Med det nye medieforlig bliver identitets-politikken for alvor cementeret i de skatteborgerbetalte medier, og Danmarks Radio bliver igen overhældt med penge

Nogle gange kan angreb og udskamning få den stik modsatte effekt af hensigten. Den mere totalitære del af woke-segmentet har kaldt programmet  i vores lille kollektive Folkemødetelt "velfriseret had og kæk fascisme". Det har givet fin foromtale og sikret interessen for vores debatter.

Demokraterne har kun sig selv at takke, hvis Roe v. Wade bliver omstødt: Når man, bl.a. som New Yorks bystyre i januar 2019, jublede over, at delstaten med vedtagelsen af The Reproductive Health Act gav kvinder mulighed for abort i 40. uge og fejrede det med pink lys på toppen af One World Trade Center, forærede man - igen - abortmodstanderne et rigtig godt kort på hånden.

Hvis man vil kalde sig forkæmper for ytringsfrihed, skal man forsvare det frie ord for alle - ikke kun overklassen og den del af arbejderklassen, der ikke er for uæstetisk og højtråbende. Det gør Free Speech Union ikke. 

I bestræbelserne på at leve op til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling får borgerne i Rom og Bologna mulighed for at installere en app, der belønner dem for god opførsel. Indledningsvist kan det for eksempel dreje sig om affaldssortering, brug af offentlig transport, et reduceret energiforbrug og ingen bøder. Borgernes færden og handlinger registreres i stigende omfang, og det, der begynder som gode intentioner om bæredygtig udvikling, risikerer at udvikle sig i retning af Kinas sociale kreditsystem.

2. del af dokumentarserien The Rape of Britain giver ikke blot et billede af årtiers overgreb på engelske piger og myndighedernes svigt. Det bliver også mere og mere tydeligt, hvorfor alle disse overgreb har kunnet finde sted: i England har arbejderklassen ingen værdi.