Artikler

Når Dennis Jacobsen anbefaler lærerkolleger at give efter for presset og undlade at vise muhammedtegninger – også i undervisningsforløb, hvor tegningerne er selve sagens kerne og den vigtigste historiske kilde til emnet- så, må man forstå, er det ikke på grund af frygt, men af hensyn til den ”faglige pointe”. Dennis Hornhave Jacobsen dækker frygten og tilpasningen til voldsmandens veto bag ædle hensyn til en ”faglige pointe”.

Sagen – eller skandalen – er en regulær bombe under Joe Biden og hans chancer for at blive præsident. Og så alligevel ikke: for ingen af de såkaldt liberale, amerikanske medier vil beskæftige sig med sagen med mindre de bliver lagt i benlås, og i så fald kun for at kolportere den gamle sang om, at det er russisk hacking af den amerikanske valgkamp.

Mediernes definition af ”offentlighedens interesse” og inkompetente sagsbehandling af personalesager i pressen, åbner for en ladeport af lovløshed, for der er i disse MeToo-tider ingen bagatelgrænse for, hvilken adfærd, der kan anses for krænkende: den grænser sætter alene den krænkedes oplevelse og synsning.

Hvis man gik og troede, at undertrykkelse af den fri debat med pseudovidenskabelige argumenter hørte fortidens Sovjet-diktaturer til, må man tro om igen: den har været en integreret del af det kulturmarxistiske studiemiljø på de danske universiteter de seneste 50 år, hvorfra den har bredt sig og i disse år fået en kraftig opblomstring med identitets-, klima- og metoo-debatterne.

Vi lever i en hysterisk krænkelsestid, og denne virus har åbenbart bredt sig til de fintfølende medlemmer af Advokatrådet. Karoly Némeths brøde består i, at han har udtrykt sig bramfrit og i overensstemmelse med sandheden om en misliebig person, som han kun kender alt for godt til i sin egenskab af forsvarsadvokat.

(Foto: Thomas A. Fog)

Forfatteren leverer en sønderlemmende kritik af identitetspolitik, men hænger desværre selv fast i gamle stereotyper og forsøger adskillige gange gennem bogen at dele sol og vind lige: knap har hun afleveret en svada om sit eget baglands muterede forsvar for minoriteter før hun bl.a. påstår, at højrefløjen ”taler kun imod minoritetstyranniet for at få sine privilegier igen”.

Det er beskæmmende, at Publicistklubbens formand, der selv er journalist og i årtier har fået sit udkomme af, at vi har ytringsfrihed i Danmark, finder det påkrævet at genindføre blasfemiparagraffen for at spare penge

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo stammer fra 1970 og har en lang tradition for at gøre grin med alt og alle. Det er navnlig gået ud over franske politikere og katolicismen, men deres satiriske behandling af islam har givet anledning til flere terrorangreb. De er dog stået fast, hvor andre har dukket sig af frygt for repressalier.