Jeg har tidligere omtalt, hvordan moskeer, hvoraf en del tjener som arnesteder for radikalisering og som baser for terror, blomstrer i Amerika, mens kirker i stigende grad angribes og ødelægges i den muslimske verden – særligt i Mellemøsten, som er kristendommens vugge.
Dette mønster – religiøs appeasement over for muslimske mindretal i Vesten overfor religiøs fjendtlighed over for kristne mindretal under islam – fortsætter og manifesterer sig på nye måder.
Tænk på julen.
Den samme appeasement, der tillader en "Sejrsmoske" at blive opført nær ved Ground Zero i New York, hvor jihadister dræbte næsten 3000 amerikanere, går nu ud over en af kristendommens vigtigste begivenheder.
I en af Montreals forstæder, f.eks., blev det besluttet at fjerne en kristen krybbescene og en jødisk menorah fra rådhuset som alternativ til at imødekomme et krav fra en muslimsk gruppe om at udstille islamiske religiøse symboler.
Sammenlign det med Iran, hvor mange kirker fik forbud mod at holde jul og fejre nytår, således at de kunne vise deres støtte til "shia-muslimernes to måneders sørgeaktiviteter" – en henvisning til de blodige opvisninger i selvpineri, som shia-muslimer gennemfører til minde om imam Hussein.
Jul med Koranen
Efter samme mønster holdt Londons Universitet julegudstjeneste, hvorunder der blev læst op af Koranen, der uden omsvøb fordømmer den kristne tro på inkarnationen – altså præcis det, som julen fejrer.
Alt imens proklamerer islamiske præster i Vesten, at "det er værre at ønske glædelig jul end at begå hor eller at myrde nogen", idet en sådant juleønske er ensbetydende med at "acceptere den største forbrydelse, menneskeheden nogen sinde har begået": Troen på, at Gud blev menneske.
Men der er ikke kun tale om ord. Rundt om i den muslimske verden er julen en tid, hvor kristne bliver truet og forfulgt.
Man kan nævne et stort antal muslimske angreb på kristne – kirker, der bliver angrebet, brændt eller tvunget til at lukke; muslimske konvertitter til kristendommen, der bliver pryglet, dræbt eller fængslet; kristne, der bliver ramt af anklager for "blasfemi", eller som bliver udsat for vold eller dræbt, blot fordi de er "vantro".
Her er en liste over kristenforfølgelserne alene i december måned.
Den "sorteste jul"
Endnu mere afslørende er det faktum, at overfaldene på kristne tager til i tiden omkring jul:
Den 25. december 2011 var den "sorteste jul", Nigeria endnu har oplevet. I en række koordinerede angreb blev adskillige kirker bombet, og over 40 mennesker blev dræbt.
De fleste af dem døde i en blodpøl på trappen til en katolsk kirke, efter at de havde fejret julemesse. Som man kunne forvente, var New York Times tæt på at komme med undskyldninger for terroristerne.
(Fredag d. 20. januar 2012 dræbte den muslimske organisation Boko Haram over 170 kristne i det nordlige Nigeria, red.)
Juleaften i Uganda kastede muslimer syre på en kristen kirkeleder, der blev alvorligt forbrændt og mistede synet på det ene øje, mens synet på det andet er truet.
Præsten var på vej fra en kirkelig fest, da en mand, der foregav at være kristen, nærmede sig bagfra, idet han råbte "pastor, pastor".
Da præsten vendte sig om, kastede manden syre i hans ansigt, mens andre hældte syre på hans ryg. Mens overfaldsmændene løb fra gerningsstedet, udstødte de det muslimske sejrsråb "Allahu akbar!"
I Tajikistan, der har muslimsk befolkningsflertal, blev en ung mand, der var klædt ud som "Fader frost" – den russiske version af julemanden – stukket ihjel, mens han besøgte familie og overbragte gaver. På baggrund af, at den flok, der slog og stak ham med kniv, råbte "din vantro", angav politiet "religiøst had" som motiv.
Det er nogle af de mere voldelige juleangreb på kristne begået af muslimske pøbeler og terrorister.
Men muslimske regeringer, hvoraf nogle betragtes som “venner" af USA, holder sig heller ikke tilbage, når det gælder om at gøre julen til en decideret "uglædelig" tid for kristne.
Dhimmi-jul
Mens indonesiske "vandaler" huggede hovedet af en statue af jomfru Maria nogle dage før jul, har myndighederne haft travlt med at lukke kirker. En af dem blev tvunget til forlægge julemessen til et privat hjem.
Behandlingen af kristne mindretal som dhimmier – shariaens juridiske betegnelse for ikke-musimer, der er tvunget til at leve som foragtede andenklassesborgere – hører til dagens orden i den muslimske verden.
Her er nogle jule-relaterede eksempler:
Malaysia: Kristne præster og ungdomsledere var nødt til at aflevere navn, adresse og personnumre på politistationerne for at indhente "syngetilladelser", så de kunne "besøge andre kirkemedlemmer og synge 'Joy to the World' eller 'Silent Night, Holy Night'."
- Iran: Under julegudstjenesten blev en kirke invaderet af sikkerhedspolitiet. Alle tilstedeværende, heriblandt søndagsskolebørn, blev arresteret og afhørt. Hundreder af kristne bøger blev beslaglagt. De tilbageholdte kristne blev udsat for "betydelig verbal overlast".
- Pakistan: "Efterretningsrapporter advarede mod trusler om terrorangreb juleaften og juledag." Kristne har også beklaget sig over, at strømafbrydelser er blevet rutine omkring jul og påske.
Hvis folk i Vesten tror, at julen er tiden for "fred på jorden og blandt menneskene god vilje" – i en sådan grad, at de er villige til at neddysse deres egen jul for at behage deres "muslimske medmennesker" – så skal de vide, at under islam er julen hverken en tid for "fred" eller "god vilje".
