"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

En lige højre for kulturen

Juli 2008 - Helle Merete Brix

Det er på tide at gøre op med forvrøvlede forestillinger om vestlig kultur som ”canceren i den menneskelige historie”, mener den britiske journalist Peter Whittle, der har oprettet tænketanken New Culture Forum

LONDON – Journalisten Peter Whittle er ryger. Vi er derfor trukket uden for pubben et stenkast fra parlamentet i Westminster og har bænket os på en art asfaltpille sammen med andre velklædte cigaretnydere. Jeg er mødtes med Whittle for bl.a. at høre om den tænketank, han er direktør for, New Culture Forum.

New Culture Forum blev stiftet i juni 2006 af Peter Whittle og fire kolleger i protest mod venstrefløjens dominans på kulturområdet. Kulturrelativisme og politisk korrekthed, mener man i tænketanken, dominerer medier, det akademiske liv, undervisningssektoren og kulturen. Som det hedder i New Culture Forums programerklæring: ”Hvad der begyndte som en modkultur, er endt som en herskende ortodoksi”.

Og i en tid, hvor ekstremister truer vores civilisation, er tiden er kommet til et opgør med forvrøvlede forestillinger om vestlig kultur som ”canceren i menneskelig historie”. Citatet, som står at læse i tænketankens brochure, stammer fra den nu afdøde amerikanske forfatter og tidligere PEN-præsident Susan Sonntag. For sandheden er, mener New Culture Forum, at Vesten er en ”unik bastion” for fornuft og frihed. Særligt Storbritannien bør være stolt af den vigtige rolle, som landet har spillet med hensyn til vestlig undervisning, kunst og kultur. Det er derfor vigtigt at hylde den nationale historie og Vestens bidrag på kulturområdet og samtidig fremme en udvikling inden for kunstens verden, der er præget af ”æstetisk ærlighed”, og som er fri for politisk indoktrinering.

Derudover er det tanken, at New Culture Forum skal blive et samlingssted for mennesker, der arbejder inden for kultur og medier, og som politisk hører til på centrum-højre-fløjen. Whittle fortæller, at man i øjeblikket søger penge til at kunne drive tænketanken på fuldtid og også håber at få egne lokaler. For, som den venlige journalist siger, mens vi balancerer med vinglas, båndoptager og cigaret på vores asfalterede forhøjning: "Det ville være så rart at have et sted, hvor man kunne byde gæster som dig fra udlandet velkommen. Men det er dyrt her i byen, så i øjeblikket lejer vi os ind forskellige steder."

Siden starten for to år siden har New Culture Forum afholdt en række møder i London. Talere og gæster har blandt andet været den konservative politiker Michael Gove, journalisten og forfatteren til Londonistan Melanie Philips, direktøren for Migration Watch sir Andrew Green, cellisten Natalie Clein og dramatikeren Richard Bean. Tænketanken stod således bag et interessant debatmøde om venstre-højreorienteret teater, som Sappho dækkede.


Tidligere i år var New Culture Forum også medarrangør af et møde med den verdensberømte britiske designer Dame Vivienne Westwood. Mødet trak 200 tilhørere og blev filmet af CNN.

Peter Whittle Peter Whittle og Dame Vivienne Westwood

De selvudråbte verdensborgere

Whittle er egentlig filmkritiker. Han skriver bl.a. for Sunday Times og nu også for det nye magasin Standpoint, som Sappho omtaler andetsteds i dette nummer. Whittle var også sidste år vært for en nyskabelse i den britiske medieverden: "Culture Clash", et ugentligt kulturprogram på Storbritanniens første internet-tv, 18 Doughty Street.

I dag sidder Whittle i panelet på BBCs program "Newsnight Review", der sendes hver fredag aften og er Storbritanniens mest sete kulturprogram. Til september er han inviteret til at deltage i en rundbordsdiskussion arrangeret af Royal Society of Arts, der som tema har Kunst og mangfoldighed. Det værdsætter han: "Jo, vi bevæger os ind på disse områder af kulturlivet. Det er jeg rigtig glad for. Det tager tid at nå dertil. Den eksponering, det for eksempel giver at optræde på 'Newsnight Review', er meget vigtig."

Tidligere i år udgav Whittle sin første bog: Look at Me: Celebrating the Self in Modern Britain. En lille, vittig bog om den maniske trang til at være noget særligt. Den tager også den selvudråbte ”verdensborger” under kærlig behandling. For er man borger i verden, som Whittle skriver, risikerer man at være borger intetsted. Det er folk, der for eksempel arbejder inden for medier eller marketing, som altid har en forståelse for ”den anden” og som kan finde på at karakterisere den bydel, som de bor i London som ”fantastisk”, men også som et ”temmelig hvidt” område. Men som aldrig ville beklage sig over, at London-bydelen Brixton er et ”temmelig sort” område.

De samme ”verdensborgere” plukker fra fremmede kulturer hist og pist og følger sig mere forbundne med kolleger i New York og Tokyo end måske deres egen familie eller deres egen arbejderklasse. De er uforfærdede over, eller måske endda uvidende om behandlingen af kvinder og bøsser i islamiske stater, Kinas grove menneskerettighedskrænkelser og det seksuelle misbrug af babyer i Afrika som en kur mod AIDS. At burkaer, æresdrab og den slags nu også har vundet indpas i Storbritannien, er ikke noget de spekulerer over. Som den amerikanske satiriker P.J. O`Rourke bemærker: ”Alle vil frelse verden. Ingen ønsker at hjælpe mor med opvasken.”

I øjeblikket arbejder Whittle på sin næste bog, der bliver den første, som New Culture Forum selv udgiver, og den er sponsoreret udefra. Den er planlagt til udgivelse i slutningen af året. Bogen består af interviews med centrale personer i først og fremmest USA og Storbritannien, der har fået deres arbejde censureret eller har udøvet selvcensur, ikke mindst i forbindelse med islam. Det er en undersøgelse af, hvor vi er nu i det kulturelle landskab og af hvordan tingene har ændret sig i forhold til for ti, tyve eller tredive år siden.

Et emne, som bogen utvivlsomt vil komme ind på er immigrationen fra de muslimske lande til Vesten. Et emne, som også Storbritanniens konservative parti, mener Whittle, behændigt forsøger at undgå: "De konservative ønsker ikke at tale om immigrationsspørgsmålet. De ønsker ikke at blive set som bange, de ønsker heller ikke at tale om sikkerhedsspørgsmål. Immigration diskuteres kun i økonomiske termer, ikke kulturelle."

Og det er et problem, mener han: "Hvad angår spørgsmålet om islam, er det ind imellem som om, der har været et gennembrud. Andre gange forekommer det mig desværre, at vi går ti skridt tilbage."