"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sharia-toppen

10. april 2013 - Artikel - af Nicolai Sennels

Sharia-domstole i England opfordrer kvinder til at overveje, om de ikke selv er skyld i den vold, de udsættes for. Imens har kvindegruppen FEMEN taget initiativ til topløs sharia-protest.

Tredjepladsen

Tredjepladsen går til en australsk domstol. Domstolen har nemlig givet en afghansk asyl-ansøger ret til at appellere en dom for voldtægt af en kun 14-årig pige, da domstolen mener, at den muligvis skete som følge af afghanerens kultur.

Andenpladsen

Denne uges andenplads går til sharia-domstole i England. Her får voldsramte kvinder at vide, at de skal blive hos de mænd, der tæsker dem, og lade være med at kontakte politiet. Sharia-dommerne mener, at kvinderne først og fremmest skal ransage deres samvittighed for at se, om de ikke selv er skyld i volden, og foreslår kvinderne, at de skal være ekstra omhyggelige med de hjemlige pligter og med deres udseende, hvis de vil undgå at få bank (BBCs dokumentar og flere artikler hos Snaphanen).

Førstepladsen

Uge 15s førsteplads går ubetinget til kvindegruppen FEMEN, der 4. april afholder "International Topløs Jihad-dag". Her protesterer topløse kvinder i store dele af verden mod sharias indvirkning på kvinders rettigheder. En video fra en demonstration i Frankrig viser, hvordan arabiske mænd forsøger at stoppe de nøgne kvinder. Det er, som man kan se, lidt svært, når sharia forbyder dem at røre kvinder, de ikke er gift med - og så endda nøgne!

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg