Den norske aflægger af Muhammedkrisen faldt helt anderledes ud end den danske. Den norske regering svigtede, til gengæld stod redaktøren af den kristelige avis Magazinet, ene mand fast i stormvejret. Læs om redaktør Vebjørn Selbekk, der gæster Trykkefrihedsselskabet 1. decemberAnderledes end Kristeligt Dagblad
Prøv at forestille dig Kristeligt Dagblad skulder ved skulder med Jyllands-Posten under Muhammedkrisen. Det er svært men prøv alligevel. Forestil dig samme avis’ redaktør forsvare karikaturerne af muslimernes profet og her ved femårsjubilæet hilse det velkomment at tegningerne trykkes igen. Ja, det er svært, for Kristeligt Dagblads redaktør, Erik Bjerager, har gjort modstanden mod Muhammedtegningerne til sit varemærke. Muslimer og kristne må stå sammen i en religionsfjendtlig tid, har omkvædet lydt siden Bjerager under Muhammedkrisen sammenlignede Jyllands-Posten med ”en skoleelev, der skriver ”prut” på tavlen for at se, om læreren hidser sig op”.
Helt anderledes i Norge, hvor det under Muhammedkrisen var fjeldlandets svar på Bjerager, der blev hovedperson, tog skraldet og fik dødstruslerne.
Beskyttet af Islamisk Råd
Vebjørn Selbekk hedder den modige redaktør, som d. 1. december taler i Trykkefrihedsselskabet. Da han i januar 2006 som redaktør af den kristne – i Danmark ville vi sige missionske – avis Magazinet, besluttede at illustrere historien om Muhammedtegningerne med tegningerne selv, brød helvede løs. Ikke alene fik han massevis af dødstrusler, han blev også i offentligheden gjort ansvarlig for de angreb på norske ambassader, som islamisk pøbel greb til som hævn for den angivelige krænkelse af Muhammed. Andre og større aviser havde forlængst trykt tegningerne, men den politiske elite og den norske regering valgte at gøre Selbecks lille avis til prügelknabe. Presset på ham blev enormt og det endte med at Selbekk mødtes med formanden for Islamisk Råd og beklagede og beklagede – uden dog at undskylde. Her Hege Storhaugs referat:
”Selbekk beklaget de dramatiske konsekvenserne publiseringen hadde fått for Norges internasjonale situasjon. Han beklagede drap i den muslimske verden som skjedde grunnet voldelige islamister, og han beklaget krenkelsen av muslimers religiøse følelser. Han beklaget dybt og inderlig. Vel og merke beklaget han ikke ytringsfriheden”.
Selbekk gjorde altså stort set det samme som Jyllands-Posten: Han beklagede, men undskyldte ikke. Det var dog tilstrækkeligt til, at Islamisk Råd gav Selbekk deres ”beskyttelse”: Rådet skulle nu sørge for, at han ikke blev udsat for attentatforsøg og opkastede sig dermed til en retsinstans i staten, for nu at citere Storhaug igen. Den norske regering registrerede uanfægtet opkomsten af denne parallelinstans.
Oven i købet finansierede regeringen kort tid efter den rejse som medlemmer af Islamisk Råd sammen med domprovst Olav Dag Hauge tog på for at føre dialog med den islamistiske chefstrateg, Yusuf al-Qaradawi. Delegationen opnåede, hvad den ville: Al-Qaradawi udtrykte tilfredshed med den norske regerings håndtering og ”frafaldt nu de krav han havde mod Norge”.
En officiel norsk delegation, der kryber for al-Qaradawi, og en norsk redaktør under Islamisk Råds beskyttelse - Muhammedkrisen faldt i Norge helt anderledes pinagtig ud end i Danmark. Og i resten af Europa for den sags skyld.
Det hele værd
I modsætning til den norske regering kom Selbekk ud af krisen med æren i behold. I næsten ibsensk forstand havde han ene mand været oppe imod den kompakte majoritet.
Til Sappho siger han, at han i dag ikke er i tvivl om, at hans rolle under Muhammedkrisen vil præge hans tilværelse for altid: ”Vi ved at den slags folk ikke glemmer”. Men trods store personlige omkostninger, fortryder han ikke, tværtimod har han fortsat sin islamkritik:
”Det var det værd. Islams møde med vestlige samfund er den vigtigste kulturdebat i dag. Den må ikke stoppes af trusler”.
Hvad siger Selbekk til den hyppigt forekommende indvending om, at man som troende ikke skal krænke andre troendes religiøse følelser:
”Jeg vil vende spørgsmålet om: Skal de krænkede have definitionsretten til, hvad der er krænkende? Jeg opfattede Muhammedtegningerne som politiske ytringer. Islam blander religion og politik. Den debat må vi kunne tage. En religion må aldrig hindre en politisk debat”.
Og noget er sket i Norge siden Selbekk i vinteren 2006 blev sat i den offentlige gabestok:
”I dag er situationen helt anderledes end for fem år siden. Karikaturkrisen var en opvågnen for Norge. Debatten i Norge begynder nu at ligne den danske”.
Hør Vebjørn Selbekks beretning om den norske Muhammedkrise i Trykkefrihedsselskabet 1. december. Meld dig til mødet her.
