”I en tid med universelt bedrag, bliver det at sige sandheden – en revolutionær handling”, sagde George Orwell. Søger man ærlig og redelig oplysning om fænomenet Tommy Robinson, må man orientere sig andre steder end hos statsbetalte medier. Samtidig vil man opleve, at sandheden om Robinson i vid udstrækning censureres på sociale medier.
Nu rejser endnu en avisand om Tommy Robinson dog spørgsmålet om, hvilket politisk formål de mange medieløgne om Robinson mon tjener?
I september 2019 påviste jeg en række faktuelle fejl, grove usandheder og fordrejninger i en artikel om Tommy Robinson skrevet af Berlingskes stjernejournalist Poul Høi. Og jeg måtte desværre dengang konkludere, at indholdet af Høis journalistik om Robinson var falsk og uredeligt i en grad så den stod som skræmmende illustration af falske nyheders devaluering af statsbetalte medier og en demokratisk offentligheds påtrængende behov for det korrektiv og modspil, som alternative medier nogle gange også kan udgøre. Senere bekræftede en stribe tilsvarende rendestensjournalistik i 2020 med usandheder og faktuelle fejl om Robinson kun denne konklusion. Det gælder f.eks. falske Robinson-nyheder skrevet af Berlingskes Mikkel Danielsen, DR2- journalisten Steen Nørskovs manipulerede vinkling af et Deadline indslag om TFS uddeling af Sappho prisen til Robinson i 2020 og Nørskovs usande påstand om at Robinson foran en retsbygning i Leeds i 2018 skulle have ”opfordret til vold” - eller Robinsons afklædning af Berlingske journalisten Hans Skovgaard Andersen, der automatisk ligestiller islamkritik med ”højreekstremisme” , fordi det blandt hans journalistkolleger ”er normen”. Alle disse ret triste eksempler på professionelle journalisters falske nyheder om Robinson ledte mig da også i 2020 til konklusionen, at ”… Løgnen om Robinson har gode vilkår, fordi den tjener et politisk formål og fordi man kun kan imødegå den ved at sætte sig ind i detaljerne. Og det gider de fleste ikke. Hverken journalister, ytringsfrihedsstjernejurister eller
politikere og embedsmænd”.
Nu har Poul Høi så gjort det igen. I en artikel i Berlingske (13.01.23);”Ung kvinde afsløret i løgne om sexovergreb” beskylder Høi igen uretmæssigt Tommy Robinson for af politiske grunde at have understøttet pigen Ellie Williams usande påstande, om at hun i tiden omkring 2019 skulle være blevet voldtaget af muslimske voldtægtsbander i byen Barrow. Ellie Williams fremsatte disse anklager omkring 2020 og lagde fotos op på sociale medier af sit forslåede ansigt med sår og blå mærker, som angiveligt var påført hende af voldtægtsmænd. Williams gik også til politiet og
anklagede navngivne mænd for forbrydelsen, hvilket piskede en folkestemning op i byen. Indtil politiets undersøgelser viste, at beskyldningerne var falske. Og Poul Høi påstår altså nu, at Tommy Robinson tog til Barrow for at støtte Ellie Williams anklager og piske en stemning op imod de mænd, som uretmæssigt var beskyldt af Ellie Williams for voldtægt. Problemet med Poul Høis fremstilling er dog, at den er falsk og usand.
Jeg har bl.a. selv set uddrag af Tommy Robinsons dokumentarfilm fra Barrow i 2020, hvor Robinson i et interview fra 2020 med én af de uretmæssigt voldtægtsanklagede mænd klart og utvetydigt lægger afstand til Ellie Williams beskyldninger og udtrykker tvivl om Williams troværdighed som vidne. Poul Høi har ikke set dette kildemateriale eller foretaget nogen selvstændig research i sagen. Dovent skriver Høi blot af fra engelske aviser og bygger en grov løgnehistorie op om Tommy Robinson som en ond ”højreradikal” med en racistisk politisk dagsorden, som pisker løgnehistorier og en pøbelstemning op imod uskyldige muslimske mænd i Barrow. Problemet er dog, at det er Poul Høi selv, der løber med løgnehistorier.
Poul Høi skriver: ”Ellie Williams fortalte en historie, som udløste en eksplosion af begivenheder i en engelsk by. Flere mænd måtte flygte, to forsøgte selvmord. En mand blev indhentet af en folkemængde og overhældt med alkohol. En kendt højreradikal aktivist forsøgte at starte et oprør. Nu er sandheden kommet frem … Højreekstremisten Tommy Robinson kom til Barrow og samlede endnu flere til demonstrationer og gjorde den store historie global”.
Sandheden er, at Robinson på intet tidspunkt ”samlede endnu flere til demonstrationer” om historien. Sandheden er at Tommy Robinson tværtimod ud fra sine undersøgelser og vidneinterviews om sagen i Barrow konkluderede det modsatte af, hvad Poul Høi påstår; at Ellie Williams sandsynligvis IKKE talte sandt.
Blot en opsamling af sagen: Poul Høi påstår at Robinson støtter Ellie Williams usandfærdige påstande om muslimske voldtægtsovergreb, hvor sandheden er den modsatte; at Robinson – i modsætning til Poul Høi - undersøgte sagen ordentligt og kom til den modsatte konklusion: Ellie Williams påstande virkede utroværdige og pigen var nok en tragisk figur, men hun talte formentlig ikke sandt.
Poul Høi ønsker med sin Berlingske-artikel at advare mod folkestemninger oppisket af løgne og usandfærdige rygter. Det ironiske er dog som sagt, at Høi selv gør det samme, som han advarer imod: Høi fremsætter uretmæssige anklager for at fremme en politisk dagsorden. Der er således Høis antagelse, at folkestemningen i Barrow og Ellie Williams usandfærdige beskyldninger udelukkende skyldes en ond, hvid racisme: ”Ville løgnen eksempelvis have haft så gode vilkår, hvis Ellie Williams havde anklaget en gruppe hvide forretningsmænd i Barrow for syv års rædselsfulde sexmisbrug? ”, spørger Høi retorisk og afslører vel her sit egentlige ærinde? Det politiske mål, der helliger Poul Høis journalistiske middel.
Poul Høi skriver:
”I Barrow navngav Ellie Williams fem mænd som gerningsmænd, og hovedmanden var Mohammed Ramzan, en kendt forretningsmand og familiefar, som ejede en lokal restaurant og en isbil. Anklagerne ødelagde hans forretning, hans hjem, hans restaurant og hans isbil blev angrebet, hans venner, hans naboer og hans kunder vendte sig imod ham, og dødstrusler strømmede ind frahele verden… Tommy Robinson belejrede hans hus med et videokamera, skriver Daily Mail… Hvorfor reagerede mange mennesker så dramatisk og voldeligt på anklagerne uden først at undersøge, hvor de kom fra? Hvorfor iagttog de ikke hvem, der brugte anklagerne politisk, for eksempel højreekstreme som Tommy Robinson? Hvorfor undrede de sig ikke over, at politiet ikke kunne bekræfte anklagerne? ”
Desværre bygger Poul Høis journalistik om Tommy Robinson igen på usandheder, manglende research, doven afskrift fra engelske medier og uselvstændig stillingtagen. Og Høi burde i virkeligheden rette sine retoriske spørgsmål mod sig selv.
Det er – også i denne omgang - ret nemt at påvise Poul Høis usandheder om Tommy Robinson i artiklen fra Berlingske Tidende (13.01):
I dette klip fra en Robinson-dokumentarfilm fra 2020 optaget FØR retsafgørelsen i Ellie Williams-sagen - udtaler Tommy Robinson det modsatte af, hvad Poul Høi påstår; nemlig at han IKKE tror på Willams anklager.
Tommy Robinson udtalte i 2020:
”Jeg har været oppe i Barrow for at dække en påstået voldtægtsskandale, hvor en ung hvid pige påstod, at hun var blevet voldtaget af en masse muslimske mænd. Jeg var deroppe i en uge og forsøgte at undersøge sagen som journalist, og det viser sig faktisk at pigen – i mine øjne – at pigen lyver! Der kommer en retsafgørelse snart … ”.
Dernæst følger et uddrag af Robinsons dokumentarudsendelse fra 2020 om Barrow-sagen, hvor Robinson tilsvarende udtaler, at Willams sagen er tragisk, fordi pigen sandsynligvis ikke talte sandt og dermed rammer uskyldige mænd. Robinson beklager altså sagen, også fordi den kan misbruges til miskreditering af vidneudsagn fra de mange engelske underklasse piger, som vitterligt har været ofre for muslimske voldtægtsbander.
Robinson udtalte:
”I har alle set historien om Ellie Williams gå viralt over hele landet og verden og jeg kom til Barrow for at prøve at opklare kendsgerningerne… Jeg har nu mødt to mænd og talt med deres familier … en af voldtægtsanklagerne gik tilbage til hendes skoletid, hun var ganske vist blevet tævet sort og blå, men det var en falsk voldtægtsanklage i den forstand, at han er nu blevet frikendt og politiet retsforfølger nu hende. Jeg siger ikke, at Ellie Williams ikke er et offer, men disse mænd har været udsat for store lidelser, en af dem forsøgte selvmord, og fortjener også retfærdighed. Hele min karriere har jeg forsøgt at bringe retfærdighed til ofrene for ’grooming gangs’ (muslimske voldtægtsbander), men her ser jeg en risiko for at dette kan udnyttes til at lukke ned for debatten om 'grooming gangs'. Hvis det er bevist at Ellie tidligere har løjet, kan det være skadeligt for fremtidige vidneudsagn fra ofrene for voldtægtsbander. Jeg har ikke fundet ud af, om Ellie er blevet voldtaget eller ikke, men når sagen nu er den, at stemningen i denne by er ved at eksplodere, bør alle præsenteres for kendsgerningerne”.
Det er jo selvstændig, undersøgende og redelig journalistik, som Poul Høi måske kunne lære noget af?
Manden, Mohammed Ramzan, hvis hus ifølge Poul Høi blev ”belejret af Robinson med et videokamera”, blev forsøgt interviewet til en dokumentarfilm om sagen, men Robinson har på intet tidspunkt fremsat nogle anklager mod den pågældende.
Sagen er altså den modsatte af det journalistiske indhold i Poul Høis fortsatte Robinsonade i Berlingske; nemlig at Robinson udtrykte klar skepsis overfor Ellie Williams utroværdige påstande. Robinson beklager Ellie Williams påstande med begrundelsen, at de kan misbruges til den fortsatte fortielse af Englands alvorlige sociale problem med muslimske voldtægtsbander.
Hvis dette, er det politiske og ideologiske mål med Poul Høis journalistiske middel, er det i sandhed en beskidt historie? Skal Ellie Williams- sagen iscenesættes med løgne om racisme og Tommy Robinson p.g.a. politiske mål?
Måske har Berlingskes redaktion af samme grund tilføjet Høis artikel en lille faktaboks, der skal minde læserne om at:
”Grooming er et reelt problem … På grund af politisk korrekthed ignorerede myndighederne i årevis i by efter by at efterforske især pakistanske mænds systematiske sexmisbrug af mindreårige og fortrinsvis hvide piger, som en officiel rapport fastslår”.
Så har man måske ryggen fri?
Poul Høis seneste Robinsonade-løgn viser os, hvorfor ordet ”presseetik” er ét af de morsomste, der findes. Statsbetalte mediers misinformation om Tommy Robinson er massiv. Løgnen om Robinson tjener politiske formål. I en tid med et sådant universelt bedrag bliver sandheden en revolutionær handling. Derfor vil politikere, mediemagthavere og sociale medier lukke hårdt ned for sandheden om Tommy Robinson. Derfor bør man orientere sig alternative steder om hans sager.
Det kan man bl.a. gøre i Trykkefrihedsselskabet, hvor vi arrangerer et debatarrangement med Tommy Robinson lørdag den 01.04. 2023 i København.
P.S. Poul Høi fik Cavlingprisen i 2002.
Se evt.
disse videoer:
https://rumble.com/v24dqgb-trobinson-promo-the-barrow-report-coming-soon-urbanscoop.html
