I 2005 var Ahmed Akkari en af de imamer der rejste rundt i verden og opildnede til had og kamp mod Danmark og ytringsfriheden.
I dag er han blevet klogere siger han. Han siger, at han grundlæggende har skiftet holdning, og at han har brudt med sine gamle trosfæller. Han advarer ligefrem mod det miljø og den tankegang, han selv var en del af.
Men for Franz Füchsel, en af de 12 Muhammedtegnere, er det fuldstændig ligegyldigt, hvad Ahmed Akkari siger.
Med sine handlinger i 2005 viste han, hvem han er, og for tegneren er det fuldstændig utroværdigt, at han pludselig skulle være kommet på bedre tanker.
Burde tale til muslimerne
-Alle de løgne, de rejste rundt med dengang, de har brændt sig ind i mig. Akkari er en ond mand. Jeg tror ikke på, at man den ene dag kan være rabiat islamist og den næste dag have forståelse for Jyllands-Posten og de tegninger, vi lavede dengang. Det er helt utroværdigt, siger han og fortsætter.
-Hvis der havde været bund i det, han siger, så havde han vendt sig mod Mellemøsten. Han kunne være gået på Al jazeera og have forklaret sine trosfælder, at det de gjorde dengang var forkert, men det har han ikke gjort.
Et skamløst møde
Efter sin omvendelse har Ahmed Akkari haft et forsoningsmøde med tegneren Kurt Westergaard, hvis tegning af Muhammed med en bombe i turbanen blev et symbol på Muhammed-krisen.
Det møde giver Franz Füchsel heller ikke meget for.
-Jeg synes, det er skamløst, at han voldgæster Kurt på den måde, han har jo skamferet hans liv. Kurt har kun sagt ja, fordi han i et og alt er et storsindet og tolerant menneske. Jeg kunne aldrig have gjort det samme, det er helt sikkert.
Talte om truslerne
Kurt Westergaard var som bekendt den af tegnerne, som krisen fik størst konsekvenser for. Han blev blandt andet forsøgt myrdet med en økse.
Men de andre tegnere har også mærket følgerne. Selv anslår Franz Füchsel, at han gennem hele 2006 fik fem - seks telefonopkald om dagen. Enten fra folk ,der støttede ham, eller fra mennesker, der krævede hans hoved på et fad.
Som en af de få skrev og talte han om truslerne.
-Det var ingen heltegerning, men noget, jeg gjorde i fortvivlelse. Hvis den slags skal tolereres uden at blive modsagt, hvor er vi så henne? spørger han.
Vi har pligt til at sige fra
I dag har han stadig politiet på besøg med jævne mellemrum – særligt når han har skrevet en kronik.
Men trods alle konsekvenserne, har han ikke ændret indstilling til ytringsfriheden. Den kan stadig ikke gradbøjes, og der er ikke noget ”men”.
-Man taler så meget om tonen og om, at vi skal være anstændige. Men jeg kan fandeme ikke være anstændig, når det drejer sig om stening af kvinder og andre former for barbari. Der må vi sige fra, det har vi pligt til.
Franz Füchsel er i dag 86 år gammel.
