Vi kender det alle sammen: En fremragende bog viser sig at være en nøgleroman, der nådesløst udstiller forfatterens venner, familie og gamle kærester. Det fører i nogle tilfælde til retssager, i andre tilfælde til en debat om, hvor de moralske grænser for forfatteres ytringsfrihed går.
For er det i orden at blotlægge sine nærmestes sorte sider ikke kun i skønlitterære men også i selvbiografiske bøger?
Dette aspekt af ytringsfriheden sætter Trykkefrihedsselskabet fokus på, når vi holder efterårets konference, hvor vi stiller spørgsmålene: Hvor langt en forfatter kan og bør gå i inddragelsen af eget og andres liv i autofiktion?
Hvad bør man kunne tillade sig at skrive om f.eks. letgenkendelige gamle kærester, familiemedlemmer, kolleger mv.?
Hvad kan der gøres for at beskytte personer, der føler, at deres inderste hemmeligheder bliver udstillet for alverden?
Bør der overhovedet gøres noget, eller er det en omkostning ved det frie ord, som vi bare må vænne os til?
Vi har inviteret tre forfattere og en jurist til at forholde sig til disse spørgsmål: Fay Weldon, Kristian Ditlev Jensen, Mads Holger og advokat Martin Dahl Pedersen.
