Nigeria fortsætter med at være det farligste land for kristne, her blev flere kristne dræbt sidste år end i hele resten af den muslimske verden tilsammen.
I ét tilfælde stormede muslimske militante fra Boko Haram hjemmet af en mand, der var præst i Pinsebevægelsen og sekretær for Nigerias Kristne Sammenslutning. De åbnede ild mod ham og dræbte ham øjeblikkeligt.
I et andet tilfælde dræbte andre Boko Haram-revolvermænd 14 kristne, heriblandt en fætter og to nevøer til pastor Moses Thliza, leder af en kristen organisation dedikeret til forebyggelse af AIDS og omsorg for AIDS-patienter og forældreløse.
Thliza sagde: "Min fætter, Bulus [Paulus] Buba, blev med våbenmagt trukket ud af sit hus af Boko Haram-medlemmer. De indsamlede hans bilnøgler, forlangte penge og sagde til ham tre gange, at han skulle fornægte sin kristne tro, og tre gange afviste han at gøre det [hvilket fik dem til at henrette ham]. Angriberne mødte tre vagter i tjeneste, dræbte to af dem ved at skære halsen over på dem med knive, og tog derefter den tredje vagt, Amtagu Samiyu, for at han skulle føre dem til stedet, hvor nøglerne til vicebestyrerens hus var."
Af nogle kristne, der holdt vågenat to kilometer væk, ville Boko Haram-muslimer have at vide, hvad de lavede dér, og da de erfarede, at folkbad bønner for en ældre kristen kvinde, der var død, stormede de frem og skød ind i mængden.
"Angriberne tog dertil, skød vilkårligt mod de bedende og dræbte otte kristne - to kvinder og seks ældre mænd", sagde Thliza.
"I alt begravede vi 14 kristne. Nogle blev såret og bragt til hospitalet."
På trods af alt dette - da den nigerianske regering forsøgte at konfrontere og neutralisere Boko Haram med militærmagt, så kritiserede Obama-administrationen den og advarede den om ikke at krænke de islamiske terroristers "menneskerettigheder".
Resten af maj måneds samling af muslimske forfølgelser af kristne over hele verden - kategoriseret efter tema - omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er anført i alfabetisk rækkefølge efter tema og land, ikke nødvendigvis efter sværhedsgrad:
Angreb på kirker
Bosnien:
Den serbisk ortodokse kirke Saint Sava i Sarajevo, hvor muslimer udgør cirka halvdelen af befolkningen, blev "skændet" og seks af dens vinduesruder knust. De uidentificerede vandaler skrev "Allah" to gange med mørk maling på kirkemuren. En måned tidligere forsøgte uidentificerede personer at sætte kirken i brand.
Den Centralafrikanske Republik:
Ifølge Den Biskoppelige Kommission for Retfærdighed og Fred, er situationen for de kristne blevet "dybt forværret", siden en islamisk oprørsleder udråbte sig selv som præsident. Organisationen advarer mod "de onde hensigter om den programmerede og planlagte vanhelligelse og ødelæggelse af religiøse kristne bygninger, og især de katolske og protestantiske kirker (...). Over hele landet har Den katolske Kirke betalt en høj pris." Adskillige bispedømmer er blevet alvorligt beskadiget og plyndret, og præster og nonner angrebet (mere information nedenfor under "Dhimmitude").
Egypten:
To koptiske kristne kirker blev angrebet, én i Alexandria, den anden i Øvre Egypten. St. Maria i Alexandria blev angrebet af molotovcocktails og mursten, hvilket fik porten til at brænde og de blyindfattede ruder med glasmalerier til at splintre. Ét tusinde kristne forsøgte at forsvare kirken mod 20.000 muslimer, der råbte "Allahu Akbar" ["Allah er større"]. Én kopter blev dræbt og flere såret. I landsbyen Menbal i Øvre Egypten - efter at "muslimske unge" havde chikaneret kristne piger, bl.a. ved at kaste poser af urin efter dem, og koptiske mænd var kommet dem til undsætning, stormede en anden muslimsk hob landsbykirken Fyrst Tadros el-Mashreki. De kastede med sten og knuste alt inde i kirken, herunder døre og vinduer. Hoben gik derefter gennem gaderne, hvor de plyndrede og ødelagde alle koptisk ejede forretninger og apoteker og stak biler i brand. Når hoben mødte koptere på gaden, blev de banket.
Iran:
Den Centrale Forsamlinger af Guds Kirke i Teheran blev overfaldet af sikkerhedstjenesten under et bønnemøde, fordi den nægtede at indstille brugen af det nationale persiske sprog under gudstjenester - hvilket gør evangeliet forståeligt for alle iranske muslimer, hvoraf nogle er konverterede. Dens præst blev ført til et ukendt sted, kirken ransaget og dens bøger, dokumenter og udstyr beslaglagt. Sikkerhedsagenter opsatte et symbol om, at kirken nu var lukket. En lokal kilde sagde:
"De truer konstant kirkelederne og deres familier med fængsel, uforklarlige uheld, kidnapning og endda med henrettelse. Vi kan ikke fortsætte på denne måde." Flere af dens medlemmer er allerede blevet dræbt, og dens aktiviteter blevet stærkt begrænset i de sidste par år.
Libyen:
Den katolske kirke Den Ubesmittede Undfangelse i Benghazi blev bombet. Med ordene af den apostolske vikar i Tripoli: "De anbragte en bombe ved indgangen til korridoren, der fører til gårdspladsen, hvor døren til kirken er. Kirken blev derfor ikke direkte ramt, men angrebet er ikke et positivt tegn.
Kirken i Libyen lider. I Benghazi blev den koptiske kirke ramt, dens præst blev dræbt og nu den katolske kirke. Som jeg har rapporteret ved andre lejligheder er forskellige religiøse kvinde-institutter i Cyrenaika blevet tvunget til at lukke dørene, i Tobruk, Derna, Bayda, Barce, såvel som i Benghazi. Nonnerne, som blev tvunget til at rejse, tjente befolkningen med generøsitet."
Syrien:
En voldsom eksplosion ødelagde de franciskanske kapucinerbrødres kirke og kloster i Deir Ezzor. Ifølge fr. Haddad fra regionen: "Det var den eneste kirke i Deir Ezzor, [der] indtil da stadig var næsten uberørt." Det er ikke klart, hvordan den blev ødelagt, men nogle siger, at en bilbombe blev placeret ved siden af kirken. Fr. Haddad sørgede over, at, som i andre regioner, "der ikke er flere kristne" tilbage i Ezzor, på grund af "al denne had og vanhelligelse."
Tanzania:
Under selve åbnings gudstjeneste for en ny kirke i en overvejende kristen forstad blev kirken bombet, hvorved mindst fem mennesker blev dræbt og omkring 60 såret. Ifølge en lokal kilde:
"Dette var (...) et velplanlagt angreb. Forinden blev vi tilmed truet om det, og vi får stadig mange trusler. Bed for os, og for at Gud vil overvinde alt dette i Jesu navn."
Han tilføjede, at "radikale lejre i landet lærer unge muslimer, at kristne skal dræbes eller leve som andenklasses borgere", dvs. dhimmier. Blandt de anholdte var fire saudiarabiske statsborgere. Bombningen følger efter drabet på to kirkeledere i februar, og skuddene juledag i ansigtet på en tredje. I oktober blev flere kirkebygninger brændt og vandaliseret.
Frafald, blasfemi, missionsvirksomhed
Egypten:
Den 24-årige Demiana Ebeid Abdelnour, en lærer i samfundsfag, blev fyret og anholdt for at have sammenlignet den afdøde koptiske pave Shenouda med islams profet Muhammed, "og for at lægge hånden på sin nakke eller mave hver gang hun nævnte [islams profet] Muhammed", hvilket af nogle elever under 10 år blev fortolket som afsky.
Hun skulle blive det sidste koptiske kristne offer til at blive arresteret eller fængslet i en kampagne mod "bagvaskelse af islam", der begyndte under den nu afsatte præsident Morsi. En koptisk aktivist undrede sig: "Hvorfor er bagvaskelse af religion en ensrettet gade, kun til gavn for muslimer, mens kristendommen bliver bagvasket hver eneste dag?" Han tilføjede, at sheik Abu Islam, der sønderrev og brændte Bibelen, ikke er blevet tilbageholdt.
Iran:
Vahid Hakkani, en kristen fange i Shiraz, lider af indre blødninger i fordøjelsessystemet. Selvom lægerne har diagnosticeret hans tilstand som kritisk og anbefalet øjeblikkelig operation, har fængselsfunktionærer ikke tilladt hans overførsel til et sygehus. Tidligere var Hakkani og andre kristne forsamlet til gudstjeneste i en huskirke, da de blev arresteret "for at deltage i hus-gudstjenester, evangelisere og fremme kristendommen, have kontakt med udenlandske kristne præsteskaber, agitere mod regimet og skade den nationale sikkerhed."
Kashmir:
To kristne, anklaget for "proselytvirksomhed" og distribution af pjecer og publikationer med bibelske passager til nogle unge muslimer, blev brutalt banket af en hob og senere anholdt af politiet, "som reddede dem fra en sikker lynchning". I en anden sag sagde "Det Forenede Jihadråd", at kristne missionærer i Kashmir er "yderst forkastelige" og har en "skjult dagsorden [om] at udnytte de fattige og nødlidende, ved at tilbyde dem økonomisk bistand for at konvertere dem til kristendommen".
Han bemærkede, at "islam er fredens og harmoniens religion, og beskytter mindretal. Men anti-islamiske aktiviteter [evangelisering] kan ikke tolereres". Det Forenede Jihadråd opfordrer derfor alle kristne missionærer til "øjeblikkeligt at forlade Kashmir-dalen" og advarede, at "hvis ikke, må de tage konsekvenserne".
Kasakhstan: Trods landets præsidents nylige pralerier om, at "Kazakhstan er et eksempel for verden på lige rettigheder og friheder for alle borgere", og at "religionsfrihed er fuldt sikret" i landet, erklærer Barnabas Fund, at regeringen "har instrueret folk om at politianmelde ethvert menneske, der offentligt taler om sin tro med andre".
Begrundelsen er, at dette "at tale om sin tro med andre, udgør en form for missionerende aktivitet, som kræver personlig registrering (...). Obligatorisk forudgående censur af al trykt og importeret religiøs litteratur er en anden måde, på hvilken staten styrer kristen aktivitet. Konfiskationen af religiøse bøger synes at være stigende, med kristne blandt dem, der er mest tilbøjelige til at blive ramt".
Marokko: En fatwa fra regeringens øverste islamiske autoritet, der delvis bygger på islams profet Muhammeds lære, opfordrer til henrettelse af de muslimer, der forlader islam, hvilket har fået mange kristne konvertitter fra islam til at leve i frygt. En kristen beklagede: "Fatwaen viste os, at vort land stadig lever i de gamle århundreder, ingen frihed, intet demokrati. Vi føler, at vi ikke er beskyttede. Vi kan blive anholdt eller nu endda dræbt til enhver tid og overalt. De fleste kristne marokkanske ledere har den samme følelse. Vi bliver mere overvåget nu af det hemmelige politi end før. Kun vor Herre Jesu Kristi nåde giver os mod og fred."
Saudi-Arabien: En kristen libanesisk mand, anklaget for at hjælpe en saudiske kvinde med at konvertere til kristendommen, blev idømt 6 års fængsel og 300 piskeslag. Alligevel hævder kvindens far, at straffen ikke er tilstrækkelig. Datteren blev også idømt 6 år og 300 piskeslag, hvilket fik hende til at flygte, efter sigende til Sverige, hvor myndighederne forsøger at finde hende for at udlevere hende til Saudi-Arabien.
En anden mand, en saudiarabisk statsborger, som skulle have forfalsket et rejsedokument for at hjælpe kvinden til at flygte, blev idømt 2 års fængsel og 200 piskeslag.
Dhimmitude
[Almindelig mishandling af ikke-muslimer som tredjeklasses "borgere" eller dhimmier]
Den Centralafrikanske Republik: Kristne bliver terroriseret, dræbt og plyndret af militante islamister, som overtog kontrollen med landet i marts, mens internationale medier og regeringer ignorerer krisen. I hvad en pastor kalder "et rædselsregime," binder, slår og tvinger muslimer de kristne til at betale penge for at redde deres liv. Mange er blevet dræbt eller såret. Barnabas Fund udtaler, at "oprørerne har en 'hitliste' over præster og andre kristne medarbejdere, og at kirker bliver angrebet. Kristen ejendom bliver plyndret. I ét tilfælde i slutningen af sidste måned, tog seleka-tropper [islamiske] alle de indsamlingspenge, der var givet ved en sammenkomst af kirkeledere. Mange kristne er flygtet fra deres hjem og ud på landet, og er for bange til at vende tilbage. Mere end 200.000 mennesker er internt fordrevne, mens 49.000 flygtninge er registreret i nabolandene." Den 10. maj udgav Human Rights Watch en rapport, der omtaler "alvorlige krænkelser" begået af seleka-oprørere mod civile, herunder plyndring, summariske henrettelser, voldtægt og tortur. En præst i en belejret kirke blev skudt og dræbt, da han gik udenfor med en Bibel hævet til vejrs som et tegn på fred.
Egypten:
Mohamed Abu Samra, generalsekretær for Det Islamiske Jihadparti, hævdede, at "det er tilladeligt at dræbe nogle kristne i dag", og begrundede det ved at tilføje: "De, der kom ud med våben - deres blod er tilladt for os [dvs. tilladt at udgyde], eftersom en kriger ikke betragtes som en dhimmi."
Ifølge islamisk lov er en dhimmi en ikke-muslim, der har lov til at eksistere, forudsat at han betaler en særlig skat [jizya] og lever som en underdanig, ydmyg undersåt - ifølge Koranen 9:29. Disse koptiske kristne aktivister, der højlydt opfordrede til fjernelse af den tidligere islamistiske præsident Morsi, opførte sig ikke således og blev dermed frie mål for drab.
Indonesien:
Efter et tidligere angreb juleaften, hvor medlemmer af Philadelphia Batak Kristne Protestantiske Kirke blev bombarderet med rådne æg, komøg og plastposer fyldt med urin, forsøgte præsten at forlade scenen med sin kone, da Abdul Aziz, lederen af pøbelen, der tidligere havde truet med at dræbe ham, tog skridt til at angribe ham.
Fordi præsten stoppede den muslimske agitators slag med hånden for at beskytte sin kone og sig selv, bliver han nu anklaget overfald. Islamisk lov, der bygger på "Umars Pagt", forbyder kristne at hæve deres hænder mod muslimer, også selvom det er i selvforsvar.
Menigheden har mødtes udendørs og i private hjem siden dens kirkebygning blev afspærret af myndighederne i 2010 for at formilde islamisterne - på trods af at den har opfyldt alle betingelser for en byggetilladelse, samt har en Højesteretskendelse om, at en tilladelse skal gives.
Pakistan:
Gennem fem dage torturerede en muslimsk hob den kristne teenager og studerende Javaid Anjum til døde, fordi han havde vovet at drikke vand fra hanen i et islamisk seminarium, da han var på en lang rejse for at besøge sin bedstefar. Da muslimerne opdagede at han var kristen, tvang de ham ind i seminariet, hvor de forsøgte at tvinge ham til at frasige sig kristendommen og konvertere til islam.
Når han nægtede - gennem fem dage - gav de muslimske seminarelever ham elektriske stød; de brækkede hans arm og trak hans fingernegle ud. De elektriske stød fik hans nyrer til at svigte og til sidst døde han.
Artiklen er oversat fra engelsk af Jens B. Hansen
Raymond Ibrahim er fast bidragyder til Sappho.dk
