Tyv tror hver mand stjæler, siger man. Den samme logik kan man overføre til dem, der er bange for des-, mis- og mal-information, eller på dansk usandheder, løgne og ubekvemme sandheder. Vi skal se, eller rettere gense, et eksempel.
Forveksler ytringsfrihed med fascisme
Den tidligere venstreløve og justitsminister Søren Pind, som journalistenj og Frihedsbrevets redaktør har betegnet som en “tossebold”, havde forleden et indlæg i Berlingske Tidende, hvor han gik hårdt til angreb på Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. På Dansk Folkepartis Landsmøde var Geert Wilders, formand for det hollandske Frihedspartiet, nemlig taler, og det var hans ord, der knæsatte stemningen for Pinds angreb. “Vi har meget til fælles med flade og forblæste lande med høje, blonde mennesker” citerede Pind nemlig Wilders for at sige fra et landsmøde referat af Berlingske Tidende. Og det blev fulgt op med et egentligt citat fra Wilders selv: “Vi er frihedens storm, orkanen af frihed, der vil blæse alle kujonerne væk” - Wilders er jo trods alt formand for Frihedspartiet.
Og netop derfor var det passende at Berlingske Tidende, som Pind overså, også indskød at Wilders tale “først og fremmest handle[de] om ytringsfrihed” og med Wilders, at “Danmark og Holland deler en »frihedsånd«”. Efter at have takket Dansk Folkepartis stifter og tidligere formand Pia Kjærsgaard og tillagt hendes inspiration grundlaget for Frihedspartiets succes i Holland, talte Wilders om Kurt Westergaards og andres Muhammedtegninger, woke bevægelsen og de evindelige Palæstina demonstrationer. Men fokus var på “Digital Services Act fra EU, som han mener er et elitært angreb på ytringsfriheden”. Og det er i den forståelse at Wilders fremmanede en allegorisk vejrudsigt.
Men Pind så dette forsvar for personlig frihed, som et grundstød for en samlet borgerlighed, eller ‘pæn dansk borgerlighed’, som Eva Selsing insisterer på at kalde de blå gutmenschen. Forarget over den hollandske retorik tænker Pind derfor “stille ved sig selv:”
[H]vilken blå blok? En blå blok, der vil skabe storm, så alle »kujonerne« blæses væk? Så kun høje, blonde mennesker står tilbage? Hvor politifolk skal sætte liv og førlighed til, før stormen blæser dem væk?
Lemfældig omgang med citater og fakta
Venstre har i øvrigt også lige haft landsmøde, og her afsluttede formanden Troels Lund Poulsen, af onde tunger engang kaldet ‘Traktor Troels’, også med en tale, stående under et banner, hvor der stod “Nu holder Venstres formand sin tale til Landsmødet”, til dem, der måtte være i tvivl om hvem taleren var eller hvor de selv var befandt sig. Da talen var færdig lød en instruks på teleprompteren til formand Poulsen “Smil, bliv stående, lign en vinder”. Det havde man lært af Joe Bidens præsidentskab.
Tilbage til Pind og hans lemfældige omgang med citater, fakta og udeladelser. “En tid før havde Messerschmidt været i London og talt ved den voldelige demonstration »Foren Kongeriget«, hvor tusinder af ekstreme højreorienterede samledes” oplyste Pind og fortsatte ”26 politifolk blev såret i den forbindelse, angrebet af nutidens brunskjorter”. Ingen ved hvor mange mennesker, der var samlet i Londons gader og alt fra et par millioner til kun nogle få hundrede tusinder er blevet nævnt, alt efter folks egen politiske observans. I Pinds verden kan man altså som minimum samle et par hundrede tusinde ekstremt højreorienterede af nutidens brunskjorter i London. Der er åbenbart sket en del med folkestemningen derovre siden Montgomery befriede Holland, Nordvesttyskland OG Danmark.
Det er selvfølgelig ikke godt med vold i gaderne, men alt er jo relativt og mange på X mindede Pind om, at der ved multikulturelle Notting Hill karneval - skønt det mest fredelige nogensinde ifølge politiet, med “langt færre voldelige episoder” end vanligt(!) - blev der anholdt 423 deltagere, mange for ulovlig våbenbesiddelse. Af den grund kommer det ikke bag på de fleste af os, at nogle af de våben-besiddende tillige deltog i knivstikkerier - man behøver ikke en brun skjorte for at tænke sit, når det multikulturelle allerede er nævnt i festivalens navn. Men ingen beskriver Notting Hill som den ‘voldelige festival’, som vi heller ikke siger, Roskilde ‘sex-fest’. Når mange mennesker er samlet, sker der bare ting og sager. Pind kunne have valgt at betegne Robinsons Unite The Kingdom demonstration, en ytringsfriheds demonstration, thi det var nemlig det andet store tema, den dag i London.
Pind harcelerer videre over andre borgerlige partiers svigt i at fordømme Wilders besøg i Danmark og bruger i den forbindelse besynderligt meget tid på at Liberal Alliance vil sætte parkeringsafgiften op i København - vel også for de høje og blonde - i en stil der bedst kan beskrives som delirøs Martin Luther King. Pind må selvfølgelig være så polemisk han vil og forudsige at Løkke “kommer til at rejse sig igen”, for sandelig siger Pind eder at “Der har været for mange dage, der er kommet, og hvor klangen af dagen, der kom, havde klang af dagen, der kom”, som en eller anden advarsel til tiden efter Messerschmidts stormvarsler.
Medieansvarsudvalgets selvudnævnte sherif
Men Pind er ikke længere blot en almindelig politiker og debattør.
Statsminister Mette Frederiksen indsatte i samarbejde med Rød Blok, blå bloks tidligere justitsminister Søren Pind, som formand for det nyoprettede Medieansvarsudvalg forrige år. Kulturministeren motiverede dengang udvalgets eksistens med at “det går meget stærkt på nettet og på de sociale medier” og “Det kan få konsekvenser for borgernes retssikkerhed og svække tilliden til medierne”. Og derfor skulle udvalget “også undersøge, hvordan bloggere og influencere i højere grad end nu kan blive stillet til ansvar for det indhold, som de publicerer og viderebringer til deres ofte mange følgere”.
Mens vi gyste over de perspektiver så Pind sit udvalg blive forvandlet til en myndighed og han udnævnte derpå sig selv til medie sherif. Det forlyder at han snart er færdig med at sy sin egen uniform. Men således kan han bruge offentlighedsloven til at blokere for agtindsigt. Søren Pinds medieansvarlighedsudvalg er på den måde blevet til et lille Sandhedsministerium. Frihedsbrevet havde dengang en glimrende gennemgang af udviklingen og skrev bl.a
Som Frihedsbrevet beskrev i november sidste år, spøgte Statsministeriet i kulissen, da Pind blev udnævnt i august – i øvrigt ganske kort tid efter, at han havde dissekeret danske medier i en samtale med Mette Frederiksen på Folkemødet på Bornholm.
Og de to deler et kritisk blik på medierne.
Søren Pind har eksempelvis tidligere skrevet i sin klumme hos Berlingske, at “den symbiose, der er mellem de tilbageværende og skruppelløse medier, er en fare for demokratiet. Den genopliver det fascistiske spøgelse”. Samme sted har han skrevet:
“Jeg anklager danske medier for at være undergravende for folkestyret og det almene vel.”
Intet varsler fascismens indmarch som presse- og ytringsfriheden. Det er derfor logisk at statsministeren har valgt Pind, som hun på Danmarks Radio blev presset af en Qvist, om hvorfor hun og hendes stabs- og departementschef tilsyneladende havde forhindret politiet i at kunne rekonstruere de sms’er der kunne kaste lys over beslutningsprocessen bag ødelæggelsen af hele mink erhvervet i Danmark. Ikke blot gerningen i sig selv, men også hykleriet er faldet mange for brystet.
Pressens frihed er en trussel mod tingenes sammenhold
Frederiksens regering har nemlig presset på i EU for at få indført den berygtede ‘chat kontrol’, som vores egen formand har beskrevet udførligt her, der ville give myndighederne mulighed for at se, hvad vi skriver, ikke blot på sociale medier, men privat til hinanden. Heldigvis har Tyskland, af alle lande, nu sat foden ned. Men forestil Dem at det blev gennemført, sammen med Kommissionsformanden Ursula von der Leyens ønske om at forhindre europæerne i overhovedet at udtrykke sig uønsket; “pre-bunking is better than de-bunking”, som hun sagde med et smil på læben. Det ville blive som et fængsel, blot uden sodomien.
Pind spurgte Krasnik i Deadline 2016, da var han stadig justitsminister; ”Er det sandt at myndighederne, skånselsløst skal forfølges, at vinklen partout skal være kritisk?” Da Krasnik indvendte at det netop var meningen, at pressen skal være kritisk, gav Pind ham nølende ret, men indvendte alligevel “Jeg ser det bare som en tendens at man føler sig simpelthen ikke som en del af de magter i samfundet, som i virkeligheden på den ene side skal udfordre hinanden, men som også holder sammen på tingene”
Pressens rolle er ikke at ‘holde sammen på tingene’, men at holde magten i ørerne. Den har derfor en udvidet ytringsfrihed, eller, om man vil, vi andre har en indskrænket ytringsfrihed. “Journalistik er at skrive det, som andre ikke vil have frem” sagde George Orwell, “ellers er det blot PR”. Hvis Pind og Frederiksen har læst George Orwells 1984, har det ikke været som en advarsel, men en manual.
For Pind er den frie presse ikke blot usaglig fra tid til anden, det er selve dens frihed, der er en trussel mod tingenes sammenhold. Imens svælger han selv i usaglige og misinformerede angreb mod enhver, der taler for at bevare friheden og det frie ord. Ikke for at skyde Pind alt for meget i skoene, så forlyder det i skrivende weekend, at Wilders har indstillet sin valgkampagne, da to mænd er blevet anholdt i Belgien, for angiveligt at have planlagt “et jihadistisk inspireret terrorangreb rettet mod politikere”, heriblandt Wilders, skriver Politiken. Motivet er ukendt, men mon ikke det er for noget Wilders skulle have sagt?
Information er ikke blot der der spredes, men også måden det bliver opfattet. Deri ligger humoren f.eks i ironi og dens perfide bror sarkasmen. Oftest bruges det i tiltro til modtagerens evne til at tolke intentionen. Så når Wilders i sin tale på Dansk Folkepartis Landsmøde bruger meget energi på at rose Dansk Folkepartis betydning for den folkelige protest i Europa og Holland især, mod en ukontrollabel indvandring fra muslimske lande, kunne det så være at bemærkningen om høje blonde mennesker var en hentydning til de to partiformænd, Messerschmidt og Wilders selv? Muligheden er i hvert fald gået hen over hovedet på Pind.
Som tyv tror hver man stjæler, tror Pind og Frederiksen hver mand lyver.
