"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sharia-toppen

3. april 2013 - Artikel - af Nicolai Sennels

Den fransktalende del af Belgien afkristner skoleferierne, mens Lego er under pres fra en muslimsk-tyrkisk organisation.

Tredjepladsen

Tredjepladsen går til legetøjsfirmaet Lego, som er kommet i problemer grundet legosættet Jabbas Palads. Jabba the Hutt er en kendt figur i Star Wars-universet. Han er gangster, ryger vandpipe og holder prinsesse Leia fanget for at gøre hende til sin slave.

Ifølge den tyrkiske organisation Türkische Kulturgemeinde in Österreich i Østrig ligner Legos udgave af Jabbas Palads en moské i Tyrkiet og er dermed med til at stemple tyrkere og krænke religiøse følelser. Det har Lego i første omgang afvist, men nu hævder Türkische Kulturgemeinde in Österreich, at deres protester har båret frugt, og at Lego vil stoppe produktionen af Jabbas Palads fra 2014.

Andenpladsen

Andenpladsen går til en fransktalende region i Belgien, som har ændret navnene på de skoleferier, der ikke er kompatible med islam.

Det drejer sig om ferier i forbindelse med allehelgen, jul, fastelavn og påske. Disse skoleferier er derfor blevet omdøbt til efterårsferie, vinterferie, fri og forårsferie. Hermed afkristner den fransktalende region den årsrytme, der giver identitet, og muslimerne slipper for at fejre de vantros højtider (engelsk oversættelse her).

Førstepladsen

Uge 14s førsteplads går til følgende historie: Et selvbestaltet moralpoliti med navnet Fremmelsen af Dyd og Forebyggelse af Ondskab i Suez, Egypten, fik læsterlige tæsk, fordi de havde pisket en kvinde for at være uislamisk klædt. Se billedet af det blødende og forskrækkede moralpoliti her.

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg