Beredskab i Vesten mod præstestyrets indflydelse
I Danmark oplevede vi i 2018 et eksempel på præstestyrets indflydelse i vores eget land. Med en større politiaktion, hvor Sjælland blev afskåret fra omverdenen, fik man forpurret drabsplanerne mod et medlem af en iransk løsrivelsesgruppe i Ringsted. En regimetro iraner blev dømt for spionage og drabsplaner.
I 2024 fortalte det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, at præstestyret havde hyret svenske kriminelle til at angribe eksiliranere i Sverige. Da den iranske journalist Mehran Abasian kom på en dødsliste i Iran, måtte han derfor have livvagter fra Säpo og gå under jorden.
Truslen her i Vesten er stigende. Den 31. juli 2025 udsendte 14 vestlige lande en fælles erklæring, hvori de tog afstand fra den iranske efterretningstjenestes forsøg på at "dræbe, bortføre og chikanere folk i Europa og Nordamerika, hvilket er et klart brud på vores suverænitet. Efterretningstjenesten samarbejder i stigende grad med internationale kriminelle organisationer for at ramme journalister, dissidenter, jødiske borgere samt nuværende og tidligere embedsmænd i Europa og Nordamerika. Det er uacceptabelt." Landene vil samarbejde om at forhindre sådanne aktiviteter.
Chefen for den britiske efterretningstjeneste MI5, Ken McCallum, fortalte den 16. oktober 2025, at tjenesten har måttet skrue op for indsatsen mod det iranske styres terrorplaner i Storbritannien. I løbet af et år havde MI5 således afværget mere end tyve potentielt dødbringende terrorangreb.
Siden USA's og Israels angreb mod Iran blev indledt den 28. februar 2026, er truslen eskaleret. Flere jødiske institutioner i Europa er blevet ramt. Der har været eksplosioner ved en synagoge i Liège den 9. marts, en synagoge i Rotterdam den 13. marts, en jødisk skole i Amsterdam den 14. marts, og den 23. marts blev der sat ild til fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzola i bydelen Golders Green i London, nær synagogen Machzike Hadath. En hidtil ukendt terrorgruppe kaldet 'Harakat Ashab al-Yamin al-Islamia' (HAYI), der sympatiserer med det iranske præstestyre, hævder at stå bag disse angreb.
Beredskab i Frankrig mod præstestyrets indflydelse
Tænketanken France2050 udgav den 29. oktober 2025 en rapport om det iranske præstestyres infiltration af Frankrig. Rapporten blev redigeret af mellemøstekspert Emmanuel Razavi og journalist Jean-Marie Montali.
Ifølge Razavi og Montali har mullaherne siden præstestyrets overtagelse i 1979 udbygget et net af ambassader, hvorfra deres efterretningstjeneste kan øve indflydelse. I 1980'erne rekrutterede de studerende fra den yderste venstrefløj. I Frankrig organiserede de konferencer i kommunistiske universitetsmiljøer. Med dannelsen af det venstreekstreme parti La France Insoumise i 2016 fik det iranske styre yderligere indflydelse i Frankrig. Styret havde bånd til terrororganisationen PFLP og fik agenter herfra til, sammen med Det Muslimske Broderskab og den yderste venstrefløj, at fremme den palæstinensiske sag i Frankrig. Siden terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023 søger de palæstinensiske agenter at få Frankrig til at presse Israel til at trække IDF ud af Gaza og Libanon.
Øget terrortrussel i Frankrig
Siden USA og Israel indledte angrebet mod det iranske præstestyre den 28. februar 2026, har Frankrig udvidet sit terrorberedskab 'Vigipirate', der har været i funktion de seneste to år, til at omfatte en øget beskyttelse af iranske dissidenter, jøder samt israelske og amerikanske faciliteter i landet. Opmærksomheden er både rettet mod agenter fra det iranske præstestyres efterretningstjeneste, terrorgrupper som Hamas og Hizbollah, kriminelle, der vil kunne engageres til at begå voldelige handlinger, og mod påvirkning fra visse netværk.
De kriminelle vil typisk være fra narkomiljøet samt algeriske kriminelle i Frankrig. Disse eksterne aktører er billigere at engagere, men mindre effektive, end en operation, der kun involverer de iranske Al Quds-styrker.
Trusler mod eksiliranere
Eksiliraneren Mona Jafarian advarer mod islams stigende indflydelse i Frankrig og må derfor have politibeskyttelse: "I dag må enhver i Vesten, der kritiserer islamismen, have beskyttelse." Hun har haft beskyttelse i de seneste to år, og siden midten af februar 2026 har hun fået adskillige trusler, herunder dødstrusler, der ofte kommer fra libanesere fra Hizbollah. En dag fik hun et telefonopkald fra Iran fra en mand, der ville true hende til tavshed og sagde: "Vil du have, at jeg sender dig billeder af dine børn? Altså lige nu?" I en af de modtagne beskeder kunne hun læse: "Dit navn figurerer på listen over eftersøgte personer i Iran (…) Vi er i Paris. Vi ved, hvor du bor. Vi kommer snart og henter dig."
Journalist og mellemøstekspert Emmanuel Razavi er siden den 3. marts 2026 også kommet under politibeskyttelse, da han har fået dødstrusler fra den iranske efterretningstjeneste. I anonyme beskeder forlyder det, at de kender hans færden og at de ved, hvor flere af hans kontakter i Iran befinder sig. Folk med tilknytning til revolutionsgarden siger, at de vil fange ham, føre ham til Iran og hænge ham.
Journalist og producent Nazila Golestan producerede i 2017 en dokumentar om Ali Khamenei. Præstestyret angreb efterfølgende hendes familie i Iran, og hun måtte bryde forbindelsen med dem for deres sikkerheds skyld. I Frankrig knuste nogen ruderne i hendes hus, og i midten af februar 2026 blev hun overfaldet i metroen.
Teddy Riner, der er fransk verdensmester i judo, slog i marts 2025 til lyd for, at man i Frankrig skulle lade kvindelige sportsudøvere bære tørklæde, hvis de ønsker det. Den eksiliranske bokser Mahyar Monshipour gik i rette med ham og mener ikke, at Riner forstår tørklædets politiske funktion. Den franske republik er nødt til at stå fast i dette spørgsmål, da pression og social kontrol vinder frem, også i sportsverden. Monshipour er blevet chikaneret siden disse udtalelser. På de sociale medier deles adresser på de steder, hvor han oftest færdes. Han er derfor nødt til at træffe sine sikkerhedsforanstaltninger, når han går ud.
Hykleri blandt venstrefløjens feminister
Da den iranske kurder Mahsa Amini i september 2022 døde i moralpolitiets varetægt efter at være blevet anholdt for mangelfuld tildækning af sit hår, gav det anledning til masseprotester i befolkningen. De bredte sig under parolen 'Kvinde. Liv. Frihed.' I Frankrig var eksiliraneren Mona Jafarian med til at danne sammenslutningen Femme Azadi ('azadi' er farsi for 'frihed'), der forsøger at udbrede kendskabet til præstestyrets undertrykkelse af det iranske folk. Hun er bestyrtet over de franske feministers manglende solidaritet med de iranske kvinder: "Feministerne har vendt os ryggen. De kom aldrig! Det er vanvittigt!" Jafarian ser en parallel mellem forbrødringen mellem den yderste venstrefløj og rettroende muslimer i vore dage og under den iranske revolution i 1979. "Jeg kan ikke længere genkende Frankrig og det piner mig virkelig. Jeg ville ønske, at jeg kunne åbne folks øjne: 'I forstår ikke, hvad der foregår! Der er ved at indfinde sig en ny form for de rette meningers fascisme'." Jafarian troede, at angrebet mod Israel den 7. oktober da måtte få den frie verdens ledere til at forstå faren, men heller ikke det kunne åbne deres øjne.
Den fransk-iranske menneskerettighedsforkæmper Hilda Dehghani-Schmit kritiserer medierne og de menneskerettighedsforkæmpere i Vesten, der ignorerer det iranske folks lidelser og frihedskamp. Hun savnede deres indignation over det grusomme terrorangreb den 7. oktober 2023. Hun undrer sig over, at de såkaldte feminister forsvarer kvinders ret til at bære tørklæde, men svigter de iranske kvinder i deres frihedskamp. Præstestyret søger indflydelse i Frankrig gennem venskabsforeninger og akademiske, religiøse og politiske netværk. Det sker under dække af "dialog" og "bekæmpelse af islamofobi". Regimekritikerne beskyldes for at fremme en imperialistisk eller højreekstrem dagsorden.
Fejllæsning af situationen i Iran
Emmanuel Razavi og Jean-Marie Montali har netop udgivet bogen 'Paris-Téhéran, le grand dévoilement' på forlaget Cerf. De beskriver heri, hvor uvidende de franske intellektuelle og venstreorienterede journalister var i forbindelse med den iranske revolution i 1979. Hvis de havde fået oversat Ruhollah Khomeinis tekster og havde læst dem, ville de have vidst, at der var et voldeligt, islamisk diktatur i vente, hvor homoseksuelle ville blive henrettet. Denne blindhed varede ved igennem årene, og man ville ikke indse, at 'undertrykte' islamister kan blive til bødler.
Emmanuel Razavi mener, at den samme blindhed gør sig gældende i dag. Man gengiver ukritisk præstestyrets fortællinger. Man bagatelliserer den iranske opposition og miskrediterer Reza Pahlavi, der betragtes som Vestens marionet. Det hævdes, at Pahlavi ikke har noget program og at ingen i Iran vil have ham; det skulle være en urealistisk drøm fostret i den iranske diaspora. Man frygter, at landet vil bryde sammen i kaos, hvis præstestyret falder. Men alt dette passer ikke, siger Razavi. Han henviser til en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Gamaan, der bygger på data fra 2024. Det fremgår her, at 89% af iranerne bosat i Iran ønsker et demokrati, og 31% støtter Reza Pahlavi. Razavi har talt med lederne af flere etniske bevægelser, der alle ønsker at koordinere indsatsen i forbindelse med gennemførelsen af et regimeskifte og genopbygningen af Iran.
