"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Lars Hedegaard tager orlov

16. april 2013 - Artikel

Aia Fog (tv) og Katrine Winkel Holm

Formanden for Trykkefrihedsselskabet holder orlov fra sit formandskab. Katrine Winkel Holm og Aia Fog konstitueres som henholdsvis formand og næstformand.

”Der har været usædvanligt hektiske måneder for mig og der er mange ting, der stadig ikke er kommet på plads i forbindelse med min flytning, så jeg har bedt bestyrelsen om lov til at tage en pause fra formandshvervet i Trykkefrihedsselskabet. Foreningen er i god form. Vi har netop haft valg til bestyrelsen og stor medlemsfremgang, så jeg overlader trygt roret til resten af bestyrelsen nogle måneder.

Lars Hedegaard er tilbage igen som formand for Trykkefrihedsselskabet i oktober.

I mellemtiden er Katrine Winkel Holm konstitueret som formand og Aia Fog konstitueret som næstformand.

”Vi har fuld forståelse for, at Lars tager en pause nu. Enhver kan regne ud, at de seneste måneder har været voldsomt stressende for ham. Dertil kommer, at mordforsøget betyder, at han må lægge sit liv grundlæggende om og der er mange lavpraktiske, tidskrævende ting forbundet med det. Vi glæder os til, at han vender tilbage som formand, men giver gerne en hånd for at lette hans arbejdsbyrde netop nu.”

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg