i dette tilfælde Jan Sjunnesons, ytringsfrihed.