Det er lidet overbevisende blot at anføre, at lovforslaget ”har til formål at beskytte vores demokrati”, at det ”ikke indfører sindelagskontrol eller statsregulering af holdninger eller ytringer” og at det må stå for vores egen regning, at lovforslaget bygger på en trussel, som ikke eksisterer.

Staten skal ikke knægte ytringsfriheden ved at kriminalisere ytringer alene på baggrund af, hvem afsenderen er. I et frit og åbent demokrati må og skal udenlandske påvirkningskampagner altid imødegås af en fri presse og åben debat – ikke med lovgivning. At lovgive mod lovlige ytringer er ikke bare galimatias i et demokrati, det er statsregulering af holdninger og en glidebane mod det totalitære.

Men kan vi afvise, at autoritære og diktatoriske regimer med dulgte og ufine metoder prøver at påvirke den danske meningsdannelse? Findes der ikke indenlandske kræfter, der af overbevisning eller som følge af bestikkelse eller afpresning vil gå dem til hånde? Selvfølgelig kan vi ikke afvise det! Nyttige idioter og landsforrædere har der altid været og vil altid findes.

Men i en demokratisk stat forsvarer man sig mod ondsindede anslag ved at afsløre og udstille skadevolderne og deres hjælpere. Det forudsætter, at vi har en fri meningsdannelse – altså netop det, som regeringen nu vil kriminalisere. Ellers måtte vi stikke piben ind i forvisning om, at magthaverne altid har vores bedste for øje.

Her kan du finde alle Trykkefrihedsselskabets dokumenter og artikler om det problematiske ved regeringens handlingsplan mod ”udenlandske påvirkningsoperationer”

Trykkefrihedselskabet afholdt 7. februar 2019 paneldebatten "Verden ifølge DR"

Blandt forsvarsministeriets eksempler på Ruslands disinformation er det kemiske angreb i den syriske by Duma den 7. april 2018. Ministeriet kan dog ikke angive nogen kilder, der kan godtgøre, at angrebet har fundet sted. East Stratcom har refereret til en pressemeddelelse fra WHO, hvor de referer til formodninger om et muligt angreb. En talsmand for WHO har direkte adspurgt af Jesper Larsen gjort det klart, at WHO aldrig har påstået, at de havde beviser for et angreb. Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben har ikke detekteret giftrester, der kunne stamme fra det påståede angreb.