"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sløvsind

15. december 2010 - Artikel - af Katrine Winkel Holm

Apati. Hvorfor er den borgerlige presse så ligeglad med krænkelsesparagraffens indskrænkning af ytringsfriheden?

Kriminel sandhed

December blev måneden, hvor islamiske terrorister erklærede jihad mod det frie ord i Stockholm. Det blev også måneden, hvor der nede hos os skete noget helt andet, men ret beset lige så bekymrende:
Den 3. december blev det officielt fastslået, at det er kriminelt at sige, at ”der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre”. Selv om det er sandt. Hvad skal vi med vold og trusler, når man kan bruge danske domstole til at kriminalisere sandheden? Sandheden – generaliserende eller ikke generaliserende, præcist eller ikke præcist formuleret - er blevet kriminel og alle er tilsyneladende ligeglade.

Nej, ikke Politiken, Georg Metz og Zenia Stampe, der som Sapphos tegner, Niels Thomsen, uærbødigt bemærkede slet ikke kunne få armene ned af begejstring. Men alle de andre, som man normalt forventer går på barrikaderne for det frie ord, har været tavse som graven.  Ikke så meget som et lille pip på lederplads har man kunnet opstøve i pressen – Ekstra Bladet som undtagelsen, der bekræftede reglen - ikke et ord hos den store skare kommentatorer, bloggere og klummeskribenter, dette land er begavet med. Sagen er ellers så principiel, at kommentaren næsten skriver sig selv,  men den er muligvis også farlig at skrive. Så hellere schyyyyy.


Piber, trommer og tavshed

Det lille netværk Fri Debat, der med piber, trommer og Weekendavis-fanfarer sidste vinter blev lanceret som det frie ords egentlige beskytter - i modsætning til Trykkefrihedsselskabet som nu kunne gå på pension, kunne man forstå - har man intet hørt fra. Jo, Jacob Mchangama, som muligvis er Fri Debat på samme måde som solkongen var staten, udtalte at dommen over Jesper Langballe er tegn på skærpet praksis af §266b. En god juridisk iagttagelse – men heller ikke mere.

Imens enes journalister fra Politiken, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad, der enten er meget enfoldige eller bare skriver af efter hinanden, om, at det er ”racistisk” at påpege æresdrab på muslimske piger.

Så mens alle enten sover eller skriger ”racist” efter budbringeren går dét, som Melanie Philips kalder ”ordets jihad”, sin gang. Eller som Politiken skrev i en selv efter Politikenstandard sjælden perfid leder: Racismeforestillingen er først lige begyndt. Ja, det er den. Fortsættelse følger til januar, hvor krænkelsesparagraffens suprimat over sandheden nok engang vil blive slået fast. Sappho følger sagen.

Skam få os, hvis vi ikke forsvarede det frie ord, når det er en af vore egne, munden forsøges lukket på.

Vi konstaterer imidlertid, at vi står ene på skansen. Der står man som bekendt godt. Og vi har tænkt os at blive stående.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg