Hør, hvordan denne mand taler: En hofsnogs oplistning af klerikale og juridiske ærestitler, en indholdsløs snobs kasten rundt med eksklusive navne og steder forbundet med Englands historiske og aktuelle magtelite, alt sammen fremsagt på den engelske overklasses aristokratiske sociolekt. Mød præsten i tempelriddernes historiske kirke i Londons mondæne sagførerkvarter; Sir Robin Griffith-Jones. Dagen efter vort besøg i Februar hos Englands politiske fange, Tommy Robinson, der havde fået et par timers fri fra sin isolationscelle for at møde os bag lås og slå i Woodhill Prison, beså vi tilfældigvis i en ledig stund Temple Church i London, som er bygget i middelalderen af tempelridderne. Det var dem, som dengang forsvarede kristenheden mod islam og beskyttede kristne pilgrimme i Det Hellige Land, og kirken praler med, at det var her prins John skulle have ladet sig overbevise om kongelig tilslutning til det Store Frihedsbrev, Magna Carta fra 1215, hvor staten lover undersåtterne en fair, rimelig og upolitisk retshåndhævelse. Kirken var tydeligvis stolt af denne frihedstradition, som jo ikke er noget værd længere, og kirkepropagandaens lovprisning af Magna Carta, engelsk frihed og Habeas Corpus var for os en absurd og surrealistisk oplevelse - dagen efter vort fængselsbesøg hos Tommy Robinson. På et bord i kirken var nogle bøger udstillet, skrevet af præsten, som bærer den latterlige titel ”Valiant Master of the Tempel”. En af dem; ”Islam and English Law – Rights, Responsibilities and the Place of Sharia” af Robin Griffith Jones, handler om, hvordan kirken, retssystemet og det engelske samfund kan – og bør – tilpasse sig sharia. Og bogen er – selvfølgelig - skrevet som en klerikal hofsnogs forsvar for hans chef, da daværende ærkebiskop i Canterbury Rowan Williams i 2008 havde udløst en selvforskyldt mediestorm, fordi han også foreslog engelsk tilpasning til sharialovgivning, som iflg. ærkebiskoppen burde opfattes som noget - ”uundgåeligt”.
Og i flok med en gruppe biskopper og ledende kirkefolk har hans højhed og biskop emeritus Rowan Williams nu i et åbent brev fordømt Tommy Robinsons ”Unite the Kingdom”-demonstration i London lørdag d. 13.09. Iflg. Williams og flokken af klerikale rangspersoner var den engelske arbejderklasses fredelige og demokratiske brug af sin forsamlings-og ytringsfrihed kun udtryk for ”racistiske, anti-muslimske og højreradikale elementer”. Og den engelske kirkes pingviner tager selvfølgelig afstand fra unge mænds brug af kristne symboler under demonstrationen, som f.eks. kristne kors. For Rowan Willams og den klerikale magtelite er det kun udtryk for ”et misbrug af kristendommen”. En verdensfjern elites foragt for Englands almindelige folk og dets særdeles velbegrundede bekymringer kunne ikke have afsløret sig tydeligere i biskoppernes selvretfærdige hyrdebrev.
Hvis Kristi apostle ankom til Englands kyster i dag, så ville de blive nægtet indrejse. Måske ville de blive arresteret af politiet og fordømt af biskopper og medier som ”højreradikale”?
Og kun Judas ville blive lukket i land.
For det første, fordi han har 30 sølvmønter, og for det andet, fordi han kan finde beskæftigelse i Englands autoritære retsvæsen.
Eller som biskop?
Eller som …”Valiant Master of the Temple”?
