"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Kvindekamp for viderekomne

23. april 2010 - Artikel - af Lars Hedegaard

Lars Hedegaard

Hån, spot og latterliggørelse - Kvindekamp for viderekomne

Her på H, S & L har vi i nogen tid spekuleret på, hvordan et lille land som Island har båret sig ad med at afstedkomme så store ulykker.

Først var de godt 300.000 nordboere ved at forstyrre verdensøkonomien med kreative finansmanøvrer, og som om det ikke var nok, har de nu sat fut i en vulkan, der udspreder sin edder over store dele af den nordlige halvkugle.

Men forklaringen ligger lige for: Det er kvindernes skyld – ikke bare de islandske, men liderlige og tøjlesløse kvinder i almindelighed. Det ved vi fra den iranske hojetoleslam Hazem Sedighi, der satte tingene på plads under sidste uges fredagsbøn. Titlen hojetoleslam har intet med slam at gøre, men gives til en højtplaceret gudsmand, der mestrer alle muhammedanske discipliner, så Sedighi ved, hvad han taler om.

Hans forklaring giver da også  god mening: "Mange kvinder, som ikke klæder sig ærbart, fører unge mænd på vildspor. De letlevende kvinder er med til at sprede utroskab i samfundet, og det resulterer i flere jordskælv."

Og når letlevende kvinder kan forårsage jordskælv, antager vi, at de også kan afstedkomme vulkanudbrud og alskens andre kalamiteter.

Lykkeligvis er det så  småt gået op for danske kvinder, at deres liderlige leben ikke er holdbart i det lange løb. Derfor stemmer de i stort tal på partier, der har gjort det til deres speciale at gå hojetoleslammerne til hånde. Senest har den kvindetunge venstrefløj på Københavns Rådhus afstået Nordvestkvarteret til Hazem Sedighis venner i den iranske revolutionsgarde, så de kan opføre et moske med 32-meter høje, snotgrønne tårne, hvorfra de kan holde øje med bydelens kvinder og sikre sig, at de efterlever shariaens talrige bestemmelser.

Som man kunne forvente, nægtede de reaktionære mandepartier på Rådhuset at bidrage til denne kulturberigelse.

Også på universiteterne er der voksende forståelse for shariaens lyksaligheder – ikke mindst hos kvindelige professorer. Det gælder således Hanne Petersen, der er professor i retskultur ved Københavns Universitet, og Lisbet Christoffersen, professor i religion, ret og samfund ved Roskilde Universitet samt adjungeret professor i kirke- og religionsret ved Københavns Universitet.

Til Kristeligt Dagblad udtaler Lisbet Christoffersen, at "vi er nødt til at forholde os til, at der er mennesker, som lever på kant med det danske retssamfund, som lever efter normer og regler, der udspringer af sharia". Christoffersen går dog ikke ind for stening, som ellers er på shariaens menu, men for en "mellemløsning", der så vidt H, S & L kan vurdere må indebære, at det danske retsvæsen belaver sig på en mellemting mellem dansk lov og mulla-lov.

Og mon ikke mullaerne indtil videre vil være tilfredse med mellemløsningen? Så kan de altid få mere senere, når de kvindeombejlede partier kommer til magten.

Justitsminister Lars Barfoed vil ganske vist ikke høre tale om sharia i Danmark, for han mener, at den vil føre til kvindeundertrykkelse.  

Men det er jo også meningen med den, og når så mange kvinder nu selv vil have det sådan, kan man vel ikke være bekendt at nægte dem det?

Og tænk på hvor godt det ville være for naturen.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg