"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Uwe Max Jensens blog censureret efter omtale af koranafbrænding

11. september 2013 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Først var det et maleri af Lars Vilks, der stødte Google, nu fører en omtale af Koran-afbrænderen til, at Google griber ind over for Uwe Max's blog Sort Sonofon.Omtalen af denne gamle mands aktiviteter var nok til at få Google til at advare mod indholdet af Uwe Max Jensens blog.

Google Blog har sat en wall omkring Sort Sonofon, fordi sitet har omtalt den amerikanske pastor Terry Jones 's afbrænding af 2998 koraner i dag i anledning af terrorangrebet 11. september 2001.

Brugere advares nu imod at gå ind på Sort Sonofon:

"Advarsel om indhold

Nogle læsere af denne blog har kontaktet Google, fordi de mener, at bloggens indhold er stødende. Generelt gennemgår eller godkender Google ikke indholdet af denne eller andre blogs. Få flere oplysninger om vores indholdspolitikker i Bloggers Servicevilkår."

Jeg modtog også selv advarslen, da jeg loggede ind på sitet.

For få dage siden blev Sort Sonofon anmeldt for børnepornografi efter, at jeg postede et foto af et maleri udført af den svenske billedkunstner Lars Vilks.

Det er min vurdering, at der i øjeblikket føres en egentlig kampagne mod Sort Sonofon af fjendtligtsindede kræfter, der vil ytringsfriheden til livs. Den kan være foranstaltet af nogle af disse personer.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg