Der er utallige eksempler på krænkede islamiske følelser. Men der er også andre.Julepynt og jodlen krænker
I Egypten er det æreskrænkende at gå fra islam til kristendom. I skrivende stund risikerer en mand af denne grund fem års fængsel.
I Østrig blev det for nylig opfattet som krænkende at en mand gik rundt og jodlede. Hans muslimske naboer klagede over den jodlende lederhose-mand, der endte med at betale en bøde for at undgå retssag.
I England er det krybbesæt og alt, der kan forbindes med Jesu fødsel, der er krænkende, i hvert fald så potentielt krænkende for muslimer, at Jesusbørn er bandlyst som julepynt i engelske Røde Kors-butikker. Nu venter vi bare på, at Røde Kors tager skridtet fuldt ud og ændrer hele organisationens navn til Røde Halvmåne.
Midt al denne krænkelses-fikserede logren for islam – for det er jo bare det, der er tale om - dumper en historie ned, der minder os om, at de krænkede følelsers tyranniseren også kan komme andetsteds fra. Her følger en lille historie om krænkede, katolske følelser.
Krænkede, katolske følelser
I Washington har museet The National Portrait Gallery lige nu en udstilling på plakaten om seksuelle forskelle i kunsten. Da udstillingen åbnede d. 30. oktober indgik en 23 år gammel video i udstillingen. I kunstvideoen, lavet af den afdøde kunstner David Wojnarowicz, kunne man se en Jesus-figur med myrer kravlende hen over sig. Hensigten var angiveligt at henlede beskuerens opmærksomhed på kristnes manglende medlidenhed med AIDS-ofre i denne epidemis barndom. I tre uger hang kunstvideoen på udstillingen uden nogen særlig ståhej. Men så gik lederen af den katolske liga i aktion. Ifølge ham var intentionen med videoen at krænke kristne, derfor ønskede han hele udstillingen lukket, og han fik følgeskab af den kommende formand for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, der beskyldte museet for at spilde skatteborgernes penge. En uge efter var videokunstværket væk.
Som museumsdirektør Sullivan sagde med formuleringer, vi efterhånden er fortrolige med:”Telefonopringninger og e-mails beskyldte os for bevidst at krænke og være blasfemiske op til juleferien”.
Bevidst at krænke! Det går jo ikke, så som en anden tøsedreng pillede museumsdirektøren den kunstvideo ned, han selv havde sat op.
De krænkede er efterkommere af de mennesker, der krævede figenblade placeret på antikke kunstværker og statuer i renaissancen, skrev Susan Jacoby i The Washington Post.
De er også i familie med de norske myndigheder, der i sin tid krævede Life of Brian forbudt, fordi den var blasfemisk – hvor latterligt, misforstået og fortidigt det end forekommer os nu. Og med dem, der i dag sørger for at Muhammedtegningerne ikke er at finde på pressemuseet Newseum i Washington.
De er i en helt anden, langt lettere krænkelsesliga end dem, der med trusler, vold og repressalier kræver en krænkelsesfri islamisk verden. Men krænkelsesmekanismen er dybest set den samme.
Det bliver svært at ånde, den dag de krænkede i alle lande forener sig.
