Artikler

Engelske myndigheders brutale håndhævelse af presse - og rapporteringsforbud i grooming-sager fremstår mere politisk motiveret, end begrundet af noget hensyn til retfærdighed og retssikkerhed.

Martin Krasniks pegefinger er kendt, og mange vil huske den fra dengang i 2014, hvor han som vært på DR2s Deadline rettede den som en pistol mod Lars Hedegaard, der lige havde været forsøgt skudt og myrdet af Basil Hassan. Dét interview – eller rettere: forsøg på karaktermord af et menneske, der stadig var rystet efter et mordattentat, var et journalistisk lavpunkt og målt på alle parametre langt værre og mere grænseoverskridende end alle Kirsten Birgits svirpere til sammen.

”Jeg burde være din Adam, men jeg er snarere en falden engel” – siger Frankensteins uhyre til sin skaber. Før syndefaldet startede Facebook og Youtube med at demokratisere og udvide rammerne for den offentlige debat. Nu gør de det modsatte. Facebook blevet en falden engel – et censuruhyre

At vi skal bruge så mange ressourcer på at gennemtvinge sikringen af vores grundlovssikrede rettigheder går også Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, på. Men hans frustration bunder ikke bekymring for retsstaten og vores grundlæggende borgerrettigheder. Tværtimod, vil Claus Oxfeldt begrænse ytringsfriheden og gøre lovlige ytringer ulovlige, så hans medlemmer, politibetjente, slipper for at passe på dem, han fejlagtigt påstår, er årsag til balladen. Han mener, ”at beskyttelsen af Rasmus Paludan går over grænsen for, hvad politiet skal bruge ressourcer på”.

Planen er lysende genial: at få fingrene i magten via demokratiske folketingsvalg, hvor marxister/ socialister i forskellige forklædninger høster nemme stemmer fra ghettoerne med sloganet: ”Stem på os, eller I bliver smidt ud af landet!” Socialisterne/ marxisterne kom igen i Folketinget under et mere moderne navn, medlemslisterne voksede, for hvert folketingsvalg blev sejrene større og større, fra nulpunktet bevæger de sig nu mod popularitetens og magtens tinder.

Den politiske mobilisering af muslimske stemmer kan meget vel være første skridt på vejen til et egentligt islamisk parti, og et sådant parti vil uden tvivl blive domineret af islamister, som vi har set, når muslimer har overtaget bestyrelser i boligafdelinger, sportsklubber m.m.

De Radikale har vist os, at der er et stort vælgerpotentiale i ghetto-områderne, men vel at mærke kun for de partier, der sætter muslimske særkrav over danske (vestlige) værdier og love, og globalisme over nationalstaten. Det er et vælgerpotentiale, politikerne selv har skabt ved for det første at lukke så mange muslimer ind i landet og for det andet ved at give dem statsborgerskab og stemmeret.

Det er i sig selv dybt begrædeligt, at det uden undtagelse er borgerlige partier, der har genereret det ene indgreb i ytringsfriheden efter det andet. Og det bliver ikke bedre af, at trods den omstændighed, at vi står over for en ny folketingsperiode med en ny, socialdemokratisk regering, så er truslen mod det frie ord uændret: Socialdemokraterne har ikke vist vilje til at forsvare danskernes ytringsfrihed, da de var i opposition og kunne gøre det uden omkostninger, så hvorfor skulle de gøre de nu?