Florence Bergeaud-Blackler
Antropologen Florence Bergeaud-Blackler er ansat ved Frankrigs nationale forskningscenter CNRS,
hvor hun er forsker i gruppen Samfund, Religioner, Verdslighed. Hun har i mere end 30 år
beskæftiget sig med islam, og særligt Det Muslimske Broderskab, i Europa. Hun belyser
broderskabets opbygning, organisation, aktører og finansieringskilder – navnlig EU. EU poster
millioner af euro i NGO’er, som broderskabet står bag. Disse NGO’er forsker for eksempel i
islamofobi.
I 2017 udkom bogen Le Marché Halal, hvori Bergeaud-Blackler på baggrund af mere end 20 års
forskning i halalmarkedet belyser, hvor omfattende denne pengemaskine er blevet i Europa.
Bogen om Det Muslimske Broderskab
I januar 2023 udkom Bergeaud-Blacklers bog Le Frèrisme et ses réseaux, l’enquête (Broderskabet
og dets netværk, en undersøgelse) på forlaget Odile Jacob. Forordet er skrevet af den anerkendte
islamekspert Gilles Kepel, der i 2016 måtte have politibeskyttelse som følge af dødstrusler fra
jihadisten Larossi Abballa. Florence Bergeaud-Blackler beskriver i sin bog broderskabets stigende
indflydelse i Frankrig, idet det arbejder på at gøre samfundet sharia-kompatibelt og i sidste ende
islamisk. Broderskabet har således en langsigtet strategi og promoverer eksempelvis det islamiske
tørklæde, halalsystemet og begrebet islamofobi.
Der er måske 50.000 personer tilknyttet Det Muslimske Broderskab i Frankrig, men broderskabets
ideologi påvirker millioner af mennesker i Frankrig.
Broderskabet påvirker både samfundet bredt set og dets enkelte sektorer, som eksempelvis
universiteterne, og disse behandles i tre af bogens kapitler. Personligt har det for Bergeaud-Blackler
haft den konsekvens, at hendes forskning konstant kritiseres af universitetsfolk tilknyttet
broderskabet.
Trusler efter bogudgivelsen
Siden bogens udgivelse er Florence Bergeaud-Blacklers forlægger og forlaget blevet udsat for pres,
lige som hun selv er blevet truet på livet.
Den første måned skete der ikke noget. Så kom der på universitetet intimideringer fra folk knyttet til
broderskabets miljø, der bagvaskede hende på de sociale medier og kaldte hende for ’islamofob’.
Der var adskillige tweet-angreb fra den fremtrædende forsker François Burgat, der er
forhenværende forskningsdirektør hos CNRS og som, i lighed med Florence Bergeaud-Blackler, har
været tilknyttet Institut for Forskning vedrørende den Arabiske og Muslimske Verden (Iremam).
Bergeaud-Blackler nævner Burgat flere gange i sin bog, hvori hun beskriver hans udbredelse af
broderskabets propaganda.
Dernæst fulgte trusler fra folk i Frankrig og udlandet. Siden marts 2023 har hun måttet have
politibeskyttelse af to betjente, der er med hende, hvor hun end færdes. En 36-årig mand, der er
kendt af politiet, blev anholdt, og i begyndelsen af december 2023 blev han idømt 15 måneders
ubetinget fængsel for mordtrusler mod Bergeaud-Blackler.
Den 12. maj 2023 skulle Florence Bergeaud-Blackler holde et foredrag på Sorbonne med
udgangspunkt i hendes nye bog, men foredraget blev aflyst med få dages varsel. Man angav
sikkerhedshensyn som årsag. Efter flere protester blev foredraget i stedet afholdt den 2. juni, og
arrangementet var omgærdet af omfattende sikkerhedsforanstaltninger.
Den 23. maj mødtes Bergeaud-Blackler med indenrigsminister Gérald Darmanin. Han var bekendt
med hendes sikkerhedssituation og bekræftede vigtigheden af, at hun bliver beskyttet af det
nationale politis beskyttelsesservice, SDLP. Hun benyttede lejligheden til at rejse spørgsmålet om
sikkerhedssituationen for universitetsundervisere, der i deres arbejde beskæftiger sig med
islamisme. Dem er der ifølge Bergeaud-Blackler kun en håndfuld tilbage af i Frankrig og Europa på
grund af emnets følsomhed og politiseringen af emnet. Det er nu vanskeligt at undervise og at
forske i islamisme, og det er risikabelt for de studerende at vælge dette emne. Hvis deres sikkerhed
ikke sikres, kan forskningsemnet med tiden dø ud og viden gå tabt. Hun opfordrede desuden til, at
man overvejer sikkerhedssituationen for alle, der beskæftiger sig med islamisme.
Manglende opbakning fra CNRS
Florence Bergeaud-Blackler har savnet opbakning fra ledelsen på CNRS. Forskningsinstitutionen
nøjedes med et enkelt tweet om det skandaløse i dødstruslerne mod hende, og siden forholdt
institutionen sig længe tavst. Da nyhedsmagasinet Le Point i begyndelsen af april 2023 henvendte
sig til CNRS for at få dens reaktion til Bergeaud-Blacklers situation, konstaterede institutionen blot:
”Fru Bergeaud-Blackler får funktionel beskyttelse”. Det burde ligge CNRS mere på sinde at sikre
trygge rammer for den videnskabelige debat. Uddannelsesloven påpeger således: ”Med hensyn til
universitetslærere, undervisere og forskere, skal universiteterne og de højere læreanstalter sikre
forhold, hvor de kan udøve deres undervisnings- og forskningsaktivitet med den nødvendige
uafhængighed og sindsro til refleksion og den intellektuelle skabelsesproces.”
Den 12. april udtrykte CNRS dog, endelig, over for Le Figaro en utvetydig opbakning til Bergeaud-
Blackler.
Støtte til Bergeaud-Blackler
Flere kolleger har støttet Bergeaud-Blackler på tomandshånd, men de tør ikke udtrykke støtten
offentligt. Hun mener ikke, at dette skyldes sikkerhedshensyn, men snarere karrierehensyn.
Den 30. marts 2023 udgav Le Point imidlertid en støtteerklæring med 800 underskrivere. ”I et
demokratisk samfund er den normale og forventede reaktion at forsvare sine forskere imod enhver
trussel og sikre forhold, der muliggør den videnskabelige debat”, som der står i erklæringen. Blandt
underskriverne er forfatteren Boualem Sansal (2084) og historikeren Georges Bensoussan (Une
France soumise).
Sébastien Fath er, lige som Bergeaud-Blackler, forsker ved CNRS’ gruppe Samfund, Religioner,
Verdslighed, og han havde den 12. april 2023 et blogindlæg til støtte for hende. Fath betoner
vigtigheden af forskeres bidrag til velunderbyggede og velargumenterede indlæg i
samfundsdebatten, da de er afgørende for demokratiet. Når en forsker trues med fysisk vold, er det
hele forskningsmiljøet, der er truet, understreger han. Sébastien Fath henviser desuden til FN;s
Verdenserklæring om Menneskerettighederne, artikel 19: ”Enhver har ret til menings- og
ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge,
modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset
landegrænser.”
Kan der fortsat forskes i islamisering?
Forskning i Det Muslimske Broderskabs islamisering af Vesten er under pres i disse år. Fra
forskningspolitisk side er den politiske korrekthed fremherskende, og mange har taget begrebet
’islamofobi’ til sig som et fænomen, der skal bekæmpes, hvorved islam kan friholdes fra kritik.
Florence Bergeaud-Blackler har i sin nuværende situation kun modtaget begrænset opbakning fra
forskningsinstitutionen CNRS. Generelt oplever hun karrieremæssige forhindringer på baggrund af
sit forskningsfelt, der mangler forskningsmidler.
Fra islamisk side presses forskere af trusler. Dette påvirker deres forskningsindsats og de
kommende generationer af forskere, der vil være tilbøjelige til at vælge et andet forskningsområde.
Bergeaud-Blackler vil ikke selv udsætte studerende for livsfare ved at være vejleder for dem.
Inden for uddannelsessektoren er Frankrig i øvrigt mærket af terrordrabene på skolelærerne Samuel
Paty (2020) og Dominique Bernard (2023).
Spørgsmålet er, om forskning i islamiseringen i Vesten kan fortsætte med den fornødne prioritering
under disse omstændigheder.
