Ud fra en umiddelbar betragtning kan det virke besynderligt, at Englands premierminister, Keir Starmer, ikke har reageret direkte på den store, folkelige protest, Unite the Kingdom (UtK), som fyldte gaderne i det centrale London den 13. september. Men man skal ikke lade sig narre af den tilsyneladende mangel på politisk vilje til at kommentere på den voksende utilfredshed i befolkningen – for Starmer er rystet, og det kan aflæses i to centrale udmeldinger de seneste par uger: defamering af Raise the Colours-bevægelsen og forslaget om at indføre Digital ID.
Defamering af Raise the Colours
Raise the Colours bredte sig hurtigt i sommer henover hele England som en folkelig bevægelse, der ved at hænge Engelske flag op i overalt i det offentlige rum markerede den nationale stolthed og samhørighed i en fredelig demonstration af fællesskab over engelske traditioner, værdier og identitet. Det alarmerende var, at myndigheder og politi i vidt omfang forsøgte at forbyde og bremse ophængningen af St. Georges´Cross og Union Jack i lygtepælene med det argument, at det var ekskluderende og anstødeligt for visse grupper. Dette bekræftede den stigende afstand mellem store grupper i befolkningen og myndighederne.
Raise the Colours har I udgangspunktet intet med UtK at gøre, men er alligevel udtryk for samme, fredelige og folkelige protest – og flagene blev da også en gigantisk markør i UtK-demonstrationen 13. september, så ved at angribe Raise the Colours, kan Starmer dermed også angribe UtK – uden direkte at nævne hverken demonstrationen eller dens gigantiske størrelse.
Og Starmer har ikke forsømt en lejlighed til at angribe dem, der bruger flagene til både konferencer, i taler og på sociale medier: “Storbritannien er en nation, der med stolthed er bygget på tolerance, mangfoldighed og respekt. Vores flag repræsenterer vores mangfoldige land, og vi vil aldrig overgive det til dem, der bruger det som et symbol på vold, frygt og splittelse.” sagde han efter UtK-demonstrationen, og til en kongres for europæiske socialdemokrater udtalte han forleden: “Vi står over for dem, der lever af at dyrke forurettelsen som politisk drivkraft.” og fortsatte: ”Vi må stå fast over for dem, der påstår, at der findes en konflikt mellem vores stolte symboler og vores symboler på inklusion. Mellem vores moderne, multietniske nation og vores historie og arv. Sandheden er, at der ikke er nogen modsætning. De er ét og det samme.”
Two-tier Starmer
Mann merkt die Absicht und wird verstimmt: under dække af at tale for sammenhold og inklusion, defamerer og udgrænser Starmer den del af befolkningen, som netop søger tilbage til det tabte fællesskab ved at protestere mod de politiske magthavere og myndigheder, der i årtier har svigtet deres ansvar over for landet i almindelighed og over for arbejderklassen i særdeleshed. De grupper, som i særklasse har lidt under den grasserende befolkningsudskiftning, og som har oplevet deres piger blive groomet og voldtaget af pakistanske bander og set deres velfærd og borgerrettigheder erodere mens illegale migranter (unge mænd) er kommet forrest i køen til velfærdsydelser og offentlig forsørgelse – de bliver af deres egen premierminister udråbt til at være dem, der skaber ”vold, frygt og splittelse”.
Det er fortvivlende, for Starmer udvider med sine udtalelser den mere og mere uoverstigelige afgrund mellem magthavere og store dele af befolkningen: Starmer har ingen føling med det land, han er sat i spidsen for at lede, hvilket yderligere understreges af hans nye forslag om at indføre et såkaldt ”Digital ID”
Digital ID – en trojansk hest
Om ideen til et såkaldt Digital ID er ny, er ikke til at sige, men det er påfaldende, at den fremsættes få uger efter UtK-demonstrationen og derfor nærliggende at betragte forslaget som Starmers (kontraproduktive) forsøg på at dæmpe noget af den utilfredshed, som UtK og Raise the Colours er udtryk for, og igen skyder Starmer ikke bare helt ved siden af – han cementerer opfattelsen af ham som en autoritær leder med totalitære tilbøjeligheder:
Fremover skal man kunne fremvise et Digital ID på sin mobil for at kunne arbejde i England. Dermed mener Starmer at have adresseret utilfredsheden i befolkningen, ved at søge at begrænse (illegale) migranters adgang til sort arbejde. Som om sort arbejde er problemet. Det er nærmest grotesk, så lidt greb om virkelighedens problemer, Starmer har. Og der har da også rejst sig en storm af protester i kølvandet på forslaget, der ikke bare lægger yderligere alen til fraværet af Starmers kontakt med virkeligheden, men som også underbygger mistilliden til ham, når det gælder underminering af borgerrettighederne. For indførelse af et obligatorisk Digital ID åbner nye muligheder for statslig kontrol og overvågning, risiko for såkaldt ”mission creep” (at ID´et gradvist kræves i stadigt flere sammenhænge), er et oplagt hackermål – og ikke mindst kan Digital ID bruges til at styre ytringer og politisk deltagelse i et samfund, der i forvejen straffer folk med fængsel for at ytre kritik af magthaverne på de sociale medier.
Keir Starmer er tydeligvis rystet over både Raise the Colours og Unite the Kingdom, men i sine bestræbelser på at lægge låg på utilfredsheden ved hhv. at udgrænse protesterne og samtidig smide dem et giftigt holdkæftbolsje, gør han blot afstanden mellem sig selv og den pressede del af befolkningen endnu større: ingen vil stiltiende finde sig i både at blive defameret og truet med overvågning, kontrol og tab af frihed og dermed er der fyret endnu mere op under den trykkoger, England har udviklet sig til.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
