"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Den krigsliderlige lilleputstat

21. marts 2011 - Artikel - af Steen Marcussen

Steen Marcussen

Har vores politikere funderet over, at den libyske befolkning har bekæmpet hinanden i årtusinder og hverken kan eller vil forenes i et ærkedansk demokrati?


Krigsbegejstring

Ih dog! En begejstret statsminister taler om den historiske begivenhed, der er indtruffet efter at hele Folketinget for en gangs skyld er enig i noget som helst.

Ja, det er historisk og bemærkelsesværdigt. Selv den ellers uenige Enhedsliste er enig.

Øjeblikkeligt sender Danmark seks kampfly af sted med raketter, bomber og andet godt. Det kommer an på at være tidligt på banen, og det hjælper tydeligt med skulderklap og ros til lilleputstaten fra dagens Uncle Sam – Obama.

Indledningsvis bemærker jeg, at Gaddafi siden terrorudåden over Lockerbie i 1988, der krævede 254 dødsofre, og nedskydningen af den britiske kvindelige politibetjent Yvonne Fletcher uden for den libyske ambassade i London i 1984, har stået helt oppe på toppen af min hadeliste.

Det er derfor ikke sympati eller antipati, dette handler om.  Heller ikke kan jeg skjule min stolthed over og beundring for det danske flyvevåben og dets super-dygtige piloter. De har min fulde støtte.

Hvorfor ordner araberne det ikke selv?

Men mens vore kampfly er på vej til endnu en krigsskueplads trænger der sig rigtig mange spørgsmål på. 

For det første: Hvis Den Arabiske Liga er så forhippet på at blande sig i Libyens borgerkrig, hvorfor sender den så ikke sine egne kampfly og tropper i stedet for at lokke godtroende vestlige lande ind i endnu et lumsk arabisk baghold, mens de holder sig på maven af grin og bobler løs på vandpiben?

Iflg. CIA’s World Fact Book og Wikipedia "Royal Saudi Air Force" bruger Saudi-Arabien 10 pct. af BNP på militæret (2005) og har 8.644.522 mænd i den våbenføre alder fra 15 til 49. Endnu mere interessant har Saudi-Arabien et stærkere luftvåben end NATO uden USA. Den ufuldstændige liste af krigsfly ser sådan ud:- 

F15 Eagle – forskellige udgaver: 238

Tornado ground attack IDS type: 111 

Northrop F5 Tiger II jager: 110

Eurofighter Typhoon F3: 24 


Altså 483 kampfly plus et utal af reserver.

Desuden transportfly af type Hercules C130: 42

Attack helikoptere af bl.a. typerne Cougar, Combat Scout, Apache, Black Hawk: 199 + 50 kamphelikopter i flåden

I alt 1009 militærfly fordelt på 99 eskadriller plus en stående ordre på 72 joint strike fighters. 

Ubehagelige spørgsmål

Med dette formidabelt udstyrede og amerikansk trænede luftvåben er spørgsmålet, hvorfor Den Arabiske Liga ikke ordner deres arabiske problemer selv i stedet for at trække verdenssamfundet og NATO, som intet har at gøre i Nordafrika, ind i deres egne hundeslagsmål?


Det forarmede Danmark tyvstarter ligefrem og sender seks F16 jagere med 130 piloter og andet mandskab af sted inden fløjten har lydt. Det olierige Saudi-Arabien og Golf-staterne sidder og godter sig over "Die dumme Dänen", der godtroende sender deres soldater i kamp uden at reflektere over følgende militære problemer:

Vi taler ikke i Libyen om "people power" af millioner af ubevæbnede masser, der flokkes på centrale pladser og råber om frihed.

Derimod taler vi om egentlig borgerkrig, hvor frivillige ledet af et stort antal af Gaddafis deserterede soldater plyndrer våbendepoter og politistationer og kæmper med alle våben både lette og tunge imod styret i en suveræn stat.

Hvordan vil et kampfly, der skal flyve med mindst 500 km/t, skelne imellem delvist uniformerede kæmpende på jorden? En umulighed.

Hvem af kombattanterne vil man beskytte i en borgerkrig? Har tungt bevæbnede oprørere fortrinsret frem for en siddende forbryderisk regering?

Tror vores militær og politikere, at Gaddafi er så tilpas strategisk naiv, at han ikke for længst har nogle tricks i ærmet som f. eks. Stinger-missiler, der med den største lethed kan nedskyde et dansk F16 fly?

Er vi (den danske befolkning) parat til at se et eller flere danske F16 fly skudt ned samt i heldigste fald se vores gode kamppiloter taget til fange, tortureret og udvekslet for 1000 arabiske "krigere" eller andet.

Er det ikke lidt mere indviklet end at redde en dansk sejlerfamilie i hænderne på somaliske pirater?

Har vores velmenende politikere og militære fagfolk funderet lidt over, at den libyske befolkning er skarpt opdelt i ørkenstammer, der har myrdet og bekæmpet hinanden i årtusinder, som hader hinanden, og som aldrig hverken kan eller vil forenes i et pragtfuldt ærkedansk demokrati? 

Skal Libyen have en KFOR styrke som den i Balkan i de næste 100 år for at holde fred? 

Har vi råd? Skal skoler, sygehuse, ældrepleje osv. lide under vort storhedsvanvid?

Endnu mærkeligere: Hvorfor har vi nu pludselig uanede penge og ressourcer til dette storhedsvandvid, når danske soldater er blevet slået ihjel i dusinvis i Afganistan på grund af manglende luftstøtte af danske kampfly for slet ikke at nævne helikoptere og pansret kørende materiel, der kunne beskytte vore helte mod vejsidebomber?

Nu ligger disse unge danske mænd i deres grave, mens trompeter spiller "the last post" for den næste, der falder, på grund af besparelser på ordentligt materiel og støtte. Hvad mener deres pårørende og vores mange krigsindvalider om det?

Har Folketinget overvejet, om Gaddafi bliver erstattet af endnu en diktator, der blot bliver endnu mere rabiat, blodig og undertrykkende og sandsynligvis rigtig gode venner med Hamas og andre terrororganisationer?

Har vi overvejet, at danske soldater sandsynligvis er blevet involveret i en borgerkrig, der foruden at være blodig og langvarig også vil koste flere civile livet end der reddes? Har vi ikke haft nok besvær med at frelse civile i Afganistan? 

Tænker man over, hvor meget Vesten med sin misforståede indblanding spiller præstestyret i Iran nogle dejlige kort i hånden? 

I sand til halsen

Danmark er lokket i en arabisk dødsfælde og sidder snart i sand til halsen. Det, der foregår for øjnende af hele den danske befolkning, handler langt mere om indenrigspolitik end udenrigspolitik.

Hvem vover at kritisere en regering i et land i krig med tropper i Afganistan og nu i Libyen? Selv de tidligere sikkert stadig overbeviste betonkommunister, der ellers elsker at ligge i seng med blodttørstige diktatorer, stemmer ja, for de vil sandelig ikke stå tilbage, når der skal slås for arabisk frihed og demokrati.

Desværre skal det vise sig, at jeg har haft tilstrækkelig gavn af 12 års ophold i Afrika fra Nord til Syd fra Vest til Øst til at kunne afgøre, at vi bitterligt kommer til at fortryde den skæbnesvangre danske beslutning.

Vi øser penge ud af den danske statskasse i stedet for at give luftstøttte til vore tapre jenser i Afghanistan. Vores prioritet synes at være beskyttelse af endnu en gruppe arabere med vores sparsomme midler. Hvem der er civil og ikke finder vi aldrig ud af.

Det varer ikke ret længe før vi og andre bliver kritiseret af netop Den Arabiske Liga for at være nyimperialister, der vil sikre sig arabiske oliekilder med våbenmagt.

Dermed giver vi en bedre undskyldning for terror end Muhammedtegningerne.

Det er derfor Den Arabiske Ligas kampfly står og hygger sig på jorden medens klaphattende går til makronerne.

Godt gået Danmark.

Vi er blevet enige for en gangs skyld. Lad os snakke sammen igen, når Gaddafi fyrer sine Stinger-missiler af og lader sennepsgassen flyde som tak for indblandingen. Han stopper ikke, så længe han er i live og har stammerne med sig.

Vær sikker på det.

 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg