”På torvet i Sorø, hvor jeg bor, har vi netop afholdt en lystænding for børnene i Gaza, og nu skriver jeg igen i afmagt en sen nattetime.”
Sådan skrev Enhedslistens forsvars- og freds-ordfører Eva Flyvholm forleden i Altinget. Men hendes selvfede hulken bygger på grundløs pessimisme: Hamas-forsvarerne har ingen grund til at blive ”grebet af afmagt”, men tværtimod al grund til at triumfere over den ene propaganda-succes efter den anden siden 7. oktober.
Journalisten Jotam Confino blev forleden fyret fra sit job på TV2. Siden begyndelsen af oktober havde han rapporteret om Hamas’ jøde-massakre på jøder, og den efterfølgende israelske gengældelse i Gaza.
Jeg blev slået med forundring, da jeg hørte og så nogle af hans første reportager. Han indledte ikke hver reportage med at opremse fantasital på myrdede palæstinensiske børn, sønderskudte ambulancer, hungersnød, epidemier og manglende israelske beviser på enhver israelsk påstand.
Jeg fik en umiddelbar lyst til at rose ham offentligt, men mit let paranoide sindelag afholdt mig fra det: jeg skal ikke overdrive min betydning, men hvis jeg og ligesindede udtrykte vores anerkendelse, ville det blot forkorte hans ansættelse – som alligevel viste sig at være på lånt tid. Men til min familie sagde jeg: ”Han holder ikke længe”.
Tag historien om det israelske missil, der ramte Al Ahli-hospitalet den 18. oktober. Et missil, der var så finurligt, at det med et snuptag dræbte præcis 500 flygtninge, men uden at slå en eneste revne i hospitalet, som stod som en pæn kulisse bag de ophidsede journalister, når de rapporterede om krigsforbrydelsen. Statsminister Mette Frederiksen nåede at tweete: ”Jeg er dybt forfærdet over eksplosionen på Al Ahli-hospitalet i Gaza. Mine tanker går til ofrene og deres kære.” Jotam Confino citerede, med alle forbehold, det israelske militær for, at det formentlig var en palæstinensisk raket, der drattede ned og dræbte en snes palæstinensere på en parkeringsplads. Og det viste sig at være rigtigt.
Jeg tror, at TV2 fandt Jotam Confino besværlig, da han berettede om de filmoptagelser, som Hamas-krigerne selv havde optaget, da de af hjertens lyst mishandlede, voldtog og dræbte jøder den 7. oktober. Det passede ligesom ikke rigtigt i fortællingen om et ædelt økologisk-agerdyrkende folkeslag, der havde fået stjålet deres engang så frodige land af rige jøder fra USA, og som nu var presset sammen som burhøns i verdens største åbne fængsel.
Så var der Anders Ladekarl, som tweetede, at Jotam Confino udsatte alle palæstinensiske røde halvmåne-ansatte for livsfare. Dén påstand fik et ”like” fra Jotam Confinos medansatte på TV2, Abdel Aziz Mahmoud, som igen blev bakket op af studievært Cecilie Beck. Anders Ladekarls tweet inspirerede til denne svada, (øjensynlig fra en etnisk dansker), mod Jotam Confino: ”Jotam, du er og bliver en landsforræder. Du skal have frataget dit danske statsborgerskab. Du er medskyldig i, at danske udsendte kan miste deres liv i konflikten.”
Vi har set det før. For ni år siden indsamlede palæstina-lobbyen underskrifter for at få fyret Martin Krasnik fra Deadline, (se interview på Youtube: Martin Krasnik efter interview-kritik: Ligegyldigt jeg er jøde). Israel-haderne mente, at Martin Krasnik ikke kunne dække konflikten, fordi han var jøde.
Jotam Confino burde vide, at han jokkede rundt i et minefelt, fyldt med mistænkeliggørelse og tilsvining, fra herboende arabere og muslimer og de danske nyttige idioter, som trasker i hælene på dem. Han skulle ha’ holdt hovedet koldt og vendt det døve øre til hylekoret. Men han kunne ikke dy sig for at gå til modangreb.
Også statsminister Mette Frederiksen har fået palæstina-bevægelsens kærlighed at føle. Forleden kunne Radio 4 rapportere, at hver eneste gang hun lægger ting op på Instagram, om sine spisevaner, Ukraine, giftbjerget i Ølst osv, så bliver hun spammet med opslag som ”Mette du er en børnemorder” og ”FolkemordsMette, du fortjener ikke din post som statsminister”, og mere af samme slags.
Forleden foretog TV2 en rundspørge blandt Folketingets medlemmer, om de tog offentligt del i debatten om krigen i Gaza. 56 svarede. Halvdelen har fået trusler fra Gaza-gangsternes hjælpere. 24 af de 56 folkevalgte har besluttet, at de afstår fra at deltage i nogen debat i forbindelse med konflikten. Venstres Jan E. Jørgensen, som ikke har et problem med at markere sig skarpt til fordel for Ukraines forsvarskamp, indrømmer blankt, at han melder pas, når det kommer til Israel og Hamas.
For to uger siden holdt byrådet i Aalborg to minutters stilhed i sympati med ”ofrene i Gaza”.
I det britiske parlament vendte formanden i forrige uge op og ned på velkendte procedurer for at skåne sit gamle Labour-parti imod en pinefuld afstemning om en våbenhvile i Gaza. Formanden Keir Starmer prøver desperat at balancere de maskerede og langskæggede gaza-skrigehalse i storbyernes gader med resterne af moderate Labourvælgere, som af sentimentale grunde stadig holder fast ved deres gamle nu woke-inficerede parti.
Keir Starmer er selv adskillige gange blevet chikaneret af gaza-aktivister.
Efter talløse trusler imod britiske medlemmer af parlamentet er der nu afsat over 300 millioner kroner til deres personlige beskyttelse. Den konservative Mike Freer erklærede for et par uger siden, at han ikke genopstiller efter et brandattentat på hans kontor. Og heller ikke de valgte fra Labour går fri.
Den seneste øredøvende megafon er herhjemme blevet taget i anvendelse af en masse sangere og musikere, som har skrevet under på, at Danmark bør boykotte Eurovisions Melodi Gran Prix, hvis Israel deltager. Israels bidrag er sangen ”October Rain”, hvori det blandt andet lyder: ”There’s no air left to breathe / No place, no me from day to day / They were all good children each one of them.”
Kvalt i beskyttelsesrummene af Hamas’ brandbomber.
Det må være dybt sårende at blive udhængt som en paria, at få sin egen nylige tragedie gemt, glemt eller bagatelliseret; at blive forsøgt udstødt af den vestlige civilisation af hellige krigere og nyttige idioter.
Men det er på slagmarken, at fremtiden for Israel i disse dage bliver afgjort. At det ikke er nogen nem sag er bevist derved, at nærved 600 israelske soldater nu er dræbt i kamp – læg dertil tusinder af sårede. Så det er nok ikke palæstinensiske kvinder bevæbnet med skarpslebne stegepander, som de israelske styrker er oppe imod.
Jeg forstår mismodet, men som det lyder i en arabisk talemåde: Hundene glammer, men karavanen drager videre.
Artiklen har været bragt i 24Nyt
