"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Zenia Stampe og svinehundene

20. juni 2011 - Artikel - af Katrine Winkel Holm

Katrine Winkel Holm

Dansk Folkeparti er at ligne med dyr, lyder det fra landets ivrigste fortaler for §266b.

”Dansk Folkeparti er nogle svinehunde”. Dette udsagn kan man læse i en blog på politiken.dk, dér hvor der med store bogstaver appelleres til at holde ”en god tone” i debatten.

Det er bloggeren Zenia Stampe, der under overskriften Dansk Folkeparti sender svinehundene efter ytringsfriheden skriver følgende:

”Marlene Wind har tilsyneladende fortrudt, at hun sagde ”man appellerer til den laveste fællesnævner og den indre svinehund.”Jeg er helt parat til at bruge min ytringsfrihed til – i denne sammenhæng – at sige lignende ord: Dansk Folkeparti er nogle svinehunde, når de går så inkonsekvent, totalitært og aggressivt til værks. De burde skamme sig.”

Svinehunde sender svinehunde

Hvordan Dansk Folkeparti kan ”sende svinehundene”, når de selv er svinehunde, forstår jeg ikke helt. Denne detalje skal dog ikke skygge for det klare budskab fra den radikale næstformand, der er fremtidigt folketingsmedlem og, hvem ved, måske minister in spe.

Stampe, der med sine egne ord blogger om ”overmennesker” og ”undermennesker” præsenterer sig som en” ivrig fortaler for bevarelse af racismeparagraffen”.

”Herunder ligestilling med dyr”

Det sidste er interessant. For vores gamle kending, §266b, kriminaliserer nemlig forhånelse. Et vanskeligt fortolkeligt begreb, som jeg for et år siden bad rigsadvokaten om at definere nærmere. Han gav mig følgende svar i Sappho:

”Kerneområdet for bestemmelsen er udtalelser, der går ud på, at den pågældende gruppe generelt mangler værdi som mennesker, herunder ligestilling med dyr…”.

Vi gentager Stampes guldkorn: ”Dansk Folkeparti er nogle svinehunde”. Ligestillingen med dyret ”svinehund” er ubestridelig. Forhånelsen er også til at tage at føle på - ingen har lyst til at være en svinehund.

Generaliserende må udsagnet også kaldes, for hun skelner ikke mellem Dansk Folkepartis vist ca. 10.000 medlemmer.

Alle er inkluderet, ligesom Stampe mig bekendt endnu ikke har præciseret, nuanceret eller beklaget udtalelsen, der entydigt er luftet med offentlighed for øje.

Intet ramaskrig

Alligevel kan vi her fem dage senere konstatere, at ramaskriget udeblev. Hverken Ole Birk Olesen, Niels Krause Kjær, en eneste journalist eller De Radikales ledelse har løftet et øjenbryn.

Måske fordi de dybest set alle sammen finder et gran af sandhed i udsagnet.

Tænk bare på hvad der tidligere er blevet sagt i den gode tones avis: ”Metastaser”, altså kræftceller, var Rune Engelbrecht Larsens betegnelse for DF’ere.

Et i substansen ”racistisk parti” lød dommen over DF fra højsalig Tøger Seidenfaden – og kan så stor en mand tage fejl?

Hvad kan vi så lære af denne historie? Jo, moralen er enkel: Hvis du gør opmærksom på overgreb på muslimske piger på en upræcis måde, kan du se frem til at blive hængt ud i pressen, kaldt racist, anklaget af staten og dømt i landsretten.

Hvis du kalder 10.000 danskere for svindehunde sker der – ingenting.

 

 

 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg