"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Nu prøver de engelske myndigheder at få Tommy Robinson dømt for terrorisme

17. oktober 2025 - Artikel - af Aia Fog

Der er ingen nedre grænse for, hvilke midler man vil tage i brug for at lukke munden på Tommy Robinson - også en anklage for terrorisme fordi han ikke ville give politiet adgang til sin mobiltelefon(!) 

I disse dage er Tommy Robinson (TR) igen på anklagebænken i Westminster Magistrate´s Court – og denne gang er tiltalen så ekstrem, at den i al sin groteskhed ikke fremstår som almindelig retshåndhævelse, men som et desperat magtredskab rettet mod ham: skåret til benet er han tiltalt efter den engelske terrorlovgivning for at nægte at udlevere PIN-koden til sin mobiltelefon.

Hændelsesforløbet: Stop, anholdelse og afhøring
Den 28. juli 2024 blev TR stoppet af politiet ved Kanaltunnelen i Kent, på vej mod Spanien. Årsagen til, at han blev stoppet var, må man antage, at han blev genkendt af politiet. Dette er naturligvis ikke tilstrækkeligt til anholdelse efter terrorlovgivningen, så de to betjente, der vidnede i retten angav derfor også
- at han kørte i en Bentley, en meget dyr bil, som han havde lånt af en ven,
- at han havde omkring £13.000 med sig i kontanter – og
- at han havde købt sin billet til Kanalen samme dag.

Ingen af disse forhold kan på nogen måde anses for terrorrelaterede, men alligevel, blev det af politiet brugt som grundlag for argumentet om “mistanke om terror”. Et mistankegrundlag, der bliver yderligere undermineret af, at politi og anklagemyndighed udmærket er klar over, at TR i realiteten ikke kan eje noget, da alt, han vil komme til at eje, vil blive beslaglagt og realiseret, ligesom ingen banker vil give ham en bankkonto. Derfor den lånte bil - derfor det store kontantbeløb.  

Krav om PIN-kode, beslaglæggelse og nægtelse
Er man i England mistænkt efter terrorlovgivningen, mister man retten til at nægte at udtale sig, ligesom politiet kan afhøre en i 6 timer uden at rejse sigtelse. Politiet krævede derfor i den forbindelse, at TR skulle give dem adgang til sin telefon, hvilket han nægtede med henvisning til, at der på telefonen fandtes interviews med fortrolige oplysninger fra piger og kvinder, der havde været ofre for de pakistanske grooming gangs, som han ikke ville risikere blev udleveret til myndighederne. Og det er hans fortsatte nægtelse af at give politiet adgang til sin mobil, der er omdrejningspunktet for retssagen, der fandt sted mandag og tirsdag i denne uge.

Det blev to retsdage, der målt på alle parametre afslørede, at der ikke var fugls føde på terroranklagerne mod TR: i retten kom det således frem, at TR under det lange afhøringsforløb ikke stillet ét spørgsmål, der direkte drejede sig om terror, bomber, ekstremisme eller vold. I stedet blev han spurgt om politiske holdninger, om hans relationer, om hans fortid — spørgsmål, som politiet kunne have fundet via online research i stedet for at bruge terrorbeføjelser. Endvidere forklarede betjentene i retten, at det var TRs tidligere tilknytning til EDL (English Defence League), der var årsagen til deres “mistanke” om terror. Dette på trods af, at EDL aldrig blev klassificeret som en terrororganisation, og desuden blev opløst for omkring ti år siden — efter Robinson forlod dens aktive ledelse.

En pinlig farce – for anklagemyndigheden

Retssagen udviklede sig til en pinlig farce for anklagemyndigheden og de indkaldte vidner –  men alligevel er det er langtfra sikkert, at TR vil blive frifundet: for det første fordi det engelske retssystem i dag er langt fra fordums glans og ikke længere garant for den retssikkerhed man kan forvente i det, der engang var det ypperste, vestligt demokrati. For det andet fordi retssagens faktum og den omstændighed, at sagen ikke er blevet afvist som åbenlyst ubegrundet inden den gik i gang, føjer sig til rækken af de efterhånden utallige forsøg fra myndighedernes side på at lukke munden på TR.

Selvom der fra tilhørerne i retssalen var bred enighed om, at TRs forsvar leverede en blændende præstation og hans advokat med rette kunne hævde, at anklagen reelt ikke har substans, at politiet ikke har dokumenteret nogen forbindelse til terror, og at “mistanken” mod TR ikke er baseret på konkrete handlinger – så er det ikke dét, der er sagens virkelige kerne, men myndighedernes og magthavernes fortsatte forsøg på at få det irriterende fænomen Tommy Robinson til at gå væk. Og vi må vente til 4. november, hvor der falder dom i sagen, på at få svar på, om det engelske retssystem fortsat er et villigt redskab i disse bestræbelser – eller om dommeren denne gang viger tilbage for at lade sig bruge som et villigt magtinstrument i en politisk motiveret straffesag.

Bliver Tommy Robinson dømt, skal han efter al sandsynlighed igen flere måneder i fængsel.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis