"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sharia-toppen

11. november 2011 - Artikel - af Nicolai Sennels

Nicolai Sennels

Denne uges sharia-watch byder på danske aviser, der praktiserer billedforbud, islamisering af kalenderen og social tvang  - og til sidst noget lidt mere opmuntrende.

Denne uges tredjeplads går til Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten, der bevidst fulgte sharia til punkt og prikke ved hensynsfuldt at undlade at trykke Charlie Hebdos Muhammed-tegning.

Charlie Hebdo blev som bekendt bombet pga. den udgave af bladet som man for sjov havde overladt til Muhammed at redigere. Muslimernes profet kunne såmænd lige så godt have været redaktør på de tre aviser den dag, for redaktionernes beslutning om ikke at bringe Hebdos tegning er helt i tråd med sharia

På andenpladsen finder vi islamiseringen af årets gang. Folkeskoler i Danmark, USA, England giver nemlig eleverne fri til at fejre det islam-shamanistiske dyreofringsritual (Eid Al-Adha).

Ikke-muslimske skolebørn får i mange tilfælde også fri, hvilket formentligt gør deres syn på islam mere positivt. Den årlige rytme er tæt knyttet til et lands historie, traditioner og kultur, og her spiller ferierne en vigtig rolle i oplevelsen af årstider, højtider og årets gang.

Sharia har nu fået en plads i denne meget basale livsrytme. Der er i øvrigt en grund til, at mange for sjov kalder Eid Al-Adha for "Æd alt ædeligt".

På førstepladsen finder vi sharia-tvang og -kontrol af danske unge. Der er selvfølgelig tale om den meget store andel af danske unge med muslimsk baggrund. Halvdelen af de unge muslimer styres af familiens religiøse ærebegreber.

Socialminister Karen Hækkerup (S) er "overrasket", hvilket formentligt gør hende til den sidste person i dette land, der ikke kender til shariaens brutale og særdeles omfattende nedtromling af danske muslimers ret til selv at vælge deres påklædning, seksuelle partnere, religion, venner, fritidsinteresser osv.

Hverken socialt udsatte, retsstaten eller menneskerettighederne er ikke i trygge hænder, når landets øverste ansvarlige på det sociale område er så naiv. Så havde de nok været bedre tjent med hendes socialminister-forgænger Karen Jespersen, som netop forstår islams magt.

I Tyskland søger tusinder af muslimer hjælp mod tvangsægteskaber - årligt. En tredjedel "trues med døden" hvis de ikke indgår ægteskabet, og "ekstrem vold" er almindeligt for at få de unge til at makke ret. I tvangsægteskaber er hvert eneste samleje reelt voldtægt.

I mange tilfælde tvinges fætre og kusiner til at gifte sig med hinanden, sørgeligt velvidende om, at indavl øger risikoen kraftigt for medfødte fysiske og psykiske handicaps, psykiatriske lidelser og ikke mindst nedsat intelligents. Kusiner og fætre der tungekysser? Sharia siger: ja tak.


To frihedstiltag bliver det til denne uge:

På andenpladsen de danske medier, der valgte at bringe Charlie Hebdos Muhammedtegning: Politiken, Weekendavisen, Information og DR.

Franske bladtegnere gik skridtet videre og tegnede under overskrifte Charlie Hebdo, on est avec toi! deres egne Muhammedtegninger - der er et nærmere studium værd.

Førstepladsen gør selvfølgelig til Charlie Hebdo selv. Ugen efter de blev bombet svarede de igen med tegningen "Kærlighed er stærkere end had".

Er det mon Muhammed eller bare en imam, en Charlie Hebdo-tegner her tungekysser?

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg