Trykkefrihedsselskabet af 2004 afholdt lørdag den 15. september 2018 foredragsrækken "Er Sverige Tabt?" i Vartov. Oplægsholdere var Gunnar Sandelin og Jan Sjunnesson, begge fra Sverige, samt Mikael Jalving.

”Svenskerne befinder sig i en permanent tilstand af massepsykose” sagde Gunnar Sandelin og henviste til svenskernes tårnhøje tillid til staten og deres trang til altid at være nummer ét i klassen. Det var i Sandelins optik en væsentlig årsag til det ”humanistiske hybris” Sverige har kastet sig ud i ved, trods alle tegn på kollaps, at fastholde erklæringen om at ville være en humanitær stormagt.

Med opmærksomhed på ytringsfriheden og med henblik på demokratiske frihedsrettigheder er sagen i Tyskland imidlertid også foruroligende på en anden måde: Sagen afslører nemlig ikke blot misinformation i medierne, men også politiske aktørers tilsyneladende forsøg på at misbruge efterretningstjeneste og retssystem til kampagne mod besværlige politiske modstandere.

Når Karsten Hønge i sin uendelige, uvidende dumhed plæderer for et stop for beskyttelse af Paludan på hans Tour de Ghetto, når han siger, at det er ”på eget ansvar” og at Paludan nu har ”set, hvad der sker”, så er det de facto det samme som at fratage Paludan hans grundlovssikrede ret, bøje sig for voldsmandens veto og gøre Paludan til problemet frem for dem, der rent faktisk truer med vold.

Paludan er ikke et demokratisk problem. Karstens Hønges udtalelser udgør derimod et demokratisk problem, som kommer til at omfatte hele SF, hvis han ikke bliver undsagt af sit parti.

Det eftertragtede krus for elskere af ytringsfriheden kan nu igen erhverves – og medlemmer af Trykkefrihedsselskabet får det til en særlig lav pris!

Og ja, selvfølgelig er det sindelagskontrol. At være dansker handler om sindelag. At man føler sig som dansker og ønsker at være en del af det danske fællesskab. Og gør man ikke det, og respekterer man ikke, at de af Folketinget vedtagne love står over religiøse forskrifter, så skal man naturligvis ikke have dansk statsborgerskab.