"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Imam: Genoptryk af Muhammed-tegninger var landsskadelig virksomhed

25. februar 2010 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Uwe Max Jensen

DEBAT. Abdul Wahid Pedersen beskyldte danske chefredaktører og Trykkefrihedsselskabet for landsskadelig virksomhed.

Det første, der slår ind ved mødet med Abdul Wahid Pedersen, er, at Nørrebro-imamen er en påfaldende lille mand. Sin lidenhed til trods og hæmmet af en dom for narkokriminalitet er Abdul Wahid Pedersen blevet en større figur i den danske offentlighed, hvor han gerne udlægger teksten for både troende og vantro. Således også onsdag aften hos Frit Forum i Aalborg, hvor Abdul Wahid Pedersen debatterede i med Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard under overskriften ”Hvor går grænsen for ytringsfrihed?”.

”Jeg taler bedst, når jeg står, så kan jeg også bedre se, hvem, der er i lokalet,” sagde Abdul Wahid Pedersen som indledning til sit oplæg og stirrede ud over den propfyldte sal, der næppe husede en eneste trosfælle.

I hvert fald var der ikke ét eneste tørklæde at se, og den eneste tildækning, der var til at få øje på, var to unge kvinder iført gigantiske uldhuer. Næppe med henblik på at skærme mænd mod synet af kvindernes æggende hår, men udelukkende som en praktisk foranstaltning for at holde ørerne varme i det vinterkolde Aalborg. To unge mænd med somalisk baggrund klædt i moderigtigt hip hop-outfit kom en halv time for sent og gik dermed glip af imamens formaninger og måtte nøjes med Lars Hedegaards replik til samme.

Én kone

Abdul Wahid Pedersens prolog var blød. Han fortalte, at han de seneste 13 år har arbejdet som folkevalgt imam i København, er far til fire ”og har én kone” – til almen moro for salen. Desuden understregede Abdul Wahid Pedersen, at han trods sin bopæl et skræmmeskud fra Blågårds Plads på Nørrebro og en årrække i hovedstaden stadig opfatter sig selv som jyde. Pointen om sit jyske ophav gentog Abdul Wahid Pedersen i øvrigt så tit, at tilhørerne kunne forledes til at tro, at skaberen havde sat imamen i verden med det formål at propagandere jydedommen frem for islam.

Efter den bløde optakt blev retorikken skærpet. Abdul Wahid Pedersen tog blandt andet afsæt i udtalelser fremsat af Dansk Folkepartis Søren Krarup. Abdul Wahid Pedersen fandt udtalelserne diskriminerende og problematiserede, at Krarup som politiker og deltager i den offentlige debat kunne fremsætte disse udtalelser med henvisning til ”udvidede ytringsbeføjelser”.

Abdul Wahid og Lars Hedegaard i en pause under debatten



”Når vi ytrer os, skal det være på en ordentlig måde,” sagde imamen, der kort tid efter ikke selv lagde fingre imellem, da han betegnede danske chefredaktørers beslutning om at genoptrykke Kurt Westergaards Muhammed-tegning i februar 2008 som ”landsskadelig virksomhed”. En beslutning, der blev taget ovenpå afsløringen af to tuneseres attentatplaner mod Kurt Westergaard. Et faktum imamen undlod at henlede opmærksomheden på.

Danmark på terroristernes landkort

”2. optryk betød, at internationale terrororganisationer satte Danmark på landkortet. Det ved jeg fra politiet. Sagen er af allervigtigste karakter for internationale terrororganisationer. Hvis vi tror, at vi kan sige hvad som helst til hvem som helst, hvis vi tror det, går det galt,” formanede Abdul Wahid Pedersen og efterlyste:

”En god, lødig, sund og konstruktiv debat om, hvordan vi håndterer ytringsfriheden.”

Herefter fremdrog imamen en analogi til færdselsloven.

”Der bør være regler om brugen af ytringsfrihed. I færdselsloven findes der regler. Nogle steder kan vi køre med the pedal to the metal (med pedalen i bund, red.). Nogle steder skal man sænke farten lidt på grund af forholdene, andre steder mere og i følsomme områder, da skal man bevæge sig meget langsomt uden på noget tidspunkt at standse talestrømmen helt.  Vi skal sikre, at vi fremsætter udsagn på en sådan måde, at de ikke får en skadelig effekt,” sagde Abdul Wahid Pedersen, der samtidig advarede mod at tro, ”at man kan slippe fra det hver gang”, man fremsætter ”destabiliserende udsagn”.

Ingen særstatus til islam

Efter imamens afsluttende advarsler til chefredaktører, Trykkefrihedsselskabet og eventuelle fremtidige Muhammed-tegnere var det Lars Hedegaards tur til at fremføre sit syn på ytringsfriheden og grænserne for samme.

”Jeg har en ganske anden opfattelse af, hvad ytringsfriheden er og bør være. Der skal ikke være ”færdselsregler”. Enhver skal frit kunne ytre sig indenfor lovens rammer,” sagde Lars Hedegaard og spurgte herefter forsamlingen:

”Skal religionen nyde en særlig status?”

Trykkefrihedsselskabets formand svarede selv:

”Religiøse følelser skal ikke kunne påberåbe sig en særlig status. Hvis vi ikke tillader religionskritik, bliver samfundsforholdene helliggjorte,” sagde Lars Hedegaard med henvisning til den politiske tænker Karl Marx, der betragtede religionskritik som forudsætningen for enhver kritik.
”Enhver tanke, der har bragt civilsamfundet videre, har været betragtet som blasfemisk vås af magthaverne. Og hvis man forbyder kritik af islam, så vil alle andre grupper; politiske, religiøse og alle mulige, kræve forbud mod kritik - og det vil være slut med frihed, med demokrati og med det menneskelige fremskridt. Så går samfundet i stå. Det er tid til at slå et slag for ytringsfriheden, før den falder sammen om ørerne på os,” sagde Lars Hedegaard og nævnte i samme ombæring Trykkefrihedsselskabets og Fri Debats fælles initiativ, hvor de to foreninger vil opfordre folketinget til at afskaffe blasfemi- og racismeparagraffen. Sidstnævnte fordi paragraffen ifølge Lars Hedegaard ofte bruges mod politiske modstandere, mens andre går fri.

En voldelig mand

Efter de to oplæg fik de to debattører mulighed for at replicere på modpartens indlæg.

Abdul Wahid Pedersen var utilfreds med Lars Hedegaards fremstilling af religionsstifteren Muhammed som en voldelig mand, der dræbte alle sine kritikere. Ifølge Abdul Wahid Pedersen var dette udsagn ikke korrekt, da Muhammed i sin tid havde skånet Mekkas indbyggere, da Muhammed indtog byen efter en årelang fejde. Lars Hedegaard vedblev på sin side at bestride Abdul Wahid Pedersens fremstilling af Muhammed som tolerant. Disputten var sigende for et møde, der nok blev holdt i en urban tone, men hvor aftenens to debattører ikke nærmede sig hinanden bortset fra erklæret enighed om, at computergenereret børneporno er et onde.

Lars Hedegaard benyttede en kort pause til at ryge, mens Abdul Wahid Pedersen signerede og solgte enkelte eksemplarer af sin biografi Islam på jysk til favørpris. Herefter var der spørgsmål fra salen.

Ytringsfriheden er svækket

Mens spørgerne ikke fandt anledning til at problematisere Abdul Wahid Pedersens tilslutning til stening, som imamen i en replik til Hedegaard tidligere på aftenen udglattende gjorde opmærksom på ikke kun var forbeholdt kvinder, men også mænd, var Lars Hedegaard under beskydning fra salen for sit ”menneskesyn”. Således ville en spørger – en lektor fra Aalborg Universitet (det universitet, der få uger forinden censurerede debatmødets plakat af hensyn til muslimers religiøse følelser og af frygt for repressalier fra militante muslimer, fordi arrangementets oprindelige plakat indeholdt en gengivelse af Kurt Westergaards Muhammed-tegning - vide om, Lars Hedegaard da slet ikke kunne finde noget positivt i islam?

Hedegaards svar var knastørt.

I de mange år han havde beskæftiget sig med islam, var han ikke stødt på noget, der havde inspireret ham.

Lars Hedegaard efterlyste en islam, der opgav den idé, at islam skulle være den herskende orden, men konstaterede i samme åndedrag:

”Jeg ser ingen tendenser i den retning. Tværtimod lever vi en radikaliseringsperiode.”

Samtidig understregede Lars Hedegaard, at han ikke kritiserede muslimer, men udelukkende ideologien islam.

En anden spørger ville vide om, ytringsfriheden stod stærkere efter Muhammed-krisen.

”Jeg tror, at ytringsfriheden i Danmark er kommet svækket ud af hele Muhammed-krisen. De danske aviser tør ikke længere trykke lignende tegninger - det kan jeg ikke se, at demokratiet er tjent med,” sagde Lars Hedegaard og hendrog samtidig opmærksomheden på, at seks danske trykkerier takkede nej til at forestå Trykkefrihedsselskabets genoptryk af Kurt Westergaards Muhammed-tegning af frygt for repressalier. Trykkefrihedsselskabet måtte lade tegningen trykke i udlandet.

Homoseksualitet er en sag mellem den enkelte og Allah

Abdul Wahid Pedersen lagde i en kommentar afstand til blandt andet den rabiate imam Khalid Yasin, der lige har gæstet Danmark og er fortaler for det synspunkt, at homoseksuelle skal dø.

”Folk må absolut orientere sig seksuelt, som de vil. Det er deres egen sag,” sagde imamen med tilføjelsen:

”Det er en sag mellem den enkelte og Allah.”

Afslutningsvis blev positionerne igen tegnet op.

Med udgangspunkt i den netop offentliggjorte Muhammed-tegning i Norge, der fremstiller religionsstifteren Muhammed som en gris, gjorde Abdul Wahid Pedersen opmærksom på, at den katolske verden også ville føle sig krænket, hvis en person fremstillede paven i gang med at ordne en kordreng.

”Vi er nødt til at erkende, at folk har en vis følsomhed, når man sender de her low blows ind,” sagde imamen med endnu en anglificering. Denne gang hentet fra kampsportsverdenen.

”Det nytter ikke, at tingene kommer ud af kontrol, og vi snubler i salatbedet. Muhammed-tegninger tjener kun det formål at pisse territoriet af,” sagde Abdul Wahid Pedersen, der til slut endnu engang advarede mod ”at stikke hagen frem”.

Lars Hedegaard fastholdt ligeså konsekvent sit udgangspunkt.
”Der kommer ikke noget ud af at bøje sig for trusler,” slog Trykkefrihedsselskabets formand fast.

Debatten mellem Lars Hedegaard og Abdul Wahid Pedersen vil i nær fremtid bliver tilgængelig på video.

Den lokale avis Nordjyske har en fyldig reportage fra mødet:

Bloggen Eticha.dk skriver også om mødet:

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg