Indrapporteringskontorer i Berlins 12 distrikter
Berliner Register oprettede deres første indrapporteringskontor i Pankow i 2005. Siden fulgte andre
kontorer i det tidligere Østberlin efterfulgt af kontorer i vest. Der har siden 2016 været
indrapporteringskontorer i hvert af Berlins 12 distrikter, og hovedkontoret ligger i Lichtenberg-
distriktet. Derudover er der ifølge hjemmesiden mere end 230 kontaktsteder. Dette antal varierer, og
på hjemmesiden instrueres personer, der gerne vil være indberettere: ”Du bekendtgør i dit nærmiljø,
at du er et kontaktsted.”
Koordinationsarbejdet for de 12 distrikter er siden 2018 blevet varetaget af Kati Becker, der i sin
ungdom var med i Antifa.
Berlins senat har i perioden 2014-2023 støttet Berliner Register med i alt 3,9 mio. euro (29,2 mio.
kr.). Alene i år 2023 lød støtten på 828.500 euro (6,18 mio. kr.). Beløbsstørrelsen fremgår ikke på
registrets hjemmeside. Det oplyses, at der ud over støtte fra senatet også kommer støttemidler fra
enkelte distrikter og fra det føderale program Partnerskab for Demokrati.
Nogle eksempler fra registret
Borgerne kan angive hændelser, der vurderes at være racistiske, antisemitiske, LGBTIQ*-fjendtlige,
romafjendtlige, højreekstreme, socialchauvinistiske, handikapfjendtlige eller antifeministiske.
De anmeldte hændelser kan være fuldt lovlige, men Kati Becker taler ikke desto mindre om
”gerningsmænd”.
Blandt de opsatte klistermærker, der er blevet indrapporteret til Berliner Register, kan nævnes
følgende: ”Ingens venstrefløjsfascister! Bekæmp Antifa!” eller ”I dag er vi tolerante, i morgen
fremmede i eget land”. ”Vær aktiv imod moskébyggeri og islamisme”. Et klistermærke med teksten
”Der er kun to køn” kategoriseres som værende højreekstremt.
FOCUS Online har blandt andre nævnt disse eksempler på indberetninger:
Racistiske bemærkninger: en kvinde i Charlottenburg beklagede sig over udlændinge og migranter i
Berlin og sagde, at disse blev favoriseret, og at hun derfor ikke længere følte sig sikker i Tyskland.
”Racistisk hetz i bus”: To ældre kvinder faldt i snak i bus X33. De udtalte sig adskillige gange
racistisk om fremmedes og flygtninges opførsel i deres nabolag... De hævdede under samtalen, at
flygtninge får fortrinsret på boligmarkedet, mens tyske familier forgæves søger at komme ind.
”Strukturel forskelsbehandling af en roma-klient i en gældsrådgivningscenter i Neukölln”: I et
gældsrådgivningscenter i Neukölln udtalte en rådgiver sig nedsættende om klientens manglende
kendskab til tysk. Hun sagde, at klienten, en kvindelig roma, skulle tale tysk for at kunne forstå sine
breve.
”Ingen adgang til sommerbadet i Neukölln for unge migranter”: To 14-årige drenge med
indvandrerbaggrund blev nægtet adgang til Sommerbad Neukölln med den begrundelse, at unge
generelt ikke mere ville få adgang.
”Forskelsbehandling af romaer i jobcentret”: En kvindelig roma bliver afvist af jobcentret, fordi det
antages, at hun startede sit job udelukkende med henblik på supplerende socialt bedrageri. Samtidig
bliver hun beskyldt for ikke at have en ordentlig ansættelseskontrakt. Hendes etårige søn er ikke
tilmeldt nogen børnehave, og plejesituationen er derfor uklar.
FOCUS Online har spurgt Kati Becker, om den anden part er blevet hørt i disse tilfælde, men hun
har ikke svaret mediet.
Et angiversamfund
Man kan foretage sin anmeldelse anonymt uden at anføre navn og telefonnummer. Man skal blot
skrive, hvad der er sket, hvor og hvornår. Det er dermed nemt og risikofrit at foretage en anmeldelse
af en medborger – også hvis man skulle have et personligt hævnmotiv.
Berliner Register forsikrer, at alle offentliggjorte hændelser er anonymiserede, og at ingen derfor
bliver hængt ud. Andre finder dog deres indsamling af oplysninger stærkt problematisk.
Nicolaus Fest, der er medlem af Europa-Parlamentet for AfD og for nylig gæstede
Trykkefrihedsselskabet, påpeger, at ingen ved, hvad der sker med de indsamlede oplysninger. De
har ført til chikane af navngivne personer i lokalsamfund. Arbejdsgivere er blevet kontaktet og er
blevet informeret om den ansattes ”brøde”, lige som skoler og børnehaver har fået breve om, hvad
navngivne forældre skulle have gjort.
Andre tyske byer har ifølge Nicolaus Fest ladet sig inspirere af angiverportalen i Berlin og indfører
lignende systemer.
Her knap 35 år efter murens fald er der flere tiltag, der går i retning af mere angiveri af medborgere.
De Grønne foreslog således i marts 2023 en såkaldt demokratifremmelov. Christoph de Vries fra
CDU protesterede imidlertid: ”En statsfinansieret gabestok, der bruges til at fordømme
demokratiske meninger i et pluralistisk samfund, er ikke progressiv, men totalitær og uliberal og har
intet med mangfoldighed at gøre.” Over for Neue Zürcher Zeitung uddyber han: ”Vi har ikke brug
for nogen angiverportal som Berliner Register, hvor udtalelser, der er omfattet af ytringsfriheden,
men som er politisk upopulære, kan fordømmes og bagvaskes.”
Artiklen har været bragt i 24Nyt
