Naser Khaders generaliserende påstande

Kære Lars Mikkelsen!

Jeg synes faktisk ikke, at der er så mange skæverter i Khaders indlæg på Religion.dk, men tværtimod en del vigtige pointer. Og du, lars, gør ham jo uret ved at fortegne og karikere hans synspunkter. Fx pådutter du ham synspunkter, som han i hvert fald ikke giver udtryk for i indlægget. Khader skriver ikke "TFS' medlemmer", men "mange i TFS" eller "flere af de aktive medlemmer [af TFS]". Med andre ord: Alene ud fra Khaders indlæg kan vi konkludere, at Khader ikke mener "TFS" eller "alle i TFS". Khader pointerer også, 1) at han ofte har forsvaret Lars Hedegaard, og 2) at han har et fint forhold til hæders-menneskerne Søren Krarup, Jesper Langballe og Katrine Winkel Holm.
Jeg synes også, at Khader har en vigtig pointe i en skelnen med hensyn til islam-kritik og islam-had. Gang på gang møder jeg mennesker (hyppigt på Facebook) med hvem jeg deler en mængde meninger, og hvor vi kan blive enige om nødvendigheden af en stram udlændinge-politik, om islam og den fallerede og dødsrallende multikulturalismes katastrofale virkning på vort land og folk. Fuldkommen enige. Men som jeg desværre hyppigt må konstatere: En del af de folk mener åbenbart det tillige er rimeligt og nødvendigt at garnere deres synspunkter - som jeg deler - med racisme. Ja, ja, det er bare Facebook. (En del af dem, der kommer med racistiske udsagn er reelt ikke racister, men er blot mennesker, der mangler noget sprog. Det tager jeg ikke så tungt). Jeg ved ikke, om nogle af disse mine FB-venner er medlemmer af TFS, men det ville da undre andet, for TFS udfører en vigtig opgave i en afgørende tid. Men jeg kan altså snildt genkende det billede, som Khader kommer med, hvor nødvendig islam-kritik og unødvendigt islam-had blandes sammen. Har Khader ikke beviser på sin påstand angående (aktive/ledende) TFS-medlemmer og islam-had? Se, det aner jeg intet om.

Khader skelner mellem islam og islamisme. Det synes jeg - et langt stykke hen ad vejen - er en rigtig god idé. Der er masser af muslimer, der ikke er islamister, ligesom der er masser af kristne, der ikke tilhører Indre Mission, er grundtvigianere eller hvad vi ellers kunne finde af grupperinger i (dansk) kirkeliv. Betyder det, at jeg synes at islamisme er skidt og islam ok? Nej, jeg synes islamisme er en dødensfarlig trussel, og islam er forkert, usand. Islamisme er jeg modstander af som borger i dette land. Islam er min modstander som kristen i dette land. At sammenligne islam med nazisme er i mine øjne en fejltagelse. Islamisme er derimod oplagt. Men hvad med Muhammed? Var han ikke islamist? Jo, han var - og jo, Muhammed hævdes at være "the perfect man" (imam Abu Laban under Muhammed-konflikten i 2006) og skal som sådan fremstå som et forbillede for alle muslimer. Men her gælder det jo med muslimer som med kristne, at vi sorterer i det vi optager og adopterer. Fx er der også forestillinger i Ny Testamente, som jeg finder frastødende og uacceptable, og dem ser jeg så bort fra. Det kan man måske med større legitimitet gøre i kristendommen end i islam, men jeg kender muslimer der ikke desto mindre gør netop det.

Endelig, Lars, synes jeg at din sidste bemærkning er uværdig og perfid og - desværre - bekræfter det indtryk, som mange mennesker har af TFS: At kniven på tarveligste vis stikkes ind under bæltestedet, når TFS møder kritik. Men måske - hvis jeg selv skulle forsøge mig med perfiditeter - lider du bare af den historieløshed, der raser vildt blandt både lærere og lærerstuderende i dagens Danmark: Så vidt jeg husker var det ikke Lars Mikkelsen, men Naser Khader, der måtte beskyttes af PET under Muhammed-konflikten og SOM MUSLIM stod fast i kampen for ytringsfriheden. Også selvom "the perfect man" Muhammed fik at føle, hvorledes det er at falde i menneskehænder (og der slap han jo i forhold til Jesus temmelig nådigt). Se, Lars, hvad jeg gjorde: Jeg så din titel som lærerstuderende og gjorde dig i et hug til historieløs. Det er jo ikke rimeligt at drage så forhastede konklusioner om andre mennesker, så betragt det som blot og bar illustration. Sidste ord: Det er afgørende vigtigt, at TFS ikke ender som en sekt, der lukker sig omkring sig selv. Det er en indlysende fare, når vi står i en hvilken som helst kamp (en fare, der også truede de johannæiske kristne i Ny Testamente), men ikke desto mindre må vi hele tiden vende tilbage til den egentlige sag og ikke skyde med spredhagel efter kritikere, der faktisk kunne have det bedste på hjerte for os.

Alle gode hilsner

Robert Ryholt
Endelig

Det er svært at være uenig i Lars Mikkelsens dom over Khader, og med (...) "den gode Khader vendte tilbage til det politisk korrekte gadekær." rammer Mikkelsen hovedet på sømmet. Det er præcis, hvad det er - et "gadekær": eftersnakkende mennesker, der af rene karrierehensyn lægger sig lunt i centrum af den gode tone, og med et dybt, dybt provinsielt perspektiv på verden omkring dem. De er for mig at se så indadskuende og så optagede af egne fortræffeligheder, at de ikke evner at identificere magt - eller simpelthen ikke har fantasi til at forestille sig folk med en anden dagsorden anvende denne magt.

Khader har jeg længe opfattet som en hæderlig fyr -omend jeg ikke deler hans opfattelse af at skelne mellem islamisme og islam. Med dette forskruede indlæg demonstrerer han imidlertid på en temmelig klumpe-dumpet facon, at det ikke er søgen efter sandhed eller ønsket om udvikling for samfundet, der vejer tungest i dette miljø, men alene er hensynet til dem selv.

God pinse :o)

Altaå jeg forstår det ikke. Nogle bryder sig ikke om Sceintology. De gør hvad de kan for at bekæmpe dets indflydelse. Skal de dømmes for at hade? Det må være en eller anden-politisk korrekt (i mangel af bedre ord)- forsøg på at fremture med det nye begreb-Hadforbrydelse- som skal lægge låg på kritik.
Lad mig sige det lige ud. JEG HADER ISLAM. Ærligt. Det synes jeg der er alt muligt grund til, hvis man elsker mennesker og livet generalt. Jeg kunne øse op af eksembler lige fra alfa og omega- lige fra alt den tydelige undertrykkelse, drakoniske dødsstraffe for bagateller og ytringer, og det faktum vi sender soldater ud for at bekæmpe konsekvensen af den modbydelige religion, imens det moralsk og -politisk korrekt (beklager udtrykket)- lefles for denne modbydelighed af en religion. Men jeg går ud fra at læserne på dette blog kender alle eksemblerne til døde. Så jeg lader det ligge. Jeg kan godt FORSTÅ islam. Det er en simpel konstruktion. Du har en usekulær Diktatorprofet, som skaber hele den modbydelige konstruktion, og ellers er det fordummende udenadslære om en statisk virkelighed ud fra Deres bog, som intet nyt kan skabe, og derfor gør menneskene dumme i dens krav til omgivelserne og virkeligheden. ISLAM TRÆLBINDER OG ØDELÆGGER FRIHED TIL AT TÆNKE SELV.DER ER ALT MULIGT GRUND TIL AT HADE ISLAM. Der er ingen kærlighed i islam.
Derimod hader jeg ikke muslimer. Jeg er godt klar over at de fleste muslimer blot følger, hvad Deres Imamer kræver ud fra Deres påduttede trosforhold. Der er nogle få der bryder ud, men de får det for det meste utroligt svært.
Man kan jo i islams logik ikke kritisere islam uden at gøre sig selv til vantro, med alt hvad der dertil høre, så derfor mener jeg overordnet at Khaders differenciering må være noget sludder og vrøvl uanset hvad. Inddrømmet. Jeg har endnu ikke læst hvad han skriver, men jeg gætter på at han sætter forskel i at hade islam og hade muslimer, og derved kalder det islam-had, og islamkritik for dem som kræver ændringer i forhold til en frihed, som ikke kan opnåes i Islam pga dens konstruktion. Bl.a derfor hader jeg Islam.

For år tilbage (2010) fortalte Naser en skrøne om Geert Wilders!

"Geert Wilders vil knuse knæskallerne på Marrokanere, der ikke kan opføre sig", skrev Naser på sin blog. Det havde han hørt ved et privat middagsselskab.

Jeg spurgte ham dengang, hvem der dog havde sagt sådan noget grimt noget. Da vi stadigvæk var "venner" svarede Naser beredvilligt, at det var da Hirshi Ali, der havde fortalt dette til ham, ved den private middag.

En opfølgning på historien viste at Hirshi Ali ikke kunne huske en sådan ordveksling, men der i mod vidste at, der gik ondsindet sladder om Geert Wilders, som lagde ham dette i munden for at skade ham politisk, hvilket jo sidenhen er blevet bekræftet - det var en avis, der havde startet rygterne!

Folk der løber med sladder skal man agte sig vel for at frotere sig med. Gør man ikke det, risikerer man - selv om man ikke egenhændigt viderefortæller noget - at indirekte bekræfte sladderet og dermed blive deltager i bagtaleriets galleri - og det er egentligt meget mere usympatiskt end nogle marrokanske småforbrydere, der ikke rigtigt kan gøre for det!

Måske hænger Khaders kritik sammen med hans tilknytning til Danmarks Radio?

Sjovt nok har man i Danmarks Radio vedtaget, at debatten om islam og det multikulturelle samfund er lagt fuldstændig død. Debatten var man ved tabe og med marxistisk debatforståelse tryller man den væk ved ikke at tale om den. Keine hexerei....Næste øvelse er så, at tilsværte de formastelige, der ikke kan forstå at rette sig efter de nye vinde. Vi har set Martin Krasnik udfolde sig med Zions Vises Protokoller overfor Lars Hedegaard, og nu er Khader også hoppet på vognen.

Mange ( eller de fleste Muslimske mand- både de meget moderate,moderate og en helt almindelige Muslim ) ved IKKE hvad SAND DEMOKRATI egentligt er, når det kommer til stykket.

I al fald IKKE dem der`har haft deres barndom i et Muslimskt land. Og, da slet IKKE før de bevidst hader og FRASIGER sig den u-gudelige hadefulde og hævngerrige religion , som Islam jo desværre er.

DEN RELIGION ER SÅ DOBBELMORALSK SÅ DET SKRIGER TIL HIMMELEN, og det er Naser Khader jo også. Især fordi han rigtig meget fremhæver sin meget TROENDE MOR, som han beundre dybt ( på grund af hendes overgivelse til sin Arabiske Muslimske tro ), også selv om han i dag har 2 børn med danske demokratiske kvinder.

Han hverken KAN eller VIL afvise Islam , når DET virkeligt gælder. Derfor kan han heller IKKE blive en sand demokrat , fordi disse 2 ting IKKE kan gå hånd i hånd. Når han taler om sin tvivl, og om sig selv som et søgende demokratisk menneske , så lyder det tilforladeligt og ægte.

Men sagen er DEN,AT HAN I BUND OG GRUND ER OG VIL VÆRE " EN ÆGTE ARABER ", og det kan du IKKE være, hvis du frasiger dig din Muslimske TRO.

Muslimerne tror bla at de 2 første mennesker , som Allah ( Gud )skabte ( Adam og Eva var ægte Araber )alene fordi " Den eneste sande Guddom er Araber og Araberen Muhamed er Hans Profet", enhver anden race er UÆGTE-UREN og vILDFØRT af " En falsk Guddom ",da der`jo kun ifølge Allah kun findes EEN GUD ( i verden )og det er jo Allah.

Alle andre GUDER er falske og urene afguder, der`er løgnagtige ,og HELVEDE er til for DEM og deres tilhængere.

Derfor må han nødvendigvis halvlyve lidt her og lidt der`, og EN HALVLØGN er trods alt EN LØGN.

For at skjule sit hyklerisk liv og tankegang, må han åbenbart angribe andre. Angreb er det bedste ansvar.

K.Iskov.

Jeg har vaeret menig medlem af den politisk brede spektrum, der udgoer Trykkefrihedsselskabet. Jeg er ikke alene i synspunktet om, at Islam og Islamis Imperialisme er baseret paa vold mod boern, kvinder og de maend, der er ikke-troende, kovertitter eller blot opfattes som fjender af Islam. Her er en raekke argumenter, evidens-baserede vel at maerke: http://www.samharris.org/site/full_text/honesty-the-muslim-worlds-scarcest-resource

Sikke utrolig snæver tilgang Lars Mikkelsen har til
"religionsdebatten" herunder Islamdebatten, med en
voldsom spand af vrede og flod af fremmedord rettet
mod forh. MF Naser Khader synspunkter og politiske
ståsted, efter han skiftede sit formelle parti
politiske ståsted ud fra DF relationer til Det
konservative Folkeparti.

Ikke fordi jeg har nogen relationer til nogle af
Naser Khaders partipolitiske tilhør eller hans
person, men lidt uforståelig over for Mikkelsens
påstand om Khaders skift til citat: politiske korrekte gadekær... citat slut. Noget af en subjektiv påstand, for hvad er det korrekte politiske gadekær? det kommer i høj grad op med
hvilke subjektive opfattelse hver enkelt har.

Som rimelig godt funderet i religionshistorie og
samfundsindsigt har jeg ikke samme opfattelse af
Khaders synspunkter om den islamiske religion og
kultur. Det betænkelige er når vi møder den rene
"fanatisme" om det så gælder den islamiske tro
som nogen anden religiøs trosretning. Så snart de
ender op i rendyrket fanatisme er de grimme ansigter sort set ens. Hvilket historien også i den
grad har bekræftet til fulde.

De lange indlæg fulde af verbale udfoldelser er
ofte uden megen indhold og klar tale, der kan
absorberes af en interesseret læserskare. Ofte
indlæg mere for indlæggets egenværdi end at få
bragt et brugbart budskab ud fra devisen "mindre
men godt". vh. Kløve

En dag bliver der skrevet en nøgtern og nådesløs ærlig biografi om den kamæleonagtige Naser Khader, der som beskrevet i en leder i JP, blev Nordsjællands "krammedyr".

Det kan dårligt undgå at blive en bestseller, og det er ikke vanskeligt at finde stoffet. Hvis man nærlæser Khaders bøger og lægger mærke til, hvad han udelader, og hvem han beundrer næsegrus, er man allerede godt på vej.

Tariq Ramadan er i flere af Khaders bøger helten over dem alle, og så sent som ved genudgivelsen af en af hans reviderede bøger - det var efter Muhammedkrisen - ønskede han sig inderligt en "mini" udgave af Ramadan i Danmark, skønt han dog må vide, at Det Muslimske Broderskab spillede en afgørende rolle under krisen. Var han ikke selv med til at råde Anders Fogh Rasmussen til at lade danske repræsentanter mødes med broderskabets guru Yusef Qaradawi for at søge et forlig under krisen?

Det var omkring det tidspunkt, at Khader reviderede sit offentlige c.v., så at oplysningerne om, at han havde deltaget i undervisning på det islamistiske universitet i Cairo, blev slettet. Det var da blevet kendt i Danmark, at universitetet er meget striks med kun at optage elever, som er stærke i troen. Derom har Helle Merete Brix skrevet.

Man kunne også forsøge at få oplyst, hvad der befandt sig på Khaders computer på Christiansborg, og som EkstraBladet besluttede at undlade at offentliggøre, selv om man fik stoffet tilbudt af en tekniker. Danmark var vel ikke modent til det. Endnu, og lovligt var det måske heller ikke, skønt indholdet åbenbart blev opfattet som frapperende.

I disse år er det vanskeligere for Khader at give den som mediedarlig og dandy samt vanskeligere at tjene til dagen og vejen, og som altid drejer han sig efter vinden og varter op med en masse selvmodsigende udsagn. Han glemte fx at fortælle, hvor stærkt islamismen står blandt muslimerne på hans hjemegn, og han har gjort, hvad han kunne, for at involvere Danmark i krigen til deres bedste.

For nogle år siden udkom bogen "Min vantro ven Naser Khader: hans løft, styrt og rejsning". Det en slimet halvpornografisk bog, der er ret afslørende for forfatterne, men ikke desto mindre har sneget sig ind både hos Bilka samt på Det Kgl. Bibliotek og andre biblioteker. Sært nok får forfatteren/forfatterne, den angiveligt svenske fotograf "Per Jansson", ikke udbetalt bibliotekspenge.

Bogen rammer efter min mening noget væsentligt i Khaders natur, men hvor meget jeg end tager afstand fra den slags udgydelser, det er en hadebog, synes jeg, at det er endnu værre, når forfatteren og andre, der kender til bogens tilblivelse, lader lammefromme og tager afstand fra dem, der kritiserer Khader. Falskheden er massiv.

Naser Khader har efter min mening fået lov til at spille en alt for stor rolle i danskernes indtryk af islam, og jeg vånder mig over den enfoldighed, han gang på gang udstiller hos danske journalister, som køber det hele eller måske af lutter dovenskab bliver ved at henvende sig til denne vindbøjtel. Som jeg læser Khader, har han ikke fattet et dyt af, hvad demokrati dybest set er.

Lars Mikkelsen


"Khader skriver blandt andet, at TFS’s medlemmer har udviklet sig til at blive islamhadere, der, ifølge Khader, mener, islam skal kriminaliseres, at Muhammed er pædofil, og at alle muslimer er løgnere."

Hvorfor er de så ingen medlemmer af TFS der offentligt har taget afstand fra følgende racistiske hate speech udtalelser fra TFS's formand, Lars Hedegaard?


»En muslim kan gøre alt, hvad han vil. Du kan aldrig være sikker på, at en han siger sandheden. Selvfølgelig, når det er den basale kultur, er det meget alvorligt for os, for i en kristen kultur prøver vi på at opdrage vores børn til at sige sandheden. Det betyder ikke, at de altid gør det - vi gør det ikke altid - men når vi lyver, ved vi, at vi har begået noget forkert. Det er simpelthen ikke tilfældet i islam. De har simpelthen ikke det. Man har ikke dårlig samvittighed, hvis man lyver.« (Videointerview med Lars Hedegaard af Asger Trier Engberg; december 2009).



»Når svenske piger bliver voldtaget, massevoldtaget [af muslimer] etcetera, etcetera, er der intet galt i det, set fra et islamisk perspektiv. Dette er din ret.« (Videointerview med Lars Hedegaard af Asger Trier Engberg; december 2009).

»De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. Der udkom for nylig en bog, som er skrevet af en somalisk pige, i Norge, hvor hun skriver om forholdene i somaliske familier i Norge. Hun blev voldtaget af sin onkel. Hendes mor og hendes mors veninder og hendes far protesterede ikke. Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder - de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers ... Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi.« (Videointerview med Lars Hedegaard af Asger Trier Engberg; december 2009).

Til Peter Koctic. Hvorfor skulle man tage afstand til det? Det falder jo helt fint i tråd med det kvindesyn som Islam repressentere blandt de rettroende.
At Peter Koctric mener den slags skal elskes, mener jeg er (politisk korrekt)afstumpet fortrængning af de realiteter, som Islam skaber der hvor den vinder frem. Jeg kunne øse op af eksembler fra virkeligheden, som totalt underbygger Lars Hedegaards analyser. Men lad mig da nøjes med den autentisk basserede film-The Stonning-. om Catrine Mulligans liv (eller filmen- ikke uden min datter).

Og ja. Ud fra vore dages betragtninger var sagnfiguren eller profeten eller hvad-hvem det nu var -pædofil- giftede sig med en 6 årig og fuldbyrdede ægteskabet med hende som 9 årig. Hvad skal man kalde den slags sexuelle forhold for? Det kunne jo i og for sig være flintrende ligegyldigt i historisk sammenhæng, hvis det ikke var fordi han anses for at være et totalt ukritisk forbillede for muslimer, som jeg foretrækker at kalde for muhammedanere, for at lette forståelse for den religions konstruktion. Lars Hedegaard har også selv skrevet en udemærket bog om emnet-"Muhammeds piger"-. Hjertelig tak for din indsats Lars Hedegaard.

Michael Unna.

Mellem Lars Hedegaard og Naser Khader finder et vekselspil sted, som spænder ben for og dermed forsinker en bydende nødvendige islamkritik.

Jo voldsommere Hedegaard og hans lige udtaler sig, jo mere vind får Khader og hans lige i sejlene, når de træder frem og glatter ud. Det er for mig ubegribeligt, at TFS flere gange har friet til Khader, efter at forlod det i vrede.

Hvis man vil gøre sig håb om, at budskaberne fænger, skal de lanceres med omtanke frem for med drama, ellers vil en afværgende modstand i form af rygmarvsreaktioner med stor sandsynlighed drukne dem. Små skridt er for det meste langt mere virksomme end at smide hele baduljen i hovedet på folk på en gang.

Khader har haft det alt for let som ”ekspert”, og hvornår har hans profetier vist sig at holde stik og være til gavn for landet? Jeg kan ikke komme i tanke om eksempler, fiaskoerne har stået i kø, men alligevel omtales han konstant som ”mellemøstenanalytiker” og ekspert på muslimske anliggender.

Selv Kasper Støvring omtalte Khader som forsker i en radioudsendelse, men hvad har den forskning egentlig bestået i? Et konkret bearbejdet forskningsmateriale foreligger mig bekendt ikke, og Khaders bøger er fulde af fortielser og lemfældig omgang med den virkelighed, der udspiller sig bag facaderne. Et erkendt litterært tyveri er det også blevet til, og så har jeg ikke nævnt de mærkværdigheder, der befinder sig mellem linjerne i hans tidligere samlevers bog om Khaderfamilien. Der fik hun krammet på den, vil jeg mene, og da hun vel var klar over, at nogen af os vil opfatte hendes bog som grov sladder, var de måske årsagen til, at hun et sted indflettede en sætning om, at man ikke skulle tage fejl af, at hun er en meget intelligent person. Senere forlod hun, der er jurist, samlivet og medbragt fællesbarnet.

Der er masser af åbne spørgsmål vedr. Khaders færden gennem mange år. Hvad skete der fx i den hemmelige loge på vinslottet i Frankrig, der ønskede at afholde en konference i Danmark? Der foreligger forskellige versioner af ”sandheden” om Khaders optagelse i det foretagende, og i en artikel i JP, sammenlignede han sig selv med danske frihedskæmpere under krigen. Mindst en af logebrødrene sagde, at han løj.

Personligt synes jeg, at det var uhyggeligt med den massepsykose, der gik over landet ifm. Ny Alliances stiftelse, og som gav anledning til henvendelsen fra den hemmelige loge på vinslottet. Hvorfor?

Der forelå jo end ikke et partiprogram, det hele bestod i kendisdyrkelse med muslimske Naser Khader i centrum, og han har senere undskyldt sig med, at det blev et for stort pres at få udviklet et partiprogram. Hans partifæller mente derimod, at han aldrig var til at få fat i, fordi han befandt sig i udlandet. Men herregud, skulle ideer og program ikke være første trin og foreligge i nogenlunde gennemarbejdet form, da de stiftede partiet?

Filmen om forløbet var, som Søren Pind udtalte, det rene karakterselvmord. Men Khader poppede op igen, fordi journalisterne ville det, og de konservative var naive nok til at tage den detroniserede logebror og partiformand til sig. Det satte ekstra skub i også de konservatives deroute.

Og så var der oprettelsen af Demokratiske muslimer, der er endt som et rent flop og en udtalelse af en senere formand, der mener, at muslimer endnu ikke er modne til demokrati. Hvorfor valgte den syrisk-palæstinensisk fødte Khader fx Fathi El-Abed som sin næstformand? En glødende tilhænger af Hamas, dvs. Det Muslimske Broderskab i Gaza (der var det igen).

Derefter var også El-Abed sat på karriereskinner og blev ansat i Udenrigsministeriet, skønt ingen efterhånden kunne være i tvivl om hans holdninger, som han jævnligt har givet udtryk for i de mest hysteriske læserbreve, som JP nogen gang har bragt.

Da krigen i Libyen var aktuel, var Khader umådelig emsig med at føre sig frem, han var ikke i tvivl om, at der var tale om et arabisk forår, og det var det også, hvis man så det fra Broderskabets islamiske side.

Udenrigsministeriet var ligeledes begejstret, og da mistede jeg igen en stor luns af min barnetro på dansk dygtighed. I dag sejler ministeriet efter sigende, og man kan i hvert fald konstatere, at den ekspertise, som vi havde grund til at tro, at det besad, ikke eksisterer mere eller undertrykkes af andre kræfter.

Khader har altid sagt det, som danskerne helst ville høre, og det har ikke været godt for landet. Når han vovede sig for langt ud med sine udtalelser, og der opstod problemer i hans forholdt til pressen og som politiker, dukkede der som på kommando ny trusler op mod hans egen person, hvorefter danskerne, dvs. journalisterne mente, at det var vel nok synd for ham. Andre så med tiltagende kølighed på disse plattenslagermetoder.

Khaders familie har i mere end en menneskealder været tilknyttet moskéen på Dortheasvej, hvor Khader som barn kom sammen med sin far. I dag siger han, at Muhammedkrisen udsprang af en magtkamp mellem to imamer i Danmark, og at Abu Laban, som var den ene og imam på Dortheasvej, søgte støtte i Mellemøsten. Hvorfor siger Khader først det nu? Det må han da hele tiden have vidst.

I norske medier kævler Peder Nøstvold Jensen på livet løs med journalister, og mere og mere ligegyldigt og småtskåret bliver det, men samtidig fodrer Nøstvold Jensen utilsigtet dem, der er begejstret for mangfoldigheden. Dette har udviklet sig, så at andre journalister er begyndt at skrive, at det virker bremsende på en nødvendig islamkritik, og det er, hvad jeg selv har skrevet i mere end et halvt år.

Hvis man bruger sin ytringsfrihed, bør man tænke på, at hvis man kører for hårdt frem og ikke formår at sælge sit budskab, er det ikke nødvendigvis ”de andre”, der er idioter, og man kan komme til at modarbejde sig selv og den sag, man taler for.

Selvfølgelig er der forskel på islamhad og islamkritik - Naser Khaders hovedpåstand i indlægget på religion.dk.

Had er en irrationel følelse der undergraver evnen til rationel logisk tænkning og analyse. Det samme er kærlighed eller hengivelse hvad enten det er til et menneske, en religion eller en politisk ideologi.

Problemet med de monoteistiske religioner er, at de nødvendigvis må stå i et modsætningsforhold eller være i konflikt med hinanden, da der kun kan eksistere én sand guddom som er selve magten. Til en religiøs overbevisning når man ikke blot ved rent rationelle midler - begrebslogiske overvejelser og erfaringsmæssige konstateringer - men man må nødvendigvis foretage et spring, som fører ud over, hvor rationaliteten kan følge med. Det er ensbetydende med at sige, at en religion nødvendigvis må begrundes på tro, hvilket betyder, at man holder noget for sandt uden rent rationelt at have tilstrækkelig begrundelse for, at det faktisk er sandt. Hvor troen kan underbygges og blive til viden, er der ikke længere tale om religion.

Kristendommens næstekærlighedsbud og fordringen om at elske sine fjender og vende den anden kind til ophæver modsætningsforholdet mellem religionerne, hvis ellers de kristne var i stand til at leve op til fordringerne, hvad de selvfølgelig ikke er, bortset fra martyrerne, der går i døden for deres tros skyld.

Så de kristne burde elske jøder og muslimer hvis de tog deres egen tro alvorligt, hvilket de selvfølgelig ikke har gjort, som historien til overmål kan berette om.

Islam stiller langt mere overkommelige og realiserbare krav til de troende. Her er fordringen ikke at elske islams fjender, men at hade og bekæmpe dem med alle midler indtil de underkaster sig den eneste sande tro.

Heldigvis tager de fleste muslimer deres tro lige så lidt alvorligt som de kristne og jøderne gør, for ellers ville antallet af jihadiske terrorangreb mod vantro og ringe troende muslimer ikke ligge omkring 2.000 per år, men skulle tælles i millioner af dødelige terrorangreb, hvert eneste år.

De fleste muslimer gør ligesom de kristne, udvælger de dele af de religiøse fordringer som stemmer overens med deres egen moral og fornuft og forkaster resten. De følger faktisk det gode råd Buddha angiveligt gav sine disciple:

“Do not believe in anything simply because you have heard it. Do not believe in anything simply because it is spoken and rumored by many. Do not believe in anything simply because it is found written in your religious books. Do not believe in anything merely on the authority of your teachers and elders. Do not believe in traditions because they have been handed down for many generations. But after observation and analysis, when you find that anything agrees with reason and is conducive to the good and benefit of one and all, then accept it and live up to it.”

Religiøs fanatisme og ekstremisme synes beslægtet med en form for vanvid der transformerer den troende til en alternativ salig virkelighed. Allerede de gamle grækere erkendte dette og kaldte enhver psykisk forstyrrelse for "hiera nosos". De talte om hellig sygdom. Den religiøse grebetheds og opflammetheds tilstand var for dem urformen for enhver sindssyge. Religionen, i hvis umiddelbare naboskab det dæmoniske, forbrydelsen og vanviddet opholder sig, indeholder i sit væsen spirer eller anlæg til de grufuldeste forvrængninger og overdrivelser. Til gudernes ære er der udgydt mere blod end for noget andet formål.

Jessica Stern, forfatteren til bogen "Terror in the name of God" (2004), reflekterer over den forundring som umiddelbart griber enhver som oplever islamistisk terror indtil de forstår, at dens ideologi er en pseudoreligion snarere end en politisk bevægelse. Hun skriver:

"I have come to see that apocalyptic violence intented to 'cleanse' the World of 'impurities' can create a transcendent state. All the terrorist groups examined in this book believe - or at least started out believing - that they are creating a more perfect World. From their perspective they are purifying the world of injustice, cruelty, and all that is antihuman. When I began this project, I could not understand why the killers I met seemed spiritually intoxicated. Now, I think I understand. They seem that way because they are."

Religionen udfolder sig - ligesom Eros - hinsides godt og ondt. I løbet af sin historie har den på mange måder forligt og forbundet sig med etikken, men ifølge sit væsen lever den uden for moraliteten. Det hellige kan ikke identificeres fuldstændigt med det Gode. På den anden side opretholder det hellige hemmelige forbindelser med det Onde - via anger bod og genfødelse. Religionen åbenbarer sin karakter ginsides det moralske selv på den højeste tinde, som den hidtil har nået: den kristne Agape-tanke ophæver vurderingen efter moralske målestokke, efter ret og uret. Ifølge Martin Luther frelses vi ikke på grund af gode gerninger, men alene gennem tro "sola fide".

Erkendelsen af at religionen udfolder sig hinsides godt og ondt findes også hos Søren Kierkegaard, der ihærdigt bekæmper den opfattelse, at kristendommen er en social norm. Han erkender, at troen er irrationel og et paradoks for forstanden og at bruddet med rationaliteten også er et brud med objektiviteten. Derfor hævdede Kierkegaard også, at subjektiviteten er sandheden. Det afgørende for troen er ikke objektet, men måden. Det kommer ikke an på, hvad man tror, men hvorledes man tror. Det er inderligheden der er troens kendemærke, ikke ydre tegn.

Kierkegaard synes grebet af den beruselse Jessica Stern taler om som transformerer ham til en alternativ transcendent virkelighed, og en så stærk eufori og ekstase, at han konstant må gentage oplevelsen. Analog med den transcendens og eufori der ligger i den seksuelle tilfredsstillelse, i ekstrem form i nymfomanien, eller narkomanens uovervindelige stærke trang at opleve "suset" gang på gang på gang. Kierkegaard sætter det religiøse, eller rettere den religiøse følelse eller ekstase - inderligheden - højest, højere end det æstetiske og det etiske.

M Unna:

"Til Peter Koctic. Hvorfor skulle man tage afstand til det?"

Må jeg erindre om klummens tematik?

Klummens forfatter skriver følgende:

"Khader skriver blandt andet, at TFS’s medlemmer har udviklet sig til at blive islamhadere, der, ifølge Khader, mener, islam skal kriminaliseres, at Muhammed er pædofil, og at alle muslimer er løgnere.

Hvor har Naser Khader beviserne på de uhyre generaliserende påstande, han fremsætter om TFS?

Jeg har fulgt islamdebatten gennem mange år, og jeg er aldrig stødt på disse generaliserende udtalelser hverken fra Lars Hedegaard eller fra medlemmer af Trykkefrihedsselskabet."

Jeg dokumenterede , at netop TFS's formand Lars Hedegaard har fremsat
sådanne generaliserende påstande , som Lars Mikkelsen løgnagtigt hævder Hedegaard aldrig har fremsat.

og dernæst konstaterer jeg at ingen fra TFS nogensinde har taget afstand fra disse udtalelser fra deres formand, hvorefter det er logisk at antage at TFS deler disse synspunkter.

Ergo har Nasser Khader 100% ret i sin kritik.

"Og ja. Ud fra vore dages betragtninger var sagnfiguren eller profeten eller hvad-hvem det nu var -pædofil- giftede sig med en 6 årig og fuldbyrdede ægteskabet med hende som 9 årig. Hvad skal man kalde den slags sexuelle forhold for?"

1) ægteskab blev på profetens tid ikke intetsteds indgået efter moderne parametre som forelskelse eller personlig eller seksuel tiltrækning, men udelukkende efter forretningmæssige og dynastiske overvejelser, altså fornuftsægteskaber. dette gælder også ægteskabet med Aisha.
Allerede dette gør det absurdt at tale om Muhammeds "seksualliv" i dette forbindelse, og påstanden om pædofili bliver derfor helt meningsløs , især i betragtning af af hans talrige andre koner alle var voksne og nogle sågar langt ældre end ham selv.

2) forøvrigt er Aishas alder slet ikke uomtvistet blandt muslimer idet mange mener at hendes påståede unge alder var en senere ad hoc fiktion i forbindelse med arvefølgestridigheder, og hun i virkeligheden var langt ældre .

Først til Maria Due. Tak for indsigten i det mærkværidge forhold i Khaders natur. Jeg tør ikke gætte om der fra Khaders side, som Glistrup indirekte mente,mente, er en lang omgang -Tayqiaa- pr for lettere at få islam mainstream accepteret (hvilket jo er lykkes rimeligt godt, når man ser på folkekirkens ageren på bl.a nørrebro her i pinsen). Det er umiddelbart ærligt mere en jeg kan gabe over af interne intriger.
Til Peter Koc. tjah. Hvis jeg startede en religion, hvis leder mente sig ufejlbarlig og det var helt iorden at fuldbyrde sexuelle forhold med 9 årige, så ville man nok også se hvad man juridisk kunne klare for at stoppe mig. Der er ufatteligt mange ting i islam som jeg mener er så modbydelige at jeg også selv ville se efter de juridiske muligheder for forbud. SIAD og DenDanskeForening henviser ofte til grundloven om at -sålænge det ikke strider imod sædvane ...o.a. Det kan godt være du henviser til dynatiske og fornuftægteskabelig forhold ud fra datidens betragtninger. Men da Deres profet fuldstændig er hævet over enhver kritik, hvilket betragtes som had, hvis man kritisere med nutidige briller, og ergo gør kritikeren til vantro, er det jo flintrende ligegyldigt. Trykkefrihedsselskabet fremhævede en BBC forskningsdokumentar, som selvfølgelig fik diplomatisk kritik fra den arabiske verden, som mente han aldrig havde eksisteret, men blot var en sekterisk jødisk omskrevent religion, nærmest som en titel, som en af de persiske imperiale herskere havde brugt for at fremme og motivere sine soldater. Alt det kan man forholde sig kritisk til, men det var altså en teori om Islams opståen og konstruktion. Problemet er faktisk meget gammelt, så selv Winston Churchill giver en udemærket analyse af muslimernes/muhammedanernes sind og mentalestilstand (stilstand er rigtigt skrevet). Pædofili vil altid være relevant, når man er så er så ukritisk overfor ens diktatorførerprofet (af logiske årsager).

Måske har du ret i at jeg føre mig lidt hårdt frem, men det er dybest set fordi jeg mener Islam/Muhammedanisme er en forbandet simpel religiøs konstruktion, og også egentlig ond i sin diktatoriske form, så det piner mig at se nutiden gøre en simpel ting kompliceret af diplomatiske årsager. Jeg mener selv-rigtigt eller forkert, man er velkommen til at kritisere mit indlæg- at det hovedsagelig er politisk diplomatisk fejhed som har skabt denne dyne af bortforklaringer. Højst sanssynlig pga oliekrisen i 70 erne, og det faktum at man brugte muhammedanismen til at bekæmpe sovjet i afghanistan. Mit håb er bare at man læser og analysere mine påstande indgående før man tager afstand fra mit had til denne modbydelig religion. Beklager men det mener jeg virkelig. Ærlig talt.
Nazismen er forbudt i tyskland. Ud fra den historiske betragtning er det vel rimeligt, men hvis man skulle bruge det som retfærdig målestok, burde Islam efter min mening også være forbudt, når man ser på dens meridter. At der er mennesker som er født ind i den religion, kan de jo ikke gøre for, ligeså lidt som de tyskere som blev født ind i nazismens ideologi, men ellers burde man faktisk bekæmpe dens indflydelse på samme måde. Ellers kommer Vestens frihedstradition til at gå af helvede til.-ærlig talt-.

M Unna


"Til Peter Koc. tjah. Hvis jeg startede en religion, hvis leder mente sig ufejlbarlig og det var helt iorden at fuldbyrde sexuelle forhold med 9 årige, så ville man nok også se hvad man juridisk kunne klare for at stoppe mig"

1) Hverken Muhammed selv eller andre muslimer hævder at Muhammed er UFEJLBARLIG. Han er ifølge Islam et menneske og som sådan fejlbarlig som alle andre mennesker er det , og får sågar på puklen af Allah visse steder i Koranen for sine fejl.
det er tværtimod de kristne der er overbeviste om at Jesus som Guds søn er ufejlbarlig og dette videreføres med , at paven også er ufejlbarlig i udsagn ex cathedra.

Ifølge Islam er kun Gud ufejlbarlig.

2) Hele skrønen om giftemålet med unge Aisha er skrevet 200 år efter Muhammeds død og jeg kan på ingen måde se, hvordan man kan bebrejde manden handlinger, som ingen ved, om han nogensinde har foretaget,

"så selv Winston Churchill giver en udemærket analyse af muslimernes/muhammedanernes sind og mentalestilstand (stilstand er rigtigt skrevet)."

Denne " analyse" skrevet i Churchills pure ungdom er det rene selvmodsigende idioti , hvad han selv også kunne indse, eftesom den blev blev udeladt i bogens 2. udgave.

Det giver selvfølgelig lige så lidt mening at kalde islams profet for pædofil som at anvende denne betegnelse om Haakon VI af Norge, der blev forlovet med den senere dronning Margrethe I da hun var seks år gammel og indgik ægteskab med sin barnebrud da hun var 10 år gammel.

Vi kan ikke og vi skal ikke bedømme fortiden på nutidens moralske præmisser. Da går man fejl af virkeligheden og havner i en meningsløs anakronisme.

Margrethes ægteskab var et fornuftsægteskab og et led i en nordisk magtkamp. Ikke alle var dog begejstrede for dette barneægteskab og den hellige Birgitta betegnede i et brev til paven aftalen som en "barneleg med dukker".

Efter det katolske dogme var ægteskabsalderen 12 år, men den kunne fraviges hvis pigen havde haft sin første menstruation eller var gravid da ægteskabet blev indgået. Paven annullerede ikke ægteskabet, så enten var ægteskabsbetingelserne opfyldte eller kirken lod sig overbevise om, at det var de. Nogen jomfrutest anvendtes ikke, det var tilstrækkeligt hvis pigens familie sværgede på, at bruden var "mandbar", altså moden til at indgå ægteskab.

Til forskel fra det katolske dogme om ægteskabsalder der fastsætter en absolut nedre grænse ved menstruationens indtræden, så findes en sådan nedre grænse ikke i Koranen. Til gengæld har Koranen detaljerede regler for skilsmisse, og det fremgår implicit af Sura 65, (skilsmisse) i vers 4, at det er legitimt at ægte præ-pubertære piger:

"De af jeres kvinder, der har opgivet håbet om menstruation, for dem skal deres ventetid være tre måneder, hvis I nærer nogen tvivl, og ligeledes for dem, der endnu ikke har haft menstruation; men for gravide er tidsfristen deres nedkomst. Den, der frygter Gud, for ham gør Han det let."

Da Koranen er den primære retskilde i islam så er det af mindre betydning for udformningen af sharia hvad der i Hadith-samlingerne berettes om Profetens forlovelse med den 6-årige Aisha og konsumering af ægteskabet, da pigen angiveligt var 9 år gammel.

Men selv om vi lægger Profetens sunna til grund (hadith-samlingerne), så er der ikke belæg for at hævde, at Muhammad var pædofil, selv ikke efter moderne kliniske begreber. Som Kocsis meget rigtigt påpeger, så ville en pædofil med den magt Muhammad angiveligt besad, selvfølgelig have ægtet mere end én præ-pubertær pige i et system der tillader flerkoneri og hvor Muhammad ikke er bundet til reglen om maksimum fire hustruer.

Den omstændighed at Koranen ikke fastsætter en minimumsægteskabsalder betyder ikke, at der så slet ikke gælder nogen normer på området, men at det er et forhold der reguleres af de voksne parter (børnenes familier) som aftaler forlovelse og ægteskab. Derved opstår der en tradition. Så vidt jeg husker fremgår det af en hadith, at Aishas far mente, at hun var for ung til at indgå ægteskab som 6-årig, hvorfor Profeten pænt måtte vente og styre sig indtil hun fyldte 9 år.

Ingen kan selvfølgelig vide hvor gammel Aisha faktuelt var da hun indgik ægteskab med islams Profet, eller for den sags skyld om hun og Profeten nogensinde har levet. Intet tyder på at de var historiske personer som f.eks. Margrethe I og Haakon VI af Norge, som vi har mange uafhængige historiske vidnesbyrd om, var det.

Men det er sådan set ligegyldigt, for det afgørende er, hvad muslimerne tror og hvordan de handler.

Bortset fra islamiske stater som f.eks. Iran, Saudi Arabien og Sudan, hvor de religiøse magthavere anlægger en fundamentalistisk fortolkning af de hellige skrifter og har indført den fulde sharia, så er minimumsægteskabsalderen i lovgivningen almindeligvis højere end 9-år for piger, typisk 15 eller 16 år.

En lignende udvikling skete i den kristne verden, blot 100 år tidligere. Indtil begyndelsen af forrige århundrede var minimums-ægteskabsalderen for piger i mange katolske lande stadig 12 år. Herefter opgav kirken sit gamle ægteskabsdogme og bøjede sig for den højere ægteskabsalder fastsat i verdslig lov. Spanien, der var et af de mest konservative katolske lande under Franko diktaturet, holdt dog fast i de 12 år og indtil 1978 var den seksuelle lavalder for piger ligeledes 12 år, men blev da hævet til de nugældende 13 år - den laveste i Europa.

Mange moderate muslimer har det selvfølgelig dårligt med barneægteskaber og de forsøger at fortolke sig ud af problemet ved at så tvivl om troværdigheden af de ahaditer der beretter om Profetens barneægteskab, selv om disse findes i de mest autoritative beretninger om Profetens liv og levned.

Fælles for de tre monoteistiske religioners helligskrifter er, at ingen af dem specifikt fordømmer voksnes seksuelle forhold til børn som særligt dadelværdige. Sådanne forhold betegnes som hor og straffes som hor mellem voksne parter. Religionerne har ikke defineret en særlig moralsk forkastelig kategori, der svarer til det moderne begreb "pædofilt overgreb eller voldtægt af et barn".

For at etablere en sådan særlig forkastelig og strafværdig seksuel adfærd over for børn, må man først konstruere barnet som tilhørende en speciel kategori af mennesker, der har krav på en særlig beskyttelse mod udnyttelse og overgreb. Det begynder at ske i Oplysningstiden og med vedtagelsen i 1840erne af de første love i England om arbejderbeskyttelse, der forbød børnearbejde i miner og som skorstensfejerdrenge. Dette havde imidlertid den utilsigtede konsekvens, at de fattige familier ikke længere kunne brødføde deres børn, hvorfor disse i store skarer søgte ind til de store byer og faldbød sig selv som prostituerede eller blev udnyttet af forbryderbandender.

For at få bugt med børneprostitutionen, der florede voldsomt midt i Victoriatiden, besluttede parlamentet at indføre en seksuel minimumsalder og samtidig hæve ægteskabsalderen til 16 år. Hermed var der, om end på en bagvendt måde, taget endnu et skridt hen imod at konstruere barndommen som en særlig kategori hvor barnet kræver absolut beskyttelse mod overgreb og udnyttelse. Denne proces er stadig i gang, hvilket ses af bestræbelserne på at kriminalisere besiddelse af endog fiktivt børnepornografisk materiale. Angiveligt for at beskytte børnene.

Nej, Michael Unna, det var ikke dig, jeg specielt henviste til, og jeg synes heller ikke, at Lars Mikkelsen har ret i, at Naser Khader generaliserer.

Derimod kan man nemt få det indtryk, at Khader intrigerer på sin særlige indsmigrende måde, og at han og andre kendte muslimer måske er mere suveræn på det plan, end folk umiddelbart forestiller sig. Det er faktisk infamt, når Khader indimellem rosen til TFS skriver om at skille fårene fra bukkene. Derfor min lange smøre ovenfor.

Modsat Khader mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er kommet noget godt ud af det meget omtalte interview med Lars Hedegaard, og den overreaktion, der efterfølgende satte ind, forbinder jeg med flere forskellige forhold, bl.a. stor skuffelse hos nogle af de mest aktive.

Det er komisk og meget, meget dumt, når folk og vist også Krasnik selv påstår, at den borgerlige/højresidens modstand mod islam blev knækket under interviewet. TFS har aldrig været ene om islamkritik, og man ville stå sig ved at slappe lidt af og forstå, at det kun er i egen indbildning, at landets fremtid står og falder med TFS. Dermed ryger så helteglorien, men det gør vel ikke noget, medmindre den var drivkraften.

Mit gæt er, at Naser Khader i en alder af omkring 50 år leder med lys og lygte efter en fremtid, men jeg kan ikke forstille mig, at han kommer tilbage til dansk politik. Den dør er lukket, og det samme er sikkert tilfældet med andre, som tidligere åbnede sig af sig selv.

Peter Kocsis skriver:

”Denne "analyse" skrevet i Churchills pure ungdom er det rene selvmodsigende idioti, hvad han selv også kunne indse, eftesom den blev udeladt i bogens 2. udgave.”

Bogen der henvises til er Churchills ”The river war”, udgivet i 1899, da han var 25 år gammel og endnu ikke valgt til parlamentet. Analysen af islam, som ifølge Kocsis er det rene selvmodsigende idioti lyder:

“How dreadful are the curses which Mohammedanism lays on its votaries! Besides the fanatical frenzy, which is as dangerous in a man as hydrophobia in a dog, there is this fearful fatalistic apathy. The effects are apparent in many countries. Improvident habits, slovenly systems of agriculture, sluggish methods of commerce, and insecurity of property exist wherever the followers of the Prophet rule or live. A degraded sensualism deprives this life of its grace and refinement; the next of its dignity and sanctity. The fact that in Mohammedan law every woman must belong to some man as his absolute property - either as a child, a wife, or a concubine - must delay the final extinction of slavery until the faith of Islam has ceased to be a great power among men. Thousands become the brave and loyal soldiers of the faith: all know how to die but the influence of the religion paralyses the social development of those who follow it. No stronger retrograde force exists in the world. Far from being moribund, Mohammedanism is a militant and proselytizing faith. It has already spread throughout Central Africa, raising fearless warriors at every step; and were it not that Christianity is sheltered in the strong arms of science, the science against which it had vainly struggled, the civilisation of modern Europe might fall, as fell the civilisation of ancient Rome.”

Jeg må tilstå, at jeg har vanskeligt ved at få øje på ”det selvmodsigende idioti” i denne maleriske beskrivelse af de problemer som stadig præger de lande hvor fanatiske muslimer er ved magten, her et århundrede senere. Ikke mindst i Sudan, der (også) dengang var hjemsted for religiøs en ekstremisme som soldaten Churchill var med til at nedkæmpe.

Måske Peter Kocsis vil være så venlig nærmere at påpege hvad det konkret er Churchill har misforstået om islam og dens lære?

Påstanden om at Churchill selv indså analysens fejl og mangler, hvorfor afsnittet om islam blev udeladt i bogens anden udgave fra 1902, holder så vidt jeg kan se ikke vand:

"In 1902 Churchill had become a member of parliament. It was thought that the commentary about some of the people mentioned had better be excised in a revised edition. The book was thus edited down to one single volume, removing approximately one third of the total.

Much of the removed content included passages where Churchill recounted his own experiences, as he had done in other works, such as The Story of the Malakand Field Force. This removal gave the revised book a somewhat different feel to these others, and to its original form. Other removals included discussions on the ethics of warfare and Churchill's own opinions of events. The revised book was described as an authoritative history of the war.” (Citeret fra Wikipedia).

Efter sejren over mahdiens fanatiske hellige krigere i 1898 etablerede Storbritannien et nyt kolonisystem med en Anglo-Ægyptisk administration der effektivt etablerede britisk dominans over Sudan. Den sluttede først med Sudans uafhængighed i 1956. Så grunden til udeladelsen af den negative og kritiske analyse af islam i 1902 kan meget vel være hensynet til briternes gode samarbejde med ægypterne, og ikke at Churchill havde ændret opfattelse. Vi må ikke glemme, at den store statsmand også var en dreven politisk opportunist.

Det stærkeste argument for at Churchill fastholdt sit negative syn på islam fremgår af en tale han holdt i Underhuset den 14. juni 1921:

”The Wahabis profess a life of exceeding austerity, and what they practice themselves they rigorously enforce on others. They hold it as an article of duty, as well as of faith, to kill all who do not share their opinions and to make slaves of their wives and children. Women have been put to death in Wahabi villages for simply appearing in the streets. It is a penal offense to wear a silk garment. Men have been killed for smoking a cigarette, and as for alcohol, the most energetic supporter of the temperance cause in this country falls far behind them. Austere, intolerant, well armed, and bloodthirsty, in their own regions the Wahabis are a distinct factor which must be taken into account, and they have been, and still are, very dangerous to the holy cities of Mecca and Medina, and to the whole institution of the pilgrimage, in which our Indian fellow-subjects are so deeply concerned….The Emir Bin Saud has shown himself capable of leading and, within considerable limits, of controlling these formidable sectaries.”

Den analyse af det saudiske kongedømme og wahabismens grusomhed og farlighed var præcis, fremsynet og passer den dag i dag.

Du må derfor finde nogle bedre argumenter Kocsis, hvis du vil fastholde din påstand, som jeg hermed anser for tilbagevist.

Tjah....det virker ellers til at de tager Deres profet temmelig højtideligt, synes du ikke Peter Koc :-). Ikke mange tegneserie han kan figurere i :-).
Så kan man tale om hvad koranen siger, og hvad imamer siger (bl.a denne citeret: Muhammed var syndfri. Hvis muhammed havde begået en synd, ville gud gøre synden til en pligt :-)). Man kan selvfølgelig altid pege fingre af den katolske kirke, eller andre kirker, og af kristendommen, men det ændre vist ikke muhammedanismens humankatastrofale natur. De interne tolkninger ændre jo ikke på konsekvensen af dens natur.

Jeppesen


"Du må derfor finde nogle bedre argumenter Kocsis, hvis du vil fastholde din påstand, som jeg hermed anser for tilbagevist."

imidlertid er det dine argumenter ,der ikke er videre gemmentænkte,idet ´du ikke engang har forstået det citater du selv disker op med.

du skriver:



"Det stærkeste argument for at Churchill fastholdt sit negative syn på islam fremgår af en tale han holdt i Underhuset den 14. juni 1921:

Austere, intolerant, well armed, and bloodthirsty, in their own regions the Wahabis are a distinct factor which must be taken into account, and they have been, and still are, very dangerous to the holy cities of Mecca and Medina, and to the whole institution of the pilgrimage, in which our Indian fellow-subjects are so deeply concerned….The Emir Bin Saud has shown himself capable of leading and, within considerable limits, of controlling these formidable sectaries.”

Dette udsagn har intet med Islam som sådan at gøre, men udelukkende med en enkelt sekt wahabetismen, som ovenikøbet siges at udgøre en trussel imod resten af Islam.
men kritikken i hans bog fra 1999 handler generelt om muslimer som sådan, hvad der allerede fremgår a den første sætning:

“How dreadful are the curses which Mohammedanism lays on its votaries! "

Dvs hermed er det sandsynligt at Churchill i en mere moden alder har indset at hans generaliserende vrøvl fra 1899 ikke holdt vand, og det er derfor at han undlod det i den nye udgave af bogen.

Fr det er vitterligt noget idiotisk vrøvl.

Islam beskyldes nemlig på en gang for

"A degraded sensualism " og en "fearful fatalistic apathy. " samtidigt med at der påstås at
"Islam ar from being moribund, Mohammedanism is a militant and proselytizing faith. It has already spread throughout Central Africa, raising fearless warriors at every step;"

At religion på en gang kan frembringe en degraderende sensualisme og en bange fatalistisk apati samtidig med den producerer frygløse militante krigere overalt, er en så grov selvmodsigelse, at selv den unge Churchill burde havde været klog nok til at indse det.

Men som sagt han blev klogere.

At du til gengæld ikke engang kan indes at vrøvl som "A degraded sensualism " og en "fearful fatalistic apathy. " intet har med Islam at gøre, men udelukkende er typiske topoi fra viktoriatidens repertoire af seksualangst fascination af tidens egen myter om Orienten ,er utroligt.

I et brev fra Winston Churchill til US præsident Franklin Roosevelt dateret 4. marts 1942 skrev den britiske statsmand:

”We must not on any account break with the Moslems, who represent a hundred million people, and the main army elements on which we must rely for the immediate fighting.”

Måske kan Jeppesen forklare de undrende læsere, hvordan Churchill i 1942 kan kalde de samme 100 millioner muslimer for den vigtigste element i krigen mod nazismen, som han i 1899 beskriver som ofre for en degraderet sensualisme og en frygtsom fatalistisk apati,uden at have skiiftet mening og uden at have indset, at påstanden fra 1899 var noget idiotisk vrøvl?

Dette er alene et svar på kommentaren under overskriften "Mere til Jeppesen".

På en måde beundrer jeg Kocsis fordi kan kæmper en sober kamp på ord og ikke forfalder til ad hominen således som man ellers tit oplever i debatter om religion og politik. Senest gik du ud over Naser Khader der ikke blev levnet den mindste ære efter at have kritiseret Hedegaard og TFS.

Det er udmærket at du har fundet frem til et brev, der omtaler islam i positive vendinger, som Churchill skrev midt under krigen til den amerikanske præsident.

Som du måske bemærkede skrev jeg i min kommentar ovenfor: "Vi må ikke glemme, at den store statsmand også var en dreven politisk opportunist."

Hvis jeg nu påstod, at Churchill på trods af alt det negative og fordømmende han havde sagt om kommunismen siden Lenins revolution i 1917 i virkeligheden nærede stor beundring for kommunismen og især så op til og beundrede Stalin, hvad ville du da svare?

Hvis nu Churchill sagde de pæne ting om Stalin i 1942, ville du da konkludere, at han havde skiftet holdning til kommunismen og nu erkendte at have taget fejl? Eller ville du i stedet konkludere, at han havde behov for Stalins hjælp og støtte for at besejre Hitler og fascismen, og derfor gjorde alt for ikke at ødelægge det gode forhold til den sovjetiske alliancepartner?


Her er beretningen om den nærmest surrealistiske ordvekslingen mellem Stalin og Churchill da de to statsledere første gang mødte hinanden i 1942:

”When Churchill first met Stalin in Moscow in 1942, he tried to explain to the Man of Steel how the terrible toll on British ships and sailors had forced a pause in convoys to Murmansk. Stalin responded by insulting Churchill to his face:

“This is the first time in history that the British navy has ever turned tail and fled from the battle. You British are afraid of fighting. You should not think that the Germans are supermen. You will have to fight sooner or later. You cannot win a war without fighting.”

This abuse exceeded anything Chamberlain had taken from Hitler and came out of the mouth of a Bolshevik butcher who had been Hitler’s willing partner in the rape of Poland and Hitler’s enabler in the attack on the West. When Britain had been fighting alone, Stalin was aiding Nazi Germany and accusing Britain and France of having started the war.

When Stalin brought up Churchill’s role in 1919 as the champion of Allied intervention in Russia, Churchill asked, “Have you forgiven me?”

The ex-seminarian replied, “All that is in the past. It is not for me to forgive. It is for God to forgive.” This scene is almost unimaginable.

On his return from that September 1942 trip to Moscow, Churchill appeared captivated, rising in Parliament to tell his countrymen they were truly fortune to be allied to so great a man:

“This great rugged war chief. … He is a man of outstanding personality, suited to the somber and stormy times in which his life has been cast; a man of inexhaustible courage and will-power, and a man of direct and even blunt speech. … Above all, he is a man with that saving sense of humor which is of high importance to all men and all nations, but particularly to great men and great nations. Stalin left upon me the impression of a deep, cool wisdom, and a complete absence of illusions of any kind.”

(Citeret fra bogen “Churchill, Hitler, and the Unnecessary War”, 2008, af Patrick J. Buchanan).

Dette møde med Stalin var ikke just Churchill’s finest hour.

Mindre end et år efter krigens afslutning vendte Churchill tilbage til sin oprindelige holdning om kommunismens farlighed i den berømte Jerntæppe-tale i Fulton, USA den 5. marts 1946, der markerede begyndelsen til den Kolde Krig. Den centrale passage lyder:

"Fra Stettin i det baltiske til Trieste i det adriatiske område har et jerntæppe sænket sig gennem kontinentet. Bag denne linie ligger hovedstæderne i alle Central- og Østeuropas gamle stater. Warszawa, Ber­lin, Prag, Wien, Budapest, Beograd, Bukarest og Sofia, alle disse berømte byer og folkene rundt om dem ligger i, hvad jeg må kalde Sovjetsfæren, og alle er de under en eller anden form underkastet ikke blot sovjetindflydelse, men en meget høj og i mange
tilfælde voksende grad af kontrol fra Moskva."

Svaret på det spørgsmål Kocsis stiller mig er indlysende. Churchill ville alliere sig med Fanden selv for at bekæmpe Hitler og fascismen - muslimer, hinduer, kommunister you name it, og tale dem efter munden.

Fejlen som Chamberlain og siden Churchill begik var at anse Tyskland og nazismen for hovedfjenden, selv om det burde være indlysende, at Sovjetunionen og kommunismen udgjorde en langt større trussel. Hitlers ambitioner var beskedne i forhold til kommunismens program om verdenserobring. Føreren ville blot erobre lebensraum mod øst på Sovjetunionens bekostning, rette op på urimelighederne i Versatlles diktatet og gøre Tyskland til den dominerende magt på det europæiske kontinent. Den optimale britiske strategi i begyndelsen af 1940 ville være en fredsaftale og neutralitetspagt med Hitler, som Føreren brændende ønskede, for ikke at havne i maridtet om en tofrontskrig. Ved at give Hitler frie hænder til et angreb på Sovjetunionen ville Storbritannien vinde tid til oprustning og sikre at de to diktaturer flåede hinanden til blods og svækkede hinanden. Derefter kunne Storbritannien enten alene eller sammen med USA når Tyskland var svækket tilstrækkeligt slå til mod Hitler og aksemagterne og måske sikre nogle af de områder som kun under sovjetisk dominans fordi Stalin var en langt bedre strateg end den naive Roosevelt, der gav Stalin en afgørende indflydelse på de politiske og strategiske beslutninger da Stålmanden først var lukket ind i demokraternes klub.

Send alle jeres ord til biblioteket i Alexandria.
Jeres diskussioner er temmelig ligegyldige og egentlig misvisende.

Det egentlige spørgsmål er hvorfor og HVEM der har ønsket alle disse muslimer til Danmark.
For selvfølgelig har det haft et formål.

Mit gæt er, at det har noget med integrationen i EU.
Et ustabilt samfund kan bedre styres og dirigeres af nogen der har et klart mål.
Og i en sådan sammenhæng er der nogen der definerer målsætningen og andre organisationer der håndterer det operationelle f.eks. PET

Så protester dog hellere mod det STATSKUP der er i gang.
STATSKUPPET er formålet og muslimerne er midlet.

Jeppesen


"Som du måske bemærkede skrev jeg i min kommentar ovenfor: "Vi må ikke glemme, at den store statsmand også var en dreven politisk opportunist."

Du glemmer bare at brevet til Roosevelt ikke var et offentlig, men en privat brev,så den positive omtale af muslimer som den vigtigste kampstyrke er komplet uforståelig , hvis Churchill havde ment ,af de var uduelige som soldater, som han jo skrev i 1899. idet han der anser dem for religiøse ofre for en degraderet sensualisme og en frygtsom fatalistisk apati,
Tværtimod ville det være en katastrofe, og rådet til at støtte sig til en gruppe som vigtigsre kampstyrke som er komplet uduelige som soldater, er nærmest landsforræderisk, fordi det ville afgjort have svækket de allierede.

DVs konklusionen må være, at Churchill selvfølgelig havde forladt den ene halvdel af sit tåbelige og selvmodsigende standpunkt fra 1899 om at muslimer var ofre for en degraderet sensualisme og en frygtsom fatalistisk apati, og udelukkende holdt sig til de andet halvdel, nemlig at de var
"fearless warriors ". et faktum der også viste sig til at være sand i muslimernes heltmodige indsats og ofre i kampen mod nazismen.

"Senest gik du ud over Naser Khader der ikke blev levnet den mindste ære efter at have kritiseret Hedegaard og TFS.", skrev Jan Aage Jeppesen.

Det kommer fuldstændig an på, hvilken synsvinkel man anlægger. Det er nemt at argumentere for, at Khader har været en bragende succes. Bare slå op i telefonbogen, så får du 182 hits på hans efternavn, og selv om de vel ikke alle er hans familiemedlemmer, så er mange det.

Khader har desuden i det meste af 15 år uhindret kunnet propagandere via sine bøger, der kan lånes på en stor del af landets biblioteker. Propagandaen består bl.a. i en dyb beundring for Tariq Ramadans sharia baserede islamfortolkning, og det har Khader modtaget over 400.000 kr. i bibliotekspenge for. I samme periode har han været en af Helle Merete Brix mandlige protegéer, skønt ingen i Danmark har kritiseret broderskabet mere indgående, end hun har.

Jeg kunne nævne mange eksempler på sådanne modsigelser i Khaders offentlige liv, hvor meget ikke hænger sammen overhovedet, og han efterlader et ustabilt og flakkende indtryk. Alligevel lever han videre på første klasse og tiltrækker journalister i stort omfang. De læser åbenbart ikke bøger eller er ligeglade, blot de kan fremstille en solstrålehistorie om, hvor "dansk" en muslim er blevet. Tænk han drikker øl og har en trailer!

Du kan heller ikke afvise, at ingen som Khader har forsikret danske beslutningstagere og journalister om, at muslimer - på nær nogle forsvindende få - vil falde til i Danmark og udgøre en problemløs del af befolkningen, som bliver rigere af denne "mangfoldighed". Han er endda en af Kim Møller, Uriaspostens helte.

Til Kasper Støvring har Khader i en radioudsendelse fortalt, at man lytter interesseret til ham i Washington. Og til den hjemlige presse går det mest i en never ending story om hans religiøse anfægtelser. Nogen dybere teologisk diskussion har jeg aldrig hørt ham deltage i, og der er intet, som tyder på, at han vil kunne magte den, skønt intet teologisk studium i dette land nogensinde er blevet markedsført mere ihærdigt.

Førend Naser Khader anlagde den nuværende strategi, lagde han ikke skjul på sin sande mening om danskerne, der for en dels vedkommende kvitterede med underdanig begejstring (selvbegejstring) og løb ham på dørene om dette og hint. Det er især denne indsmigrende underdanighed, jeg væmmes ved, og som har fået mig til at skrive mine indlæg om Naser Khader, der slap af sted med det utrolige.

Her er et par citater fra en artikel i Berlingske tidende, der gav den en meget passende overskrift. Anledningen var spørgsmål vedr. børneopragelse af Khaders datter.

Artiklen indeholder også en udtalelse om, at Khader om ti år regnede med at være minister. Som andre medlemmer af det indvandrede herrefolk, følte han sig på det tidspunkt sikker i sadlen.

"Et ego i størrelse large

23. juli 2001, 11:15 – opdateret 26. februar 2003, 12:22

»Jeg vil gerne give hende den stolthed, som man føler der, hvor jeg kommer fra. Hun skal være stolt af sig selv og glad for sig selv og hun skal vise, at hun er god til nogle ting. Jeg ønsker ikke, at hun præges af den danske middelmådighed.

[…] i Danmark giver man heller ikke enerne gode betingelser, mens toerne ofte får gode vilkår. Folk som Svend Auken, Uffe Ellemann og Ritt Bjerregaard fik vanskelige forhold. Man giver sig ikke tid til enerne og de udsatte grupper, men lefler for middelmådigheden".

Jeg gentager anklagen: Evidensen for at Islams profet og hellige forbillede var paedofil og begik boerne-voldtaegt mod Aysha, 9 aar, er utvistelig. Paedofili og voldtaegt er forbudt ved Danmarks Grundlov og straffret samt udfra almen menneskelig hensyn til andre
Og tilfoejer, at efter gaarsdagens blodige Islamiske slagteri af en af vores bedste unge medborgere i Europa, medlem af den haer af gode Britiske soldater, hvis forgaengere befriede Danmark fra totalitaere Nazistiske Imperialisme i 1945, er intet som det var i forgaars. Islam skal lukkes ned paa en elle anden civiliseret maade. Sig det til Naser Khader fra mig, fra London!
http://www.stuff.co.nz/world/europe/8711429/London-terror-victims-identity-revealed
http://www.samharris.org/site/full_text/honesty-the-muslim-worlds-scarcest-resource

We're a group of volunteers and opening a new scheme in our community. Your website offered us with valuable information to work on. You've done a formidable job and our entire community will be grateful to you.