Karina Lorentzen burde tænke sig om

Næppe var vi kommet en dag ind i det nye år, før vi oplevede det første ideologisk betingede attentat, da en somalisk mand blev forpurret i sit forsøg på at skære hovedet af Kurt Westergaard.

Et par dage senere så  det meget ud til, at det var SFs retspolitiske ordfører,  Karina Lorentzen, der stod i fare for at tabe hovedet med sit forslag om nye indgreb mod informationsfriheden.

Hun vil forbyde folk at besøge hjemmesider, hvor man kan hente oplysninger om, hvordan man laver en bombe, og steder, hvor man kan nyde synet af islamister, der skærer hovedet af deres ofre. Folk, der vil se den slags, skal sidestilles med pædofile, der zapper rundt efter børneporno, mener SF-politikeren.

Karina Lorentzen  forestiller sig, at et sådant forbud vil kunne dæmme op for den radikaliseringsproces, som en del unge ellers kunne blive udsat for.

Så nu skal vores i forvejen overbebyrdede politi altså til at afsætte ressourcer til bekæmpelse af en ny forbrydelse, som SF har opfundet til lejligheden.

Og til ingen verdens nytte, men derimod til skade for folks ret til at indhente oplysninger om, hvordan det ser ud i den virkelige verden.

Unge bliver næppe radikaliseret af at se, hvordan man laver en bombe. Hvis folk har lyst til at finde ud af, hvordan man gør, fordi de overvejer at sprænge et eller andet i luften,  så må det skyldes, at de allerede er radikaliseret.

Så SFs forslag tjener intet fornuftigt formål. Til gengæld kan jeg forestille mig, at mange skikkelige og fredelige borgere gerne vil have mulighed for at se, hvilke ingredienser, der indgår i en hjemmelavet anordning, f.eks. for at finde ud af, hvad de skal tage sig i agt for. Det kunne være handlende, der gerne vil vide, om nogle af deres varer eventuelt kunne bruges til et sådant formål, og som derfor gerne vil have mulighed for at underrette politiet, hvis der er blevet købt kraftigt ind af noget, der kan bruges til at lave bomber med.

Desuden må almindelige borgere vel have ret til at se, hvad der foregår.

Også når det gælder de barbariske halshugninger, må man sige, at de næppe radikaliserer nogen. Hvis potentielle hellige krigere nyder synet af den slags, må  det være fordi, de for længst er modne til psykiatrisk behandling eller på anden måde så langt ude, at politiet burde begynde at interessere sig for dem.

Jeg har set et par stykker af den slags videoer, og jeg kan forsikre, at det aldeles ikke har givet mig lyst til at gå hen og gøre ligeså, men derimod nok lyst til at udstyre politiet med redskaber til at pågribe potentielle halsoverskærere – og endnu mere lyst til, at de vestlige lande sætter ind mod de bagmænd og organisationer, der indoktrinerer unge til at betragte mord og bombesprængninger som hellige handlinger.

Jeg har ikke tilstrækkeligt kendskab til sindets sygdomme til at vide, om der overhovedet er børn, der fødes med en uimodståelig trang til at skære halsen over på  folk, fordi de har lavet en tegning, eller til at detonere en bombe i en tætpakket bus. Og hvis den slags børn findes, må det være uhyre få. Nogen har opdraget dem til at tro, at den slags handlinger er religiøst legitimerede og en sikker vej til at komme i himlen.

Det er disse opdragere, politikerne og politiet burde interessere sig for, i stedet for at tage atter et skridt i retning af politistaten.