Artikler

Hvori består så min Facebook-forbrydelse? Jo, jeg tillod mig såmænd den frækhed på TFS-Facebookside at forsøge at lægge en artikel op fra TR-News. En ganske nøgtern og saglig reportage, der blot berettede den glædelige nyhed, at den engelske anti-børnevoldtægtsbande – og ytringsfrihedsaktivst; Tommy Robinson, i fredags var blevet løsladt fra sit på alle måder urimelige ophold i isolationsfængsel. Og at Robinson snart ville blive genforenet med sin familie og med sine børn.

Det værste er dog ikke instituttets uproportionale fokus på at inkludere cis-, trans- og LGBTQ-personer af alle slags, men den sørgelig omstændighed, at de, der skulle være landets ypperste forskere og undervisere fortsat synes mere skræmte af de studerende og deres krænkelsesparathed end for at blive udskammet af voksne mennesker i medier og på sociale platforme.

Voldsmandens veto virker, og politiske modstandere af bestemte ytringer kan benytte sig af det til undertrykke ytringer, de ikke bryder sig om. Det har vi oplevet talrige gange i Trykkefrihedsselskabet, eksempelvis da vi for et par år siden inviterede den hollandske politiker, Geert Wilders, til Folkemødet på Bornholm, hvor utallige venstreorienterede benyttede truslen mod ham som argument for, at han ikke burde få lov til at tale på Folkemødet.

Og leder man efter medier, der i den politiske korrekthed (u)hellige navne er villige til at lukke øjnene for elefanten i rummet, behøver man ikke se over sundet. Man kan bare se Deadline fra 30. august, hvor to kriminologer, en svensk og en dansk, blev interviewet om baggrunden for den svenske bandekriminalitet. Ikke én gang kom den kulturelle baggrund op som årsag til den eskalerende kriminalitet – hverken af de to såkaldte eksperter eller af journalisten.

I én sætning både blåstempler ministeren Socialtilsynets magtfordrejning, træder ytringsfriheden under fode og svigter sin pligt til at værne den mest grundlæggende frihedsrettighed, ytringsfriheden. Og hun gør trusler til offerets problem og ansvar.

Det er på en gang paradoksalt og dybt tragisk, at danske politikeres angst for at fremstå formynderiske og krænke Grønlands selvstændighed og inuitterne som et oprindeligt ædelt folk er det, der i vid udstrækning fastholder alt for mange i et usselt liv præget af alskens misbrug. Hvis de sociale forhold i Grønland blev overført til Syddanmark, ville det udløse ramaskrig og sende Danmark ud af det gode internationale selskab.

Gorbatjov har efterfølgende hævdet, at ulykken på Tjernobyl blev Sovjetunionens endeligt. Det er delvist sandt. Et faktum er, at det kostede Sovjet gigantiske summer at bringe situationen under kontrol på et tidspunkt, hvor landet allerede var tvunget økonomisk i knæ af våbenkapløbet med USA. Men, Sovjetunionen stod alligevel ikke til at redde, for det politiske fundament, stormagten hvilede på, var dødfødt til at begynde med. Et misfoster. Et bedrag.

Så når proppen nu er af flasken, er der grund til at få ryddet op i de største fejltagelser, som staten, uden sammenligning med Godhavnsdrengene i øvrigt,  har begået i vores levetid. Og i den sammenhæng er der især én stor forbrydelse, som regeringen og Folketinget, med undtagelse af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, bør sige undskyld for: vedtagelsen af Udlændingeloven af 1983.