EU-Kommissionen har fremsat et forslag, som går under navnet “Chatkontrol”. Ordet lyder teknokratisk og ufarligt, men i virkeligheden handler det om et regulært system af masseovervågning, hvor al digital kommunikation i princippet gøres tilgængelig for myndighederne. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at private beskeder og mails — også dem, vi i dag opfatter som sikret af end-to-end-kryptering — fremover skal kunne scannes direkte på borgernes egne enheder, før de sendes.
Teknikken kaldes client-side scanning. Den betyder, at det ikke længere er nok at stole på, at beskeden krypteres undervejs: scanning sker allerede, inden den forlader din telefon eller computer. Dermed bliver forestillingen om “privat” kommunikation en illusion. I praksis svarer det til, at en embedsmand står i din stue og læser med over skulderen, hver gang du skriver en sms, en Messenger-besked eller en e-mail.
Begrundelsen er kampen mod seksuelt misbrug af børn online. Et agtværdigt formål, som alle kan bakke op om, men vi ved, hvordan det går, når først overvågningsmekanismer indføres: de får nye anvendelser. Det, der i dag sælges som et værn mod børneporno, kan i morgen bruges til at overvåge politiske bevægelser, uønskede meninger eller blot kritik af myndigheder. Overvågning har en iboende tendens til at brede sig.
De negative konsekvenser for ytringsfriheden er enorme. Når man ved, at beskeder kan blive scannet, holder man sig tilbage. Man deler ikke tanker, man ellers ville have delt. Man skærer kanterne af sin kritik, vælger sine ord mere forsigtigt, fordi mistanken om at kunne havne i en database altid er til stede. Det er det, jurister og menneskerettighedsforkæmpere kalder en “chilling effect”: den stille, men meget effektive indskrænkning af borgernes frie tale.
Og det stopper ikke dér. Tekniske eksperter har gentagne gange advaret om, at der ikke findes noget, der hedder en “sikker bagdør” til kryptering. Hvis systemerne brydes for myndighedernes skyld, så kan de også brydes af hackere, fremmede magter og kriminelle. Resultatet er ikke mere sikkerhed, men mindre.
Danmark driver forslaget frem
Sagen er samtidig politisk højaktuel. Det er nemlig under Danmarks EU-formandskab, at forslaget nu fremmes aktivt. Danmark har sat reguleringen af CSAM og chatkontrol højt på formandskabsdagsordenen og arbejder på at skabe enighed i Ministerrådet. Allerede den 14. oktober 2025 forventes en afgørende afstemning, som kan bane vejen for vedtagelsen. Det betyder, at det ikke blot er et forslag, der ligger i en fjern Bruxelles-skuffe — det er en dagsorden, som Danmark selv er med til at skubbe frem.
Flere lande siger nej
Dermed føjer det danske formandskab sig til rækken af tidligere formandskaber, der har prøvet at gennemføre chatkontrol: Polen, Ungarn, Belgien og Spanien har således også forsøgt, men uden held. Og en række medlemslande har meldt klart ud og sagt, at de ikke vil acceptere en lov, som åbner for scanning af private beskeder. Østrig, Belgien, Finland, Tjekkiet, Polen og Holland har alle markeret deres modstand, fordi de vurderer, at indgrebet er for vidtgående og udgør en reel trussel mod både borgernes privatliv og den digitale sikkerhed. Belgien har altså det særlige paradoks, at landet på én gang er en af de hårdeste kritikere — men som formandsland alligevel måtte løfte forslaget frem i systemet. Polen og Finland har påpeget, at forslaget vil underminere både retssikkerhed og tillid.
Samtidig vakler andre lande. Tyskland, der længe var en af de mest markante kritikere, er nu rykket over i kategorien “ubestemt”. Også Estland, Grækenland, Rumænien og Slovenien har endnu ikke truffet endelig beslutning. Derfor er det altafgørende, hvordan stemmerne falder de kommende uger.
Støt borgerforslaget om nej til EU's ”Masseovervågning”
Herhjemme kører der i øjeblikket et borgerforslag (FT-21156), som kræver, at Danmark siger nej til Chatkontrol. Indtil videre har næsten 40.000 danskere skrevet under, men der mangler fortsat 10.000 underskrifter for at nå de 50.000, der vil sende borgerforslaget til behandling i Folketingssalen. Det er altså den konkrete mulighed, vi har som borgere for at sige fra, inden Danmark — som formand — er med til at trække hele EU i en farlig retning.
Chatkontrol er solgt som et værn mod kriminalitet, men det er i virkeligheden et frontalangreb på ytringsfriheden – pakket ind i et godt formål. Det er en ladeport for overvågning og kontrol af borgerne, og at det fremmes under Danmarks EU-formandskab gør det endnu mere presserende at sige nej. Når lande som Østrig, Belgien, Polen, Finland, Tjekkiet og Nederlandene kan stå fast, burde Danmark kunne det samme. I stedet presser regeringen på.
Derfor opfordrer Trykkefrihedsselskabet alle til at skrive under på borgerforslaget: ytringsfrihed kan ikke eksistere under konstant overvågning. Og retten til privat kommunikation er ikke en luksus — det er selve fundamentet for et frit samfund.
Skriv under via dette link: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-21156
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
