| |
|
|
| |
| |
EFTERLYSNING: ET GODT, ONDSKABSFULDT, H�JREORIENTERET TEATER
|
|
|
|
| |
6.3.2007:
Rapport fra London, hvor frygt s�tter den teaterpolitiske dagsorden
Af Helle Merete Brix
Den ophidsede mand har rejst sig og opf�rer et lille drama p� gulvet foran sin stol p� f�rste r�kke: �Jeg er skuespiller, og jeg kan godt fort�lle jer, hvad det her handler om. Hvor der er statslig st�tte, er der venstreorienterede. For rigtigt mange i teaterverdenen har marxismen v�ret drivkraften. �h, at se Hamlet i en marxistisk opf�relse, det er afskyeligt.�
Reaktionen kommer prompte fra en af paneldeltagerne, chefen for den litter�re afdeling af Nationalteatret, Chris Campbell: �Tak for at De fort�ller os, at de er skuespiller, det havde vi aldrig g�ttet.�
Publikum ler, og den livlige debat forts�tter. Vi, det vil sige omkring 60 publikummer, �alle hvide�, som en kvinde t�rt bem�rker, befinder os i et smukt rum p� 1. sal i The Institute of Commonwealth Studies p� Russell Square i London. Det er den 27. februar, �rets f�rste rigtigt lune aften, og Sappho er g�et til m�de i New Culture Forum, stiftet af den konservative journalist Peter Whittle, der ogs� er aftenens dirigent. M�dets overskrift er: �Politics and the Theatre. What`s left?�
Peter Whittle har samlet et interessant panel: Ud over Chris Campbell t�ller det dramatikerne Shelley Silas og Richard Bean samt Minette Marrin, der er kommentator p� Sunday Times. Ideen til m�det fik Peter Whittle af en bem�rkning, som Nationalteatrets direkt�r Nicholas Hytner lod falde sidste �r. Hytner ville gerne se �et godt, ondskabsfuldt, h�jreorienteret stykke�. Men findes der overhovedet alternative stemmer? Er der et h�jreorienteret teater? Er der emner, som teatret ikke kan r�re ved? Hvad med islam, hvad med multikultur? Alt det vil Peter Whittle gerne have nogle bud p� denne aften.
Shelley Silas fort�ller, at hun selv henvendte sig til Nationalteatrets direkt�r efter hans bem�rkning. �Ikke fordi jeg er h�jreorienteret,� skynder hun sig at sige, og der er muligvis forhandlinger om et stykke i gang.
Chris Campbell bem�rker, at Nationalteatret faktisk fik reaktioner � fra "folk, der ville have stykker om at Hitler er blevet misforst�et og mere i den dur�. Og han tilf�jer: �Folk, der g�r i teatret med en st�rk politisk overbevisning, vil altid g� utilfredsstillede fra teatret.�
Onde hvide og gode sorte
Minette Marrin savner teaterstykker, der g�r imod den g�ngse, venstreorienterede ortodoksi. Hun n�vner et stykke for �r tilbage om Storbritanniens tidligere regeringschef, den konservative Margaret Thatcher, hvis personer var s� karikerede, at det var utrov�rdigt. Hvorfor ikke s�tte et stykke op om kompleksiteten i den afrikanske kultur, i stedet for at det blot altid handler om onde hvide, slavehandel og undertrykte sorte? Og hvorfor er teatret s� bange for at r�re ved islam, hvorfor synes teaterfolk hele tiden, de skal passe p�? vil Minette Marrin gerne vide.
S� er vi n�et i n�rheden af, hvad der bliver aftenens hovedemne, teatret og islam. Richard Bean tager over og fort�ller om, hvordan han p� et tidspunkt blev ringet op og bedt om at skrive et �antikrigsstykke�, alts� et stykke der tog afstand fra invasionen i Irak i 2003. �Kan jeg v�re for krigen�, havde Bean spurgt? Der havde v�ret lang tavshed i telefonen, s� var der blevet svaret �ja�.
Bean er meget glad for stykkets afsluttende replik: �Der er noget, der er v�rre end krig, det er tyranni.�
Peter Green sp�rger sit panel, om man ikke kunne s�tte et stykke op om hvide, der bliver et mindretal i deres lokalomr�de i dagens Storbritannien. Men forel�bigt f�r han ikke noget svar, for panelet g�r over til at diskutere, om man skal v�re muslim for at skrive om muslimer, s�dan som en teaterdirekt�r har ment i den offentlige debat.
Det afviser Shelley Silas fuldst�ndigt. Skal man s� ogs� v�re b�sse for at skrive om b�sser? �Ja, og var Shakespeare m�ske dansk?� r�ber Richard Bean.
Ingen sexstrejkende jomfruer
Men hvad s� med ansvaret for den gode tone, og, m�ske mere vigtigt, for publikums sikkerhed? Ingen har glemt balladen i Birmingham i 2005, hvor rasende sikher forlangte, at Gurpreet Kaur Bhattis stykke �Behzti�, hvori der indg�r en voldt�gt i et sikhtempel, blev taget af plakaten. Det blev det som bekendt. Chris Campbell beretter, hvordan vrede sikher m�dte op og truede teaterg�ngerne. Politi og lokale politikere besluttede, at teatret ikke skulle have politibeskyttelse, og hvad g�r man s�? Ingen synes at have svar p� det.
Peter Green vil vide, hvorfor vi ikke ser stykker om islams syn p� b�sser, eller m�ske endnu vigtigere, islams syn p� kvinder.
Gurpreet Kaur Bhattis stykke Behzti fik en ilde medfart i Birmingham
�Frygt, det skyldes frygt�, fastsl�r Minette Marrin, og s� kommer der eksempler p� bordet. For Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har sat deres spor ogs� i britisk teaterverden. Shelly Silas er for eksempel i f�rd med at skrive et stykke om en homoseksuel pakistaner. Men hun n�vner ikke Muhammed. Hvorfor provokere un�digt?
Richard Bean kan historien om en ung muslimsk skuespillerinde, der fik lov at medvirke i et stykke, men som skulle have en v�rge med sig, n�r hun sad sammen med skuespillerne. Richard Bean har selv oplevet at f� et stykke censureret. Han ville henl�gge den �ldgamle fort�lling om de gr�ske kvinder i Sparta, der g�r i sexstrejke, s� l�nge m�ndene g�r i krig, til nutidige rammer. Og hvilken ramme ville v�re mere oplagt end det muslimske paradis, med dets hellige krigere og 70 jomfruer? Men nej, det blev der ikke noget ud af, og Richard Bean m�tte droppe sine sexstrejkende jomfruer.
Chris Campbell kan dog fort�lle, at man er undervejs med en ops�tning, hvor en af personerne har en h�rd kritik af islam. Til efter�ret s�ttes Max Frisch's stykke �Biedermann og Brandstifterne� op i London. Metaforen er �benlys, mener han. Brandstifterne er naturligvis islams hardlinere og Biedermann er den del af venstrefl�jen, der holder h�nden over dem. Men der er et problem p� teatret, mener han, og det skyldes �frygt og fejghed�.
Ingen br�ndende Koran
En yngre kvinde blandt publikum, der pr�senterer sig som romanforfatter, mener, at diskussionen er h�bl�st �London-baseret�. Der er masser af teater uden for London, der viser hvid middelklasse. Og i �vrigt opf�res der musical i spandevis, og er der nogen genre mere h�jreorienteret end denne?
Ja, mener en anden publikummer, en tydeligvis irriteret �ldre herre: �Les Mis�rables er den musical, der har g�et l�ngst i London. Er den m�ske h�jreorienteret?� Publikum ler.
En yngre kvindelige dramatiker kommer med et forsinket svar til Peter Green og n�vner, at hun sandelig har skrevet et stykke med en hvid person, der kom med racistiske bem�rkninger om indvandrerne i kvarteret.
En anden yngre kvindelig dramatiker fort�ller, at hun har f�et opf�rt et stykke, der beskriver problematikken omkring Afghanistan �fra alle vinkler�. S� hun kan ikke se, at der skulle v�re et problem.
En midaldrende mand, der pr�senterer sig som akademiker, mener at problemet g�r meget l�ngere tilbage end karikaturkrisen. For �r tilbage blev en scene i et stykke om tatarh�vdingen Timur Lenk, hvor en Koran skulle br�ndes, bortcensureret. �Det blev bem�rket i det akademiske milj�.�
Melanie Philips, forfatteren til Londonistan, har ogs� bes�gt New Culture Forum
En ung kvindelig TV-producer mener, at britiske TV-producere er paranoide med hensyn til at g�re noget, der kan forn�rme islam. Og er det virkelig kun en fl�j af islam, der er problemet? F�lger shariaen ikke altid med, og har hun i �vrigt ikke lov at v�re forn�rmet over shariaens bestemmelser?
Aftenen slutter, som den begyndte, med drinks og konversation i det tilst�dende lokale. Balkond�ren st�r �ben ud til Russell Square, og for�ret er p� vej, m�ske i mere end en forstand. Peter Whittle fort�ller, at New Culture Forum, som han og andre konservative journalister, TV- og mediefolk stiftede i juni sidste �r, til efter�ret har en filmfestival p� programmet. Her vil man bl.a. igen vise Theo van Gogh og Ayaan Hirsi Alis film "Submission". Den blev ogs� vist ved New Culture Forums f�rste m�de. New Culture Forum har ogs� haft bes�g af journalisten Melanie Philips, der fortalte om sin bog Londonistan, og det konservative parlamentsmedlem Michael Gove, der er st�rkt engageret i debatten om multikultur og terrorisme. P� det n�ste m�de den 19. marts taler forfatteren James Delingpole om sin aktuelle bog How to be Right.
New Culture Forum: http://newcultureforum.blogspot.com
L�s de �vrige indl�g i Den L�bende
her
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|
