"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sharia-toppen

28. august 2013 - Artikel - af Nicolai Sennels

Shariatoppen er tilbage igen med dårlige nyheder: Shariabander hærger i Nigeria, mens islamisk moralpoliti slår på tæven i Tyskland.

Tredjepladsen
 
Tredjepladsen går til Boko Haram i Nigeria, der har måttet ty til mindre larmende måder at udleve deres religion på, fordi geværskud tiltrækker sikkerhedsstyrker. I stedet for at skyde anderledes tænkende, skærer de nu halsen over på dem, og tager øjnene ud med en ske på de overlevende.
 
Andenpladsen
 
Denne uges andenplads går til danske Ahmed Samsam, der ifølge Syrienblog.net netop er hjemvendt fra jihad-træning i Syrian. På sin Facebook-profil poserer Samsam med tunge maskingeværer og proklamerer følgende om shia-muslimske alawiter: "Jeg har personligt trådt på mange a jeres rådne lig og i stinker når i dør ... i ikk andet en noglw beskidte dyr som skal udryddes."
 
Førstepladsen
 
Uge 35s førsteplads går til selvbestaltet islamisk moralpoliti i Tyskland. For nyligt bankede muslimer en tysk pige på åben gade, fordi de fandt hendes lette påklædning upassende. Tidligere på måneden brød islamister ind hos et par og bankede den gravide kvindes ufødte barn til døde, fordi parret levede "uislamisk".

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg