Tingbjerg emirat

Hvilken nedtur. Hvilken skandale. TV2 sender et reportagehold til den plagede københavnske bydel Tingbjerg, hvor de efter Uwe Max Jensens historier i Sappho ved, at der foregår noget opsigtsvækkende. Områdets folkekirkepræst er efter intens chikane blevet uddrevet og er flygtet til udlandet. Kirken er under angreb, så nu har tv-journalisterne bekvemmet sig til at tage derud for at se, om det nu også kan passe.

De bliver mødt af en flok muslimske indvandrere på motorcykel, der fortæller dem, at der overhovedet ikke har været angreb på kirken eller præsten, Det hele er løgn og propaganda, fortæller de lokale kulturberigere, og det havde nok været TV2s historie, hvis det ikke var sådan, at de selvsamme motorcykelfolk nogle sekunder senere smadrede ruderne på TV2s bil.

Det har tydeligvis skabt mismod hos de normalt så tjenstvillige journalister, og det er jo også  mærkeligt. Hvis det var "de unge", "banderne" eller "lømlerne" om at gøre at bevise deres påstand, burde de ikke have smadret en tv-bil det foran rullende kameraer.

Hvis det ikke var sket, tør jeg æde min gamle hat på, at fjernsynsholdets reportage ville have konkluderet, at på Tingbjerg var meningerne delte om baggrunden for de seneste tildragelser. "De unge" ville have benægtet alt, og ingen af gammeldanskere ville have vovet at udtale sig.

Sådan som det plejer at gå, når den danske journaliststand rykker ud for om muligt at få deres fordomme om kulturberigelsen bekræftet. Så ville det være forblevet et mysterium, hvorfor den gæve præst efter mange års tapper indsats havde stukket halen mellem benene.

Bestyrtelse og jammer

Det var nyheden. Ellers er alt ved det gamle. De sædvanlige fraser bliver liret af. Politikerne vrider hænder. På tv står Venstres retsordfører og udtrykker sin dybe beklagelse over det indtrufne. Det burde ikke finde sted i et land som Danmark.

Iført moderigtigt tøj og i bedste fitness-form siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup nogenlunde det samme. Han er bestyrtet, han er skuffet, det havde han sandelig ikke regnet med. Nu må der gøres noget. Osv. Hvilke nye ideer han har udkastet, hvilken indsigt han har erhvervet sig som følge af disse "udanske" optrin, får vi ikke noget at vide om.

Der skal nok nedsættes en kommission, der om trekvart år, kan komme med forslag til nye "tiltag". Det bliver noget med yderligere "forebyggelse", en intensivering af det sociale arbejde, mere dialog mellem de frustrerede "unge" og de danske eksmyndigheder. Og så skal det naturligvis koste en milliard. Vi kender efterhånden smøren.

Den stedse flinke og gemytlige Per Larsen fra Københavns Politi forsikrer, at den beklagelige udvikling i bydelen intet har med religion at gøre. Lad os gætte på, at han har indhentet rådgivning fra de lokale imamer, hvis udsagn de danske eksmyndigheder altid tillægger afgørende vægt. Eller også har Københavns Politi atter ladet sig vejlede af de statsansatte integrationskonsulenter og terroreksperter, der har taget fejl i hver eneste påstand og forudsigelse, de har lukket ud de seneste 25 år.

Ikke som på Capones tid

Men lad os lige trække vejret ind og overveje, hvad det egentlig er, Per Larsen vil have de dumme danskere til at tro. Hans påstand er altså, at vi i Tingbjerg har at gøre med almindelige bander, der på rockermaner blot vil beskytte deres kriminelle revir. Det er nok noget med hashhandel, hæleri, våbensalg og den slags.

Hvis analysen var rigtig, skulle vi imidlertid forvente en ganske anden optræden af banderne. Hvilken interesse skulle de have i at vække mere postyr end højst nødvendigt? Hvorfor skulle de dog år ud og år ind have chikaneret præsten og kirken, hvorfor møder de brandvæsen og redningsfolk med stenkast? Selv den mest ydmyge lommetyv må dog vide, at hans gesjæft bedst udføres i størst mulig afstand af offentlighedens bevågenhed. Da den amerikanske mafia var på toppen, gjorde den sig netop den største umage for udadtil at fremstå som veldædige samfundsstøtter. Al Capone i Chicago optrådte gerne som filantrop, og mafiabosserne var kendt for at likvidere mafiosi, der gennem deres uheldige optræden tiltrak sig offentlighedens opmærksomhed.

Man fik jo heller ikke en afdeling af Hells Angels til at rulle sig ud som voldsmænd for åben skærm eller kaste sten mod brandfolk eller redningsmandskab. Med hvilket kriminelt formål skulle de dog gøre det?

Krigshandlinger

Per Larsens og retsordførernes "unge", "lømler" og "bander" gør præcis det modsatte. Og det viser, at vi netop ikke har at gøre med kriminalitet i normal dansk forstand. Vi har derimod at gøre med kriminalitet, der ikke lader sig adskille fra krigshandlinger.

Når de "30-40 unge", som vi får at vide er på spil, angriber kirken, som på  ingen måde kan siges at genere deres rent kriminelle aktiviteter, når de påsætter brande og smadrer journalisternes biler, er det en demonstration, der skal vise de tilbageblevne danskere i Tingbjerg, hvem der har magten i bydelen. Ligesom det er sket i adskillige andre muslimske ghettoer – Vollsmose, det indre Nørrebro, Gellerup. Og som det snart vil ske i den ene danske bydel efter den anden.

Og det har alt med religion at gøre. Eller for at være mere præcis: med en totalitær ideologi, der dækker sig ind under at være religion. Hvis de lokale imamer i Tingbjerg ville have dette stoppet, kunne de gøre det på et par minutter.  

Men det gør de naturligvis ikke. Islam er netop en ideologi, der går ud på at erobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning. Den skal lære, hvem der har magten. Og belæringen kommer i form af ydmygelser af de danske myndigheder, vi normalt ser hen til, når det gælder vores beskyttelse. Derfor smider de med sten. Derfor påsætter de brande. Derfor intimiderer de den lokale befolkning. Derfor uddriver de den danske Folkekirke fra det område, som de agter af holde som et nyt islamisk emirat (emir = den lokale militære kommandant).

Uddrivelsen

Når de tilbageblevne gammeldanskere har fået demonstreret, at end ikke den kirke, der i grundloven defineres som det danske folks kirke, og som derfor nyder statens særlige bevågenhed, kan blive i islams nyerobrede territorium, er det fordi de nye herskere vil sende det signal, at danskerne hellere må fortrække og overlade bydelen til nye herskere.

Når retsordførerne og Københavns Politi hælder vand ud af ørerne i stedet for at love militær hjælp til de lovlydige borgere, som de har svoret på grundloven at ville beskytte, går de de islamiske erobreres ærinde. De er blevet til deres nyttige idioter.

Om ganske kort tid vil Tingbjerg være tømt for danskere. Og de ulykkelige, der ikke har midler til at komme væk, bliver nødt til at indstille sig på en tilværelse som dhimmier, dvs. som "beskyttede", mod at de lover at underkaste sig den nye orden.

Må jeg ikke spørge politiet, regeringen og retsordførerne, hvor de vil anbefale danskerne at tage ophold? Og kan vi så regne med, at de vil indsætte tilstrækkelig magt til at beskytte os der?  

Eller er det deres mening, at danskerne skal forsvare sig selv? For det må jo blive konsekvensen, hvis eksmyndighederne bliver ved med at stille med bortforklaringer og stikke halen mellem benene.