Tak til Jørgen Olsen for det store arbejde med at oversætte hele 34 nyere artikler af Raymond Ibrahim og henvisningen til hans fremragende blog.
Raymond Ibrahim har været på min 'islam-radar' siden han udgav 'The Al Qaeda Reader' i 2007.
For fire år siden oversatte jeg en af hans artikler til dansk, som ikke er blandt de 32 Jørgen Olsen har oversat.
Her følger et uddrag af min oversættelse:
The Al Qaeda Reader og Mein Kampf
Af Raymond Ibrahim
Flere boganmeldere har i den senere tid påpeget ligheder mellem The Al Qaeda Reader og Mein Kampf. For eksempel anfører James Buchan fra New York Observer at "I deres (Al Qaeda´s) brutalitet og ærlighed, deres angreb på demokrati og slap moral, deres obsession med territorium, deres utilfredsstillede racisme og absolutte foragt for befolkningens materielle behov lyder disse dokumenter som et fjernt ekko fra Hitlers skriverier under fængselsopholdet.
Reza Aslan, der skriver for "Slate" er uenig:
"Sammenligningen mellem spredte erklæringer fra en kultleder (bin Laden) som i bogstaveligste forstand holder til i en hule og den politiske afhandling som lederen af en af det tyvende århundredes mægtigste nationer (Hitler) er mildest talt noget upræcis ... Hvorvidt et sammensurium af interviews, erklæringer og analytiske argumenter kan læses som et slags jihadisk manifest kan diskuteres. Medens disse skriverier side op og side ned forsyner læseren med for eksempel indviklede juridiske argumenter om hvorvidt selvmords bombning er acceptabel, når de aldrig frem til kernen i hvad det er som Al Qaeda ønsker, hvis den i det hele taget ønsker noget."
Selv om antagelsen om, at Al Qaeda måske slet ikke ønsker noget som helst kan få en til helt at afvise Aslans samlede kritik som infantil, stiller han dog et vigtigt spørgsmål: På hvilke måder er The al-Qaeda Reader i fuld overensstemmelse med Mein Kampf? Eller modsat, på hvilke områder afskiller de to skrifter sig fra hinanden?
Før en analyse af disse spørgsmål er det imidlertid nødvendigt at påpege fejlen i Aslans historiske sammenfatning - Hitler skrev ikke Mein Kampf mens han var "leder af en af det tyvende århundredes mest magtfulde nationer." Faktisk var Hitler politisk fange da han skrev sit manifest, efter at have stået i spidsen for det berygtede "Ølstue kup" i 1923. Der skulle gå næsten et tiår før han erobrede magten.
Faktisk er de omstændigheder og omgivelser hvorunder Hitlers og al-Qaeda lederne bin Laden og Ayman Zawahiris skrifter er blevet til ret beslægtede. Hitler var fange; al Qaedas ledere på fulgt. I fængslet var Hitler en populær skikkelse - en "kult leder" - som blev overdænget af nationalistiske fan breve. Bin Laden er et ikon i store dele af den islamiske verden, som skønt den er forarmet, nægter at overgive denne "hijacker" af deres religion for 50 millioner dollars, og som har gjort "Osama", engang et obskurt arabisk navn, til det næst mest populære navn, kun overgået af Muhammad, for nyfødte muslimske drengebørn i lande som Pakistan.
Følgelig, hvis vi kan lære noget af historien, så burde det ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis en islamisk stat af "kalifatiske" proportioner som etableres i nær fremtid, blev ledet af bin Laden eller Zawahiri - eller, mere sandsynligt, en af deres utallige forbundsfæller, hvis de skulle dukke op fra deres huler for at overtage ledelsen.
Men tilbage til det presserende spørgsmål: hvilke ligheder er der mellem "The Al Qaeda Reader" og "Mein Kampf"?
En enkelt sætning i introduktionen til den udgave af Mein Kampf som blev udgivet af Mariner Books i 1999 kommer tæt på at besvare spørgsmålet: Han (Hitler) havde klarlagt sine ultimative mål så tidligt som 1926: genoprustning, afskaffelsen af demokrati, territoriale erobringer, eugenik og "elimineringen" af "den jødiske trussel" (Mein Kampf, xv).
The Al Qaeda Reader beskæftiger sig med, eller nærer en obsession for, fire af de samme "ultimative mål" Hitler opstiller - alt bortset fra eugenik, som er et tidstypisk biprodukt af det 19-århundredes pseudo-videnskabelige raceteorier. Men skrifterne fra al-Qaeda beskæftiger sig i høj grad med "den jødiske trussel", at omstyrte den "verdslige religion" demokrati, både territoriale generobringer (fra Palæstina til Andalusien) og territoriale erobringer (i verden som helhed), så vel som genoprustning. Endnu mere afslørende er den "fascistiske" tone i Mein Kampf - latterliggørelsen og foragten for modernitet og fred, dyrkelsen af heroisme og martyrium, fordømmelse af promiskuitet og en slap moral - som også gennemsyrer The Al Qaeda Reader.
At der er mange ligheder illustreres måske bedst af det faktum at de tyske ord "mein kampf" oversættes til "jihad-i" - eller, "min jihad" - på arabisk.
Introduktionen fortsætter således: "Mein Kampf" blev afvist af Vesten da den først blev publiceret - den er overvejende en teoretisk tekst som savner et identificerbart program til at gennemføre de mål den beskriver - men her tog Hitler konkrete skridt for at realisere sin vision. Alligevel reagerede ingen" (Mein Kampf, xv).
Dette er umiskendeligt fraværende i Aslans afvisende kritik af erklæringerne og skrifterne fra al-Qaeda, hvor spørgsmålene om "hvorvidt en hoben interviews, erklæringer og analytiske argumenter kan læses som et slags jihadisk manifest" samt at "der er i disse skrifter en nærmest total mangel på interesse i at formulere specifikke løsninger eller en politik." Det var der også i det weltanschauung (verdenssyn) som afviste Mein Kampf som absurd og uigennemførlig (eller, mere eufemistisk, som en "teoretisk tekst som savnede et identificerbart program for at nå de mål der opstilles").
Men hvem kan være i tvivl om dens efterfølgende og i høj grad forfærdende indflydelse? På samme måde tager jihadister overalt i verden skridt for at realisere deres vision - hvor uklar den end er, hvor blodig den med sikkerhed vil være, hvis den nogen sinde skulle blive gennemført.
- - -
Efterfølgende bringes citater og uddrag fra Mein Kampf (MK) og The Al Qaeda Reader (AQR) som ligner hinanden, arrangeret tematisk for at illustrere de mange paralleller mellem de to bøger. Jeg har taget mig den frihed at kursivere nøgleord og tilføje afklaringer i klammer for at fremhæve lighederne.
(NB! kursivering af nøgleord ikke medtaget i min oversættelse -JAJ).
"JØDERNE"
Det er næsten meningsløst at citere fjendtlige uddrag fra de to bøger rettet mod jøderne, eftersom praktisk taget hveranden - eller, i nogle afsnit, hver - side i begge bøger indeholder den samme type antisemitiske bemærkninger som spænder fra stereotypier til folkedrab. Ordet "jøde" (og andre varianter) optræder seperat i både The Al Waeda Reader og Mein Kampf omkring 250 gange. Man bør dog lægge mærke til lighederne i behandlingen af det jødiske folk i de følgende korte uddrag fra begge bøger:
MK: "Fra i dag tror jeg, at jeg handler i overensstemmelse med den Almægtige Skabers vilje: ved at forsvare mig mod jøden kæmper jeg for Vor Herres sag," (s.65).
AQR: "Du burde være bekendt med, at bestræbelsen på at dræbe amerikanere og jøder overalt i verden er en af de fornemste pligter (for muslimer), og den gode gerning som Allah, den Ophøjede, sætter mest pris på, " (s.270).
MK: "Mennesker som kan liste sig ind på resten af menneskeheden som robotter, for at få andre mænd til at arbejde for dem under alle slags påskud, kan forme stater uden nogen klar afgrænsning af deres egne livsudfoldelsesmuligheder. Dette gælder først og fremmest et folk hvis parasitisme hele den ærlige menneskehed lider under, i dag mere end nogensinde: jøderne," (s.150). "Han (jøden) begynder med at låne penge ud og altid til ågerrenter .... Han betragter handel så vel som alle finansielle transaktioner som hans eget specielle privelegium som han hensynsløst udnytter," (s.309) "fra bogforlæggeren og nedad , var de alle jøder," (s.61).
AQR: "I (amerikanere) tilhører en nation som tillader åger, selv om alle religioner forbyder dette. Alligevel baserer I jeres økonomi og investeringer på åger. Som en følge heraf, i alle dets forskellige former og forklædninger, har jøderne overtaget kontrollen med jeres økonomi, og derigennem overtaget kontrollen af jeres medier og kontrollerer nu alle aspekter af jeres liv ved at gøre jer til deres tjenere hvorved de når deres mål på jeres bekostning - præcis som Benjamin Franklin advarede jer imod," (s.203).
MK: "Når jeg over lange perioder af menneskehedens historie undersøgte det jødiske folks aktiviteter, dukkede pludselig det frygtelige spørgsmål op i mig, om det skyldtes en ubegribelig skæbne, måske af grunde som vi stakkels dødelige ikke begriber, som med evig og uforanderlig beslutsomhed ønskede den endelig sejr for denne lille nation . Var det mon muligt, at verden var blevet lovet som en belønning for dette folk som kun lever for denne verden?"
AQR: "Lad mig fortælle dig hvem jøderne er. Jøderne har løjet om Skaberen og i endnu højere grad om Hans skabninger. Jøderne er profetmordere og kontraktbrydere .... Dette er jøderne: åger- og horkarle. De vil ikke efterlade noget som helst til dig, hverken i denne verden eller i religionen ... Sådan er de jøder som, i overensstemmelse med deres religion, tror at de menneskelige væsener er deres slaver og at de som nægter bør slås ihjel," (s.277).
DEMOKRATI
Hitler kritiserede konstant (og, da han fik magten afskaffede han endegyldigt) demokratiet som værende i fuldstændig modsætning til naturen. Det samme gælder for lederne af al-Qaeda. Medens demokrati angribes sporadisk gennem hele The Al Qaeda Reader, findes der også i materialet en mere formel afhandling skrevet af Ayman Zawahiri, med det formål at demonstrere hvordan demokrati er islams antitese. En anden interessant parallel er hvordan både Hitler og al-Qaeda lederne fremstiller demokrati som zionisternes, eller den internationale jødedoms, værktøj.
MK: "En vildt gestikulerende masse råber alle samtidig i et hvert muligt toneleje ... Jeg kunne ikke lade være med at le," (s.77).
AQR: "Findes der noget mere bespotteligt end at udelukke sharia, eller sætte en anden over den, eller sammensætte et stykke papir og præsentere det til det såkaldte "folkenes råd" - den som er enig er enig, hvem som helst der er uenig er uenig - og påstå at dette er den eneste måde at regere på?" (s.123).
MK: "Og det er grunden til at denne type demokrati er blevet et instrument for den race hvis indre mål må slukke dagslyset, nu og i al fremtid. Kun jøden kan lovprise en institution som er lige så snavset og falsk som ham selv," (s.91).
AQR: "I (amerikanere) vælger den mest nederdrægtige blandt jer, den største løgner og mest depraverede, og I bliver gjort til slaver for de rigeste og mest indflydelsesrige , i særdeleshed jøderne - som dirigerer jer gennem "demokratiets" løgne," (s.210).
MK: "Ved at afvise individets autoritet og erstatte det med et antal i en tilfældig pøbel, forsynder det parlamentariske princip om majoritetsstyre sig mod naturens aristokratiske princip ..." (s.81).
AQR: "Du bør vide at demokrati, det vil sige "folkets regering" er en ny religion som guddommeliggør masserne ved at give dem retten til at lovgive uden at de skal bøje sig for nogen anden autoritet .... Demokrati er en menneskeskabt vantro religion, indrettet for at give lovgivningsretten til masserne - i modsætning til islam, hvor al lovgivende myndighed tilhører Allah Den Højeste: Han har ingen partnere," (s.130).
EXPANSIONISME
Mens Hitler beklagede sig over forsøget på at genforene gammel tysk land for at gøre krav på Germanias forhistoriske (og tågede) grænser, taler han lejlighedsvis over sig i Mein Kampf og viser sine sande følelser om verdenserobring. Det samme gælder for al-Qaeda: Man beklager konstant palæstinensernes onde skæbne - så vel som Kashmir, Tjetjenien, Bosnien m.v. - gør de det klart, i de skrifter som aldrig var tiltænkt at skulle læses af ikke-muslimer, at når tiden er inde og de har opnået fornøden styrke er hensigten at erobre verden i islams navn. Faktisk er den fundamentale forskel mellem de to skrifter at al-Qaedas verdenssyn er langt mere konkret og helt mangler subtilitet.
MK: "Således som landet ligger findes der for tiden på denne planet enorme områder af uopdyrket jord, som kun venter på mænd der vil pløje. Men det er ligeledes sandt at naturen som sådan ikke har reserveret denne jord som ejendom for nogen særlig nation eller race; tværtimod, tilhører denne jord det folk som har styrken til at tage den i besiddelse og viljen til at opdyrke den," (s.134).
AQR: "Det er faktisk en pligt for muslimer at erobre de vantros lande, at besætte dem, og erstatte deres regeringssystemer med et islamisk system, som forbyder enhver opfattelse som ikke er i overensstemmelse med sharia fra at blive luftet offentligt blandt folk, således som det var tilfældet i islams morgenstund," (s.51).
MK: "Det som vi skal slås for er at sikre eksistensen og reproduktionen af vor race og vort folk, vores børns ernæring og vort blods renhed, vort fædrelands uafhængighed så vort folk kan modnes til opfyldelse af den mission som universets skaber har tildelt det," (s.214).
AQR: "Krig mod de vantro, loyalitet over for de rettro, og jihad som Allah har befalet: Det er den kurs som alle der er årvågne over for islams sejr bør kæmpe for, at give og ofre for den sag at befri muslimernes lande, gøre islam til den absolutte hersker i dens eget land, og derefter sprede den overalt i verden," (s.113).
MK: "Hvis man ønskede nyt land i Europa, kunne det stort set kun opnås på Ruslands bekostning, og det betyder at det nye Rige atter må begive sig ud på den march ad samme vej som de gamle Teutnoniske Riddere fulgte, således at det tyske sværd skaffer muld for den tyske plov og nationens daglige brød," (s.140).
AQR: "Tvinger islam, eller gør det ikke, ved hjælp af sværdets kraft, folk til at underkaste sig dets autoritet korporligt om ikke åndeligt? Ja. I islam findes der blot tre valgmuligheder: enten lydig underkastelse; eller betaling af jizya , gennem fysisk men ikke åndelig underkastelse til islams autoritet; eller sværdet - for det er ikke retfærdigt at lade ham leve," (s.42).
MK: "Hvis vore forfædre havde ladet deres beslutninger afhænge af det samme pacifistiske nonsens som vore samtidige, havde vi kun været i besiddelse af en tredjedel af vort nuværende territorium," (s.139).
AQR: "Hvad var det vor profet, hans efterfølgere og de retfærdige forfædre gjorde? Førte de hellig krig (jihad) mod de vantro ved at angribe dem overalt på kloden, for at placere dem under islams suverænitet i stor ydmyghed og underkastelse? Eller udsendte de budskaber for at finde "fælles forståelse" mellem dem selv og de vantro med henblik på at finde en forståelse hvorved universel fred, sikkerhed og naturlige forbindelser kunne spredes - på en sådan satanisk måde?" (s.31).
HELTEMOD, SELVOPOFRELSE OG KRIGERSTOLTHED:
Talen om den heroiske kriger som søger et martyrium, hvad enten det drejer sig om den reale verden eller mytiske Teutoniske og en islamisk "gylden tidsalder", tiltænkt det formål at inspirere, gennemsyrer både Hitlers og al-Q!aedas skrifter.
MK: "Hvis kampen for en filosofi ikke anføres af helte som er parate til at yde ofre, så vil der i løbet af kort tid ikke længere eksistere nogen krigere som er villige til at dø," (s.105).
AQR: “ for at folket kan sikres et eksistensgrundlag er det bedst at de har en mand som holder fast i sin hests tøjler , som kæmper på Allahs måde. Han flyver straks til hver gang han hører alarmråbene, han ønsker døden og forventer at blive slået ihjel," (s.146).
MK: "Så snart som den Pan-tyske bevægelse solgte sin sjæl til parlamentet, tiltrak den "parlamentarikere" i stedet for ledere og fightere. Følgelig sank det ned til niveauet af tidens almindelige politiske partier og mistede styrken til at kæmpe imod en katastrofal skæbne med det trods som ligger i et martyrium. I stedet for at kæmpe lærte det at holde taler og forhandle," (s.105).
AQR: "Ikke blot har de Brødre været træge med at opfylde deres pligt til jihad, men de er gået så langt som til at betegne de vantro regeringer som legitime, og har sluttet sig til dem i deres jahilliya at regere på, det vil sige demokratier, valg og parlamenter. Desuden udnytter de den muslimske ungdoms iver til at bringe dem ind i deres fold for blot at oplagre dem i et køleskab. Herefter styrer de deres engang så brændende islamiske stræben mod jihad rettet mod tyranni mod konferencer og valg," (s.116).
MK: "Ingen kan være i tvivl om at denne verden en dag bliver skuepladsen for den voldsomste kamp for menneskehedens overlevelse. I sidste instans kan alene selvopholdelsestrangen gøre erobringer. Under den findes den såkaldte humanitet, der er udtryk for en blanding af stupiditet, fejhed og forestillingen om at være alt vidende, der vil smelte som sne i martssolen. Menneskeheden har opnået sin storhed ved kamp og alene i evig fred den vil gå under," (s.135).
AQR: “ Fordi I har afvist jihad og i stedet holder fast i kohaler og tuskhandel, har Allah mærket jer med skam som I ikke kan ryste af jer før I bøjer jer for Allah og vender tilbage til jeres oprindelige holdninger ,” (s.162).
...
Den originale artikel kan i sin helhed læses her:
http://archive.frontpagemag.com/readArticle.aspx?ARTID=28820
Sapphos læsere kan se frem til faste bidrag fra en en lærd, skarp og dybdeborende kommentator: Den egyptisk-amerikanske forsker, forfatter og blogger: Raymond Ibrahim.
