"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Tommy Robinson arresteret igen – engelsk politi med nyt autoritært indgreb

10. marts 2024 - Artikel - af Michael Pihl, næstformand Trykkefrihedsselskabet

Igen optræder engelsk politi som STASI i Østtyskland.

Tommy Robinson var i går lørdag den 09.03. 2024 ude med sin datter og hendes venner for at fejre hendes fødselsdag – og det var engelsk politis anledning til igen at arrestere ham. Robinson optrådte roligt og værdigt og havde intet ulovligt foretaget sig, da han med magt blev slæbt bort af engelsk politi. Et groft og autoritært overgreb i forsamlingsfriheden og den personlige frihed. Igen og for man ved snart ikke, hvilken gang, optræder engelsk politi overfor Tommy Robinson som STASI gjorde overfor den østtyske befolkning i DDR – eller som den korrupte ordensmagt i autoritære lande som f.eks. Rusland, som den engelske regering normalt kritiserer for indgreb i frihedsrettigheder.

november 2023 blev Robinson arresteret, fordi han som journalist var på gaden i London for at dække en demonstration imod antisemitisme. Her blev han af politiet sprøjtet i ansigtet med peberspray og ført bort med magt – uden nogen rimelig grund. Efterfølgende blev politiets optræden sanktioneret af en dommer, der påbød Robinson, at han fremover ikke måtte opholde sig i London. Formentlig har Robinson ikke villet respektere et politisk og korrupt engelsk retssystems urimelige indgreb i hans personlige frihed til at rejse til London – og det er nok påskuddet for et råddent engelsk magthaversystems seneste STASI-aktion mod Robinson.

Trykkefrihedsselskabet følger Robinsons sag og engelske myndigheders behandling af ham tæt.

Og det er kun hos Trykkefrihedsselskabet (og absolut ikke i statsbetalte medier), at du kan få troværdig og kvalificeret oplysning om Tommy Robinson og hans sager.