Artikler

...er der nogen, jeg ikke skal stå sammen med, så er det Mette Frederiksen. Hendes åbenlyse despekt for Grundloven og de begrænsninger, den i demokratiets navn sætter for en statsministers ageren, er hårrejsende. Og at hun så oven i købet har den frækhed som en selvfølge at gå ud fra, at danskerne naturligt vil følge hende og ”stå sammen” med hende, er uhørt.

I snart en uge har stjerneadvokaten Sidney Powell sagt, at resultatet af det amerikanske præsidentvalg er forkert, at Trump har vundet ”by a landslide” og at Demokrater i en række stater har bedrevet valgsvindel i hidtil uset omfang for at sikre Joe Bidens valg og Trumps fald. Det er meget alvorlige påstande som sande eller ej vel nok fortjente en hvis medieopmærksomhed. Men ingen statsstøttede medier skriver om det.

Når det personlige gøres politisk og når den radikale, ofte konstruerede identitet bliver grundlaget for politik, bliver fri debat, ytringsfrihed og holdningsforskelle for den radikale identitetspolitiks sorte stormtropper ikke nødvendige og acceptable dele af en demokratisk offentlighed, men derimod kriminelle handlinger, som skal lukkes ned og straffes. Derfor er den ekstreme identitetspolitik, som Vesten oplever for tiden, den næststørste trussel mod ytringsfriheden efter den muslimske radikalisme.

Samlet set efterlader det indtrykket af, at myndighedernes efterforskning og behandling af de borgere, der har delt links til henrettelsesvideoen fra start til slut har været under al kritik og i mistænkelig grad har inddraget politiske hensyn, der ikke er en retsstat værdig.

det har aldrig været en del af et frit og åbent demokrati, at dets borgere ikke kan færdes frit, at bestemte befolkningsgrupper skal beskyttes mod andre gruppers voldelige angreb og at centrale institutioner skal bevogtes. Hvor længe vil politikere og myndigheder blive ved med at udvide beskyttelsen af stadigt flere truede grupper?

I USA har journaliststanden for en stor dels vedkommende kastet al skam og alle etiske principper overbord ved at agere Demokraternes forlængede arm: En kritisk fjerde statsmagt, fair og afbalanceret…? Not so much.

Det er et sindbillede på de vestlige demokratiers selvhad og svaghed, når de britiske myndigheder den ene dag afsætter store ressourcer til at sikre totalitære muslimers protest mod frihed og vestlige værdier for den næste dag at arresterer en mand for fredeligt at forsvare ytringsfriheden ved at støtte en kristen kvinde med blomster og chokolade.

Femten år efter publiceringen af Jyllands-Postens muhammedtegninger har reaktionerne på Charlie Hebdos tegninger af Muhammed ført til, at Frankrig nu oplever sin egen muhammedkrise.