EU's nedsatte ’fake news’ arbejdsgruppe foreslog i foråret, at EU skulle vedtage en lov, der dramatisk vil hæmme ytringsfriheden online ved  at forbyde links og memes og derved begrænse udvekslingen af ​​nyheder, hvilket vil føre til massovervågning.

Appelretten beskæftiger sig altså ikke med, om Tommy Robinson rent faktisk udviste foragt for retten ved at livestreame uden for retten i Leeds, eller om han forbrød sig mod den tidligere dom for at filme fra retten i Canterbury. Omstødelsen går alene på den måde processen blev gennemført på – og den var under al kritik, hvilket der beklageligvis skulle et ramaskrig fra mennesker over hele verden og et dreamteam af topadvokater til at få det britiske retssystems ord for.

Appelrettens dom i London den 01.08. 2018 og løsladelsen af Tommy Robinson afslører nu et kæmpe troværdighedsproblem for medier og meningsdannere, der uden tøven fastholdt, at sagen skam var kørt helt efter bogen. Det var forkert. Den politisk korrekte elite håndterer nu sit ansigtstab i sagen v.h.a. to reaktioner: 1. Man fastholder, at Robinson på en eller anden måde alligevel gjorde noget galt foran retten i Leeds d. 25.05. Og formentlig vil det engelske retssystem igen lade sig bruge til dette formål? 2. Man udspreder fortsat usande påstande om ham, karakteriserer ham som ”højreradikal” etc.

Sommerhilsen fra Trykkefrihedsselskabet!

Ingen af de indgreb, påbud eller forbud, der i disse år flyder i en stadigt hurtigere strøm ind over os, hverken løser eller fjerner problemet: Herboende muslimer bliver hverken bedre assimilerede eller mindre muslimske. Snarere tværtimod. Hertil kommer, at vi fortsætter med at importerer mere af det problem (islam), som Martin Henriksen og hans politiker-kolleger prøver at dæmme op for – om end i et lidt langsommere tempo. Dette stigende muslimske pres på vores samfund og de stadigt mere insisterende særkrav, vil uafvendeligt føre til endnu flere af de indgreb, som Martin Henriksen er så tilfreds med – uden at komme problemet til livs.

Vi ser det overalt i Europa, hvor islam vinder frem. Store, organiserede grupper af muslimer holder fællesbøn på offentlige torve og pladser og altid på de mest spektakulære steder. Foran Det Hvide Hus i Washington, foran Parlamentet i London, i hjertet af Paris og på Rådhuspladsen i København.