"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Ritzaus selvcensur i Askerød

14. september 2013 - Artikel - af Lars Mikkelsen

Lars Mikkelsen

Hvorfor skrev Ritzau ikke, hvem de unge mænd var, der angreb ordensmagten forleden, spørger Lars Mikkelsen, og giver selv et bud på svaret.

De hygger sig gevaldigt i boligbyggeriet Askerød i Hundige.

Natten til torsdag i denne uge blev politiet kaldt ud til området, efter det havde fået melding om, at der foregik stenkast mod vagtbiler og en patruljevogn tidligere på natten.

Politiet blev i første omgang alarmeret ved et-tiden, hvor vagtfolk fra sikkerhedsfirmaet G4S fik smadret ruder i deres biler på en Shell-tank i nærheden, da en gruppe unge mennesker kastede med sten. De unge stak derefter af og ind i Askerød.

Det er ikke første gang ordensmagten har problemer med stenkastere i Askerød-området.

I slutningen af juli kastede en større gruppe unge blandt andet brosten mod en bus, der fik knust tre ruder, og samme nat blev der sat ild til to biler på Godsvej. Da politi og brandvæsen nåede frem, blev de mødt med stenkast.

Ritzau fortæller ikke hele sandheden

For nylig blev området i Askerød pillet af listen over ghettoområder i Danmark. Om det er derfor, den pågældende journalist fra Ritzau vælger at betegne gerningsmændene som ”en gruppe unge mennesker” og ”stenkastere”, men ikke fundamentalistiske muslimer, som de højst sandsynligt er, vides ikke med sikkerhed.

Jeg tror dog, at det handler om den sædvanlige påpasselighed med ikke at blive udråbt som racist blandt ens venstreorienterede journalistkollegaer, der har fået journalisten til at bruge selvcensur.

Men det kan man såmænd ikke fortænke ham i. Man er vel et godt menneske.

Ikke desto mindre er det temmelig frustrerende for læserne, der ikke regner med at blive manipuleret og opdraget af venstreorienterede journalister, når de giver sig i kast med en umiddelbart objektiv netartikel. Der er meget tilbage at ønske for dansk journalistik nu om dage.

Lige efter Koranen

Videre i netartiklen giver politiet udtryk for, at det ikke ved, hvad der ligger forud for stenkastningen. Med andre ord: politiet kan ikke finde nogen forklaring på, hvorfor de fundamentalistiske unge muslimer går bersærk på ordensmagten.

Hvis vagtchef Allan Kronvold fra Midt- og Vestsjællands Politi, som er kilde i netartiklen, havde gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i islams væsen, ville han vide, at de fundamentalistiske muslimer, som har en ortodoks fortolkning af islam, blot gør det, der står, de skal gøre i Koranen:

Nemlig bekæmpe de vantro, som ikke er tilhænger af den almægtige Allah, så han med tiden kan herske over hele verdenen og give de vantro en underordnet stilling i samfundet.

Men det kræver selvfølgelig store mængder tid, at sætte sig ind i islam og jeg skal derfor ikke klandre Allan Kronvold for, at han ikke har givet det et forsøg.

Han har sikkert også nok problemer at slås med i de mange ghettoer rundt omkring i landet. Og nok døje med at fastholde den politiske korrekthed.

I mellemtiden kan vi andre så holde vejret og blot håbe på, at alle problemerne en dag forsvinder af sig selv. Lad os prøve og lukke øjnene, ligesom det især er blevet kutyme for de store humanister i Det Radikale Venstre.

Eller vi kan håbe på, at vores politikere en dag indser, hvilket langsomt Danmark selvmord er ved at begå mod Danmark med den førte udlændingepolitik.

 

Lars Mikkelsen er lærerstuderende

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg