Venstres frihedsbegreb ved man ikke, hvor man har

Jeg er helt enig i ovenstående artikels indhold. Mange tak for den.

Et godt indlæg, fuldt af facts.
Uffe Ellemann Jensen, der svigtede alle os vælgere fælt, ved sine kujonagtige utalelser i samarbejde med Hr Seidenfaden, har ikke fortjent en "Frihedens pris".
Skammens pris ville være mere velvalgt.

Tak for fantastisk velskrevet indlæg. Hvor Uffe i sin tid var en hædersmand med hans utrættelige arbejde med at støtte de baltiske i deres frigørelses kamp, så er der gået en klap ned for ham i forhold til fundamentalistiske fortolkninger af Islam, hvor han åbenbart nægter at se truslen. Som så mange andre, kan det tilføjes.

Det er min fornemmelse, at gennemgik man diverse 'fortjenstpriser' kunne man få sig en del helt uforklarlige forskrækkelser.
Hvis man ser på Nobels opskrift på den pris en komité uddeler i hans navn:

Forbrødring.
Afskaffelse af hære.
Udbredelse af fredskongresser.

... og så lige skroller ned over modtagerne siden 1901 kan det da være der dukker en forståelsesparalel til Politikens Frihedspris op.

I samme ånd er der ikke så svært at skimte Ellemann Jensen og hans EU-sokker. For lidt Jensen sagde hans reelle far.)

Jeg synes til gengæld der burde være en pris til Kit Louise Strand for udtrykket:
... ''en evne til at lade sit verdensbillede justere af virkeligheden.''
Netop den evne mangler rigtig mange gode og altfavnende mennesker.

Hvor er det dog befriende, at nogen tør skrive at islam står for: ”Det totale fravær af frihed, tolerance og kritisk tænkning og ikke mindst den massive undertrykkelse af kvinder.” For hvis man blot skriver muslimer i stedet for islam (det er dem der dyrker ovenstående) så vil jeg tro at §266b kunne komme i funktion. Muslimer er i det danske retssystem en race, da den odenseanske skoleleder ellers ikke kunne bedømmes efter den. Og her kommer Uffe E. Jensen ind i billedet, for han burde i stedet kæmpe for denne paragrafs fjernelse. Det varer ikke længe inden man kan sammenligne ham med Sohn. Man vælger hele tiden det sted, hvor det lønner sig bedst for én selv. At Venstre vil hylde en sådan er mig ufatteligt.

22 November Lars peter Dahl

Ja det skuffer også mig, der nok kan huske billedet af Uffe på berlinmuren. Hvad er der dog sket med den engang så kvikke mand. Hvorfor giver han ikke straks prisen videre til "Den modige skoleinspektør ,der sagde højt hvad , vi andre tænker og derfor blev hun sendt til skænd hos Kommunen, men de har jo også en vattet sosialdemokrat ved navn Bøje, kan det blive mere symbolsk.

Fejlagtigt frygtede jeg, at du havde brugt en hel artikelspalte til at skrive om Uffe! Og så skriver du i stedet for om Hirshi Ali! Tak for det - en glimrende, fyndig og kontrasteret betragtning!

Uffe nævnes sidst i teksten, som noget katten har slæbt ind. Derfor vil jeg heller ikke have en kat! Jeg ville nok forløbe mig og gøre sager jeg slet ikke står for, hvis Elleman blev smidt indenfor min dør!

(Jeg har også lært min lille hund, at gø ad ham!)

Prisen skal vel ses i det lys, at man blandt os liberale nærer stor foragt for smålighed og den ensrettethed, der ikke giver plads til individualister med særstandpunkter. Kæft, trit og retning var aldrig en dyd blandt borgerlige.

I øvrigt repræsenterer Uffe Ellemann Jensen ikke Venstre, så artiklens udgangspunkt er forkert. Han forlod Folketinget og politik allerede i 2001 og har siden forlystet sig med at være en kontrær privatperson og undertiden frastødende kontrær som under Muhammedkrisen.

Men det er ikke glemt, at UEJ tog en stor tørn i sin tid som udenrigsminister under Den kolde krig med de terroriserende fodnoter fra oppositionen, der var i flertal, eftersom der ikke blev afholdt valg, da Anker Jørgensen opgav at regere. Desuden har UEJ bidraget positivt til de baltiske landes nuværende status som selvstændige demokratier i EU.

Endelig er det almindelig kendt, at UEJ sidste år blev opereret for kræft og holdes i live af lægerne og en pacemaker, som han selv har udtrykt det i pressen.

Derfor, formodentlig, men tro nu ikke, at jeg kan lide ham. Det kan jeg ikke, jeg er bare liberal og kan ikke se, hvad Ayaan Hirsi Ali har med sagen at gøre.

Desuden har jeg naturligvis lagt mærke til, at samtidig med prisuddelingen skete der en i mine øjne lykkelig ændring i Venstres forhold til EU, idet man tog konsekvensen af den diktatoriske udvikling og begyndte at forholde sig mere skeptisk til foretagendet. Men vi kan ikke undvære markedet, og det tror jeg, at Kristian Thulesen Dahl er klog nok til at tage højde for.

@Maria Due

Du har ret i, at Uffe naturligvis ikke repræsenterer Venstre, men Venstre uddeler Frihedsprisen, og der burde være visse basale kriterier, man skulle opfylde for at gøre sig fortjent til en frihedspris.

Der er Uffe dumpet med et brag!

Det er netop i lyset af den foragt, som Uffe - med rette - udviste overfor de totalitære regimer i Østeuropa og Sovjet, man ikke fatter, at manden har lagt sig så fladt ned for en endnu mere totalitær ideologi.

At Venstre kan uddele prisen til Ayaan Hirsi Ali, hvilket jeg kun kan bifalde, for otte år senere at føje Uffe til listen over prismodtagere skriger simpelthen til himlen.

Prøver Venstre at købe sig til en form for loyalitet fra Uffe, tror jeg, de forregner sig:

Da Uffe trådte ud af Folketinget, lovede han ikke at sidde og blande sig; han har stort set ikke bestilt andet.

For Venstre er "Frihed det, der giver det bedste guld."

Ja Venstre aner man ikke hvor man har. Frihedsprisen til Uffe, er vist den samme praktiske joke, som da Gaddaffi blive leder for FN,s menneskerettigheder. Han er en dhimmiduks for muhammedanerne, så derfor kan han ikke tåle satiretegninger over en diktatorprofet. Ligeså bravt det var at give den til Hirsi Ali, ligeså dumt er det at give den til Uffe. Det devalurere dens værdighed betragteligt.
Helt enig. Tak til skribenten for indlægget som jeg fuldstændigt tilslutter mig. God jul. :-). vh Michael Unna

Kit Louise Strand

Det er dig, der dumper Uffe Ellemann-Jensen med et brag, fordi du kun vægter ”muslim-vinklen” som væsentlig.

For Venstre er UEJ foruden det ovenfor nævnte den formand, der fik partiet til at vokse, og som tabte snævert, da han var tæt på at blive statsminister, hvorefter han trak sig og lod nye kræfter komme til.

I dag er UEJ en svagelig ældre herre, der elsker at være rasmus modsat, og Venstre har åbenbart ønsket at se stort på det og mens tid er at hædre ham for det gode, man finder, at han har ydet, og som har tæret hårdt på helbredet. En ikke usædvanlig handlemåde, som man skulle tro, at der var sans for på dette sted.

Siden er Venstre vokset yderligere, og man kunne have forventet, at modstandere af indvandringen og EU havde øje for, at deres bedste kort i de kommende år er at tilslutte sig den lejr i stedet for at hade den så intenst. Men nej, hadet syder og hvæser over alt, hvor der diskuteres, og DF'ere deltager. Det kan øjensynligt ikke være anderledes, men tror I, at det er klogt for "sagen"?

Hvad frihedsprisen angår, er den gået til højst forskellig side og uden en politisk fællesnævner. Sådanne priser har det med efter nogle år at blive indhentet af ubehagelige kendsgerninger, og et par kiksere har der da været. Aktuelt er søgelyset rettet mod journalisten Peter Michaelsen, der er under mistanke for at være en af danmarkshistoriens mest kyniske spioner under Den kolde krig.

Michaelsen fik prisen for den bog, han skrev sammen med kollegaen Mette Herborg om danske stasi-agenter, og i den forbindelse kan da nævnes, at en af de mest frastødende, ”stikkeren fra Ishøj”, skriver på denne blog og mere end en gang har pralet i den danske blogverden (ex JP Blogs) med, at han deltog i Trykkefrihedsselskabets stiftende møde. Det er vi jo også nogle, der har undret os såre over, og sådan er der så meget.

http://da.wikipedia.org/wiki/Venstres_frihedspris

Fra at have løbet barfodet rundt i det tørre og støvede Somalia og malket geder...

Ayaan Hirsi Ali malkede ikke geder. Hun er fra een af Somalias mest magtfulde klaner, hendes far var den førende oppositionspolitiker under Barré-regimet og særdeles liberal efter lokale forhold.

Hendes rejse er bemærkelsesværdig nok uden at man behøver at anvende billige neger-stereotypier.

kunne trænge til en indgående, historisk analyse. Venstre har som intet andet parti været ukritisk tilhænger af og fortaler for EU og euroen, samtidige med at de hævdede at være Danmarks liberale parti. Hvordan et parti med økonomisk(!) og politisk liberalisme som ideologisk udgangspunkt kan få dét til at hænge sammen, har altid været mig en gåde.
Jeg forudser, at Jens Rohde bliver den næste modtager af frihedsprisen.

Nu er der mange, der snakkert skidt om andre. Jeg fatter ikke noget af det sidste indlæg du har her. Hvem er hvad omkring den du hænger ud for at skulle have skabt TRFS? - og som måske ikke har gjort det, og hvad er dit motiv?

Enhver ved jo, at Uffemanden havde folkets respekt i 1984 og afpolleterede sig fra den senere, da han omdømmesløst stillede sig bag narren Seidenfanden imod det danske folk. Man bliver jo ikke bare straffet for sådant, man bliver idiotforklaret, og sådan skal det være. Er det også din hensigt? Så lad os det bare vide!

Hans Erling Jensen????

Har du overvejet google?

Det er Per Michaelsen ikke Peter.

Maria Due nævner i sin kommentar, at uddeling af hæderspriser har det med efter nogle år at blive indhentet af ubehagelige kendsgerninger.

Aktuelt er modtageren af Venstres frihedspris for år 2000, journalisten Per Michaelsen, af dagbladet Politiken blevet hængt ud med navns nævnelse for at være en af danmarkshistoriens mest kyniske spinoner under Den Kolde Krig.

Jeg har ingen særlig grund til at være specielt positivt indstillet over for Per Michaelsen, hvis ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet jeg fik dømt for bagvaskelse på grundlag af artikler skrevet af den kendte Stasi-jæger, der krævede mig dømt for landsforræderi.

Mine klager til Pressenævnet førte til kritik af Ekstra Bladet for overtrædelse af de presseetiske regler, idet flere af Michaelsens artikler om mit lovlige samarbejde med DDR-myndigheder i 1999 byggede på rene fantasier og rygter og ikke kunne sandsynliggøres. Ligeledes blev min hustru hængt ud for at være KGB-agent og vores adresse offentliggjort i bladet selv om vi havde adressebeskyttelse.

Jeg vil end ikke ikke lægge Michaelsen til last, at han i sin ungdom sværmede for kommunismen og kom i PETs søgelys:

”Det ligger dog fast, at PET i 60'erne og 70'erne var opmærksom på Per Michaelsen, der en overgang arbejdede som journalist inde i det kommunistiske Østberlin. Her flyttede han ind på Hotel Newa, der var ”kendt som mødested for MfS (Stasi, red.)”, står der i PET-notat. På et tidspunkt opsøgte journalisten selv PET og forklarede, at han var tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), men i 1968 blev erklæret uønsket af de østtyske myndigheder ved grænseovergangen Checkpoint Charlie.

”Det er egentlig mærkeligt, at Per Michaelsen har rettet henvendelse til PET”, noterede tjenesten i et afklassificeret dokument fra 1968.” (Citeret fra Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00281, 12. september 2012).

At Michaelsen nu selv er blevet offer for nogle af de samme krænkende og ulovlige metoder, rygter og sigtelser han udsatte mig for i 1999 får mig imidlertid ikke til at klappe i hænderne af skadefryd. Blandt journalister er Per Michaelsen kendt under øgenavnet ”Næsehornet” på grund af hans evne til helt enøjet at angribe en sag voldsomt og grave sig ned i arkiverne i årevis.

Det kniber imidlertid en hel del med at udøve selvkritik og skelne mellem hvad han faktuelt ved og hvad han blot gætter sig til. Her blev Michaelsen svigtet af sin chefredaktør Bent Falbert der gav ham frit løb for alle sigtelser og beskyldninger uanset de savnede et faktuelt grundlag. Hvor artiklerme fra 1999 er fyldt med overtrædelser af de presseetiske regler samt indeholder ubegrundede sigtelser og injurier, så er bogen der gav Michaelsen Venstres Frihedspris: - Ugræs – danske Stasi kontakter (1999) – næsten kemisk renset for sådanne retsstridige udfald mod min person. Dette skyldtes utvivlsomt, at jeg i det tidsrum på 7 måneder fra artiklerne i EB til bogen udkom havde fået medhold i Pressenævnet i flere klagesager samt anlagt en injuriesag mod bladet og Per Michaelsen.

Som offer har Michaelsen måske lært af den metode jeg anvendte over for Ekstra Bladet. Først en klage til Pressenævnet for at få etableret et grundlag der kunne bære en injuriesag. Per Michaelsen fik i Pressenævnet delvist medhold i sin klage over Politiken, idet bladet ikke havde dokumenteret, at Michaelsen skulle have været agent for Stasi.

Den kendelse er jeg enig i. Faktisk anser jeg det for nærmest umuligt, at Per Michaelsen skulle være en hidtil ukendt dansk storspion for Stasi. Rosenholzarkivet som CIA fik fingre i, der indeholder navne på vigtige udenlandske agenter tilknyttet udlandsspionagen (HVA), omfatter ikke hans navn. Per Michaelsen bør derfor gå videre med sagen ved at anlægge et injuriesøgsmål mod Politiken, så han kan få renset sit navn for de uhyrlige falske sigtelser.

Her bør han dog være opmærksom på, at det er vanskeligt at vinde en sådan sag, fordi pressen i sådanne sager af almen interesse er tilladt både at overdrive og provokere. Medieansvarsloven indeholder et mere snævert krav om at bringe sande efterretninger som ikke findes i injurielovgivningen, hvis sandhedsbegreb er mere svævende.

Det var den situation jeg stod i da jeg tabte min første injuriesag mod Ekstra Bladet i to retsinstanser. Denne frikendelse fik imidlertid EB til at bilde sig ind, at man nu kunne skrive hvad som helst om min person uden hensyn til sandheden. Bladet førte sig frem med en påstand om, at den eneste grund til at jeg ikke blev tiltalt for landsforræderi skyldtes sagens forældelse. Det var ikke blot løgn, men en løgn som EB var bekendt med, da de var i besiddelse af en kopi af Justitsministerens begrundelse for ikke at rejse sigtelse – at jeg intet ulovligt havde foretaget mig qua mit samarbejde med den østtyske efterretningstjeneste. Mit primære insatsområde var fokuseret på afsløring af narko- og menneskehandel. Det nævnes utrykkeligt i afgørelsen, at sagen ikke er opgivet p.g.a. forældelse. Dermed var der et faktuelt grundlag for først få EB dømt for brud på de presseetiske regler og efterfølgende for bagvaskelse i Byretten. Det kostede Bent Falbert en bøde på 50.000 kroner samt en godtgørelse efter erstatningsansvarsloven til undertegnede på samme beløb. Dertil betaling af sagsomkostninger og mortifikation af de bagvaskende sigtelser.

Som forkæmper for størst mulig ytringsfrihed måtte jeg glæde mig over den første frifindelse af Ekstra Bladet også selv om jeg følte mig urimeligt krænket på et falsk grundlag. Løsningen på dette dilemma er for mig at se, at injurielovgivningen bør indskrænkes til alene at omfatte ærekrænkende bagvaskelse. Skønsområdet er for stort når det gælder andre typer krænklser. Når det gælder andre former end bagvaskelse må den krænkede leve med beskyldningerne og nøjes med at tage til genmæle. Det siger sig selv at jeg selvfølgelig også ønsker racismeparagraffen helt slettet fra straffeloven sammen med blasfemiparagraffen.

Det var disse holdninger til ytringsfriheden der fik mig til at møde op hin mindeværdige dag da vi stiftede Trykkefrihedsselskabet. Til min overraskelse var Per Michaelsen også mødt op for at slå et slag for ytringsfriheden. Dette fik et noget komisk efterspil. Michaelsen blev nemlig valgt som suppleant til bestyrelsen og det samme gjorde en af mine venner fra Ekstra Bladet der havde taget mig i forsvar da radaktionen diskuterede hvor langt man skulle gå i hetzen mod mig i 1999, og efterfølgende skrev en artikel i bladet der baseret på personlige erfaringer omtalte min person i positive vendinger.

Efterfølgende meddelte Michaelsen bestyrelsen, at han trak sig som suppleant – angiveligt fordi jeg var medstifter af Trykkefrihedsselskabet og en af mine venner var valgt til bestyrelsessuppleant. En ægte ”næsehornsadfærd”. Og faktisk endnu en grund til, at jeg afviser rygterne om, at Stasi-jægeren selv skulle have været agent for det Østtyske regime.

Faktisk håber jeg for Per Michaelsen, at han ligesom jeg får sit navn renset i en injuriesag og at Trykkefrihedsselskabet vil tage initiativ til at støtte den gamle spionjæger og medstifter økonomisk såfremt han vælger at gå rettens vej.

Måske vil det overraske læserne her, at jeg tager Per Michaelsen i forsvar. Faktisk deler jeg langt hen ad vejen hans ideologiske synspunkter på den Kolde Krig – at ”Danmark var i færd med at underkaste sig en totalitær magt”, som det hedder i indledningen af bogen ”Ugræs – danske Stasi kontakter”. Grunden er, at mit samarbejde med DDRs myndigheder ikke var drevet af lyst - ikke ideologisk betinget, og ikke rettet mod Danmark, men var pragmatisk og rettet imod en Vest-tysk menneskesmugler- og narkotikabande. Den ene af bagmændene jeg var med til at afsløre er efter Murens fald i Tyskland idømt livsvarigt fængsel for dobbeltdrab i forbindelse med en narkohandel.

Det kan jeg godt leve med, selv om jeg ikke er stolt af at have ydet visse mindre tjenester til et modbydeligt regime. Bortset fra hovedmændene i den Vest-tyske forbryderorganisation har ingen enkeltpersoner haft negative oplevelser som følge af min daværende agentvirksomhed. Der gør mig vel ikke ligefrem til en skruppelløs person der burde have været straffet for landsforræderi som Michaelsen og Ekstra Bladet hævdede. En tese som stadig har sine tilhængere selv om den er lige så falsk og løgnagtig som beskyldningen mod Per Michaelsen.

@ Erik Bramsen

Må jeg anbefale dig at læse Ayaan Hirsi Alis bøger, bl.a. Opbrud og oprør og Nomaden?

Tak for anbefalingen, det var da en formidabel idé! Så vil jeg også vide noget om emnet, næste gang jeg åbner munden.

Og jo, det er da ganske tænkeligt at Ayaan på et eller andet tidspunkt som helt lille har "løbet barfodet rundt i det tørre og støvede Somalia og malket geder", men det er en dybt misvisende præsentation, den får hende til at lyde som en 'miyé' - en bondetøs.

Ayaan er som sagt rundet af en politiker-familie, hun er storbypige, hun gik i skole, datede en ateist(!), kom på et moderne hospital når hun havde fået tæsk, hun var politisk aktiv (i det Muslimske Broderskab) fra hun var helt ung og fik, ved egen agens, en uddannelse som sekretær. Som hun selv gentagne gange skriver, har hun været både særdeles privilegeret og særdeles heldig.

Hvad angår hendes overordentligt læseværdige bøger, er de politiske skrifter gjort med, om ikke ført hånd, så særdeles velvillig assistance fra en perlerække af Hollands politiske og intellektuelle sværvægtere: Paul Cliteur, Chris Rutefrans, Leon de Winther, Neelie Kroes, Paul Kalma m.fl.

Dermed ikke antydet at de på nogen måde er opdigtede, men de er præcis så professionelt vinklede som enhver anden politisk biografi.

Ja vist, Erik Bramsen,

Det, der vel rystede mig mest i Ayaan Hirsi Ali's beretning om hendes somaliske familieliv, var netop (og højaktuelt i islamdebatten), hvordan barbariet fulgte med, selv om livsstilen ændrede sig i vestlig retning.

Jeg tænker især på søsterens død, som AHA frygter/tror var mord. Hendes beretning peger mest i retning af moderen og bedstemoderen som de ansvarlige, og det må være grufulde tanker at bakse med. Søsteren var en moderne, vestligt klædt sekretær i FN, dvs. også langt fra at være et malerisk islæt på savannen.

Vi behøver ikke at opdramatisere kendsgerningerne for at få stof til vores islamkritik; der er rigeligt at tage af, hvis vi nøjes med at holde os til virkeligheden.

Jeg er fx kraftigt irriteret over de af Peder Jensen/Fjordmans tekster, som jeg har læst, og som jeg betragter som rent nonsens hæftet op med alt for mange ord og fravær af almindelig kildekritik, skønt han gør meget ud af at lade, som om kritikken er der. Der må være mange andre end mig, der kan se, hvor tynd hans propaganda er, og at dens mangel på kvalitet hurtigt kan bliver mere skadelig end gavnlig for islamkritikken.