"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Simon Kvamm snyder på vægten

3. oktober 2013 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Det var Uwe Max Jensen, der sidste uge gav bolden op til den verserende strid mellem musikeren Simon Kvamm og Lars Hedegaard. Læs her hans kommentar til Simon Kvamms indlæg i debatten.

1. oktober gik Lars Hedegaard med et indlæg i Berlingske ("Simon Kvamm er stor – indtil videre") i rette med, at rockbandet Nephew, hvor Kvamm er forsanger, i en ny udgave af gruppens gamle hit Superliga synger "Lars Hedegaard er syg".

Det får i et indlæg i Berlingske ("Syngefrihed") Simon Kvamm til at postulere, at Lars Hedegaard ønsker at begrænse Kvamms ytringsfrihed.

Det er der intet belæg for i Hedegaards tekst. Hedegaard opfordrer derimod Kvamm til at udvide den skare af personer, han kritiserer, ved også at synge om for eksempel Store A, FisFis fra Vollsmose eller Antifascistisk Aktion. 

Udover at den betjener sig af en anstrengt ironi, er der flere problemer med Simon Kvamms kronik.

Når Simon Kvamm skriver, at "Lars Hedegaards udpluk af linjer er revet ud af sammenhængen", så er det ikke korrekt.

Lars Hedegaard gennemgår systematisk den udgave af Superliga, hvor han selv er nævnt.

En udgave fremført på Jelling Musikfestival i slutningen af maj. At Kvamm i årenes løb har fremført andre udgaver af sangen er fuldstændig irrelevant i sammenhængen. 

Kvamm skriver endvidere: "Når en person (Lars Hedegaard, red.) beskylder en hel verdensreligions (islams, red.) fædre for at voldtage deres døtre, er det min klare vurdering (og min far er trods alt læge), at personen ikke er helt rask i hovedet."

Kvamm snyder på vægten

Men var det, hvad Lars Hedegaard gav udtryk for i et interview med bloggen Snaphanen?

Nej, Simon Kvamm snyder på vægten, når han gengiver Hedegaards udtalelse. Hedegaards udtalelse var en replik til en konstatering foretaget af intervieweren. Hedegaards udtalelse lød i sin helhed:

“De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far”

Lars Hedegaard beskyldte altså ikke alle muslimske fædre for at voldtage deres døtre. Han problematiserede derimod den pædofili, der dokumenterbart er udbredt i nogle islamiske lande.

Det er et både uhyggeligt, politisk ukorrekt og usexet emne, og derfor kommer vi da heller ikke til at høre Simon Kvamm synge strofer som:

"Muhammed er pædofil 
Thomas Blachman har stil"

Kradsen i overfladen

Simon Kvamms sidste anke mod Hedegaards indlæg tager følgende form:

"At Lars Hedegaard er blevet beskudt er rent ud sagt sygt (!), men det gør vel ikke, at han skal fredes? Det gør vel ikke, at andre ikke har ret til at ytre sig, medmindre de er kritiske mod bestemte dele af samfundet og er blevet skudt på for det?" 

Af en mand, der lever af sin sproglige formuleringsevne, er Simon Kvamms sætninger underligt upræcise grænsende til det abstrakte. Lars Hedegaard blev ikke beskudt.

Han blev forsøgt likvideret - efter al tilgængelig viden af en islamisk terrorist. At Hedegaard ikke blev det første danske offer for et politisk mord siden 2. verdenskrig var rent held. 

Man kan mene, at det er usmageligt at Simon Kvamm få måneder efter attentatet hænger et offer for et mordforsøg ud som syg. Det har Simon Kvamm sin fulde ytringsfrihed til.

Ligesom det er hans frie valg at undlade at frede Lars Hedegaard. 

At Kvamm benytter sig af denne ret understreger imidlertid en vigtig pointe.

Hvor Kvamm nøjes med at kradse lidt i overfladen, tør Hedegaard diskutere samfundets mest presserende emner. Med en omskrivning af Kvamms egen tekst til Superliga:

"Simon Kvamm er fej
Lars Hedegaard er sej". 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg