"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Charlie Kirk og Jimmy Kimmel markerer et vendepunkt for ytringsfriheden

26. september 2025 - Artikel - af Peter Andreas Fog

Den amerikanske venstrefløj er i chok efter intermezzoet på ABC, hvor talkshowværten Jimmie Kimmel midlertidigt blev fjernet fra sit talkshow. Men dette er blot begyndelsen: venstrefløjens ofte terroriserende opførsel langt ind i MSM er ved at være forbi.

“We hit some new lows over the weekend with the MAGA gang trying to characterize this kid who killed Charlie Kirk as anything other than one of them and doing everything they can to score political points from it” sagde talkshow værten Jimmy Kimmel i sin åbningsmonolog og ændrede med et samtalen om ytringsfrihed i USA. I hvert fald for en stund.

Bemærkningen faldt, mens mange stadig var i chok over mordet på debattøren og kommentatoren Charlie Kirk. Kirk havde, udover at have bygget en medievirksomhed op omkring sig selv som radiovært og organiseret den folkelige bevægelse Turning Point USA (TPUSA), der er blevet tilskrevet en stor del af æren for Trumps valgsejr i ‘24. Men mest var han kendt for at tage rundt på amerikanske uddannelsesinstitutioner og holde åbne debatarrangementer med de overvejende venstreorienterede unge mennesker. Det var netop under et sådant arrangement, at han blev myrdet midt i en sætning. Mere symbolsk bliver det ikke for ytringsfriheden.

Kirk blev myrdet, fordi der blev lyttet

På nettet var det de hårde, korte, verbale konfrontationer, mellem Kirk og unge venstreorienterede, der blev delt og sammen med de generelle løgne, som de etablerede medier var med til at fabrikere og sprede, blev Kirk således for mange, ikke blot en kontroversiel skikkelse, men en farlig spreder af had. Men dette var ikke sandt; de fleste debatter var gode og fredelige dialoger. Hvis man trykker på linket her, er et meget sigende eksempel på den trussel Kirk udgjorde mod dyrkelsen af kønsidentitet, der har forskruet så mange unge menneskers indre liv. 

En ung pige vil gerne dele sin historie med Kirk, mens masser af hendes skolekammerater står omkring hende og mange filmer og streamer til internettet. Kirk spørger under det hensyn om hun er sikker, og det er hun. Kirk hører ikke bare på, at hun taler, han lytter til hendes mest intime tanker om hendes eget selv. Derefter lytter(!) hun til hans respons. Det er et sigende klip fordi hun tør eksponere sin oplevelse af at være et menneske foran Kirk og alverden. Det gør hun fordi hun trygt stoler på, at Kirk ikke var hendes fjende, men hendes ‘ven’ der blot så tilværelsen, dens udfordringer og fordringer anderledes og forsøgte at leve efter dem.

Kirk blev ikke myrdet for det han sagde, men fordi der blev lyttet.

Derfor var det så hårdt et slag for de fleste amerikanere, ja i hele Vesten og herhjemme, på tværs af de fleste politiske skel, at se Charlie Kirks hals eksplodere i en fontæne af blod. Hele ideen om samtalen, det at kunne være sammen som mennesker i det der forbinder os, midt i en ophidset tid, hvor vi endnu ikke har vænnet os til den galopperende digitale og allestedsnærværende kommunikation, skulle forhindres.

Motiveret af kønsidentitet

Hurtigt stod det klart, hvad de fleste kunne regne ud, at morderen (endnu ifølge politiet) var motiveret af kønsidentitet. Selv om den formodede morder ikke selv var trans-seksuel, så var hans samboende kæreste det og en sms-korrespondance - skønt den virker konstrueret, som for at friholde kæresten fra medskyld - bekræfter motivet (en reporter på ABC kaldte i den ånd Kirks morders ord til sin psykisk ustabile kæreste for “bevægende”...). Kirk skulle ikke have held med at så tvivl om de ekstremt jeg-svage unge menneskers radikale valg ved at underkaste sig fertilitets ødelæggende cirkus-kirurgi og hormonbehandlinger. 

Og det var på den baggrund og med den viden, at Kimmel valgte at skyde skylden på Trumps tilhængere. Reaktionerne kom prompte. TV selskabet ABC blev presset af deres storkunder, andre medier der købte deres programmer, til at suspendere Kimmel for hans usmagelige kommentar. Men det der fik debatten om ytringsfrihed på alles læber, var formanden for FCC, Federal Communications Commission, Brendan Carrs kommentar til journalisten Benny Johnson, som lignede en slet skjult trussel. Da æteren er offentlig ejendom, er de æterbårne medier som ABC underlagt en ‘public service’ forpligtelse, der administreres af FCC. “The FCC is gonna have remedies that we can look at and again, we ultimately be called to be a judge on that” sagde Carr

This is a very, very serious issue right now for Disney [ABC’s owner]. We can do this the easy way or the hard way. These companies can find ways to take action on Kimmel, or there is going to be additional work for the FCC ahead.

Bekymring for ytringsfriheden - og Kimmels genkomst

Kabel-TV, som Fox News, CNN og MSNBC, er en tilkøbt vare og her kan man ytre sig helt frit. FCC kan mere end at censurere, de kan, som offentlige myndigheder er bedst til, bruge deres kreative inerti til at sylte kommende ansøgninger om fusioner i mediebranchen. Derfor blev truslen opfattet så direkte. “Kimmel has had his show on ABC for 22 years, and they suddenly decided to cancel it purely for “business reasons.”” skrev Glenn Greenwald således og tilføjede “It’s just a gigantic, incredible coincidence that it all happened a day after the FCC Chair threatened everyone with state punishment if they aired his show”.

Men Kimmel blev taget til nåde forleden, og han vendte tilbage med en grådkvalt omend bagvendt undskyldning for sin bemærkning. Som diktator har Trump altså igen vist sig inkompetent, men ikke desto mindre blev en trussel luftet. Pludselig var der to sider af den samme bekymring for ytringsfriheden, og de delte sig ikke helt på en ‘højre-venstre’ akse.

Den republikanske senator og forfatnings-ekspert Ted Cruz udlagde morsomt Carrs udmelding som taget fra en gangsterfilm; ‘fin forretning du har her, det ville være en skam, hvis der skete noget med den’. Også den konservative kommentator Ben Shapiro var ude med riven, mens CNNs opfordrede Demokraterne til at gribe i egen barm, da de førhen var meget ivrige fortalere for at censure. Det kommer vi til, efter lidt stemning fra debatten.

“Lame-duck comic Stephen Colbert unironically announced We are all Jimmy Kimmel,” and 400+ Hollywood celebrities signed an ACLU letter in Kimmel’s defense, with Senators like Connecticut’s Richard Blumenthal citing an “unprecedented act of government censorship.”” skrev Matt Taibbi. “The media is trying to make Jimmy Kimmel into their Charlie Kirk” bemærkede Greg Gutfeld på The Five “..as if like getting fired is the same as getting fired upon”. “For those on the right who might like what they’re seeing from this FCC”: advarede Bari Weiss, der tidligere var blevet presset ud som debatredaktør på New York Times af venstreradikale kollegaer, “Remember that Democrats will wield this power again” – som om det ikke har været virkeligheden hele tiden tilføjede Christoffer Ruffo og linkede til en læseværdig artikel med en medfølgende rapport fra CATO instituttet, om hvorledes konservative var blevet censureret nidkært af myndighederne siden John F Kennedy var præsident.

Hvad sagde Kimmel selv i 2016-2021

Så lad os blot se lidt på de seneste år, efter det “censur industrielle kompleks” for alvor tog fart i 2016, som fortalt af netop Jimmy Kimmel i 2021:

Trump has been suspended from Twitter, Instagram, Facebook and even Snapchat. But don’t worry mr president there is still plenty of apps you have access to; you still have Spotify to drown out the sound of millions of people cheering as you leave; you still have PetFinders, you have Cameo which will soon be your primary source of income; you can still play AmongUs, a game where everyone accuses each other of being against them – you’d love it; you can play Pokemon Go, you and Donnie Jr can hunt Picachu’s together.

And when no one else watches, don’t forget there is always your old friend, the Domino’s Pizza Tracker. 

Not Only did Trump get banned from Twitter, Google, Apple and Amazon removed the Parler from their platforms. Parler is where all the rightwingers gathered to post Q’Anonsens and misspell the word parler, and no one was more upset about Parler going away than a snraky little congressman named Devin [klip til Devin Nues der beklager at han, som følge af Parler’s nedlukning ikke længere længe kunne tale til sin 3 mio. følgere der] I mean other than being on Fox News right now. Why does Devin Nunes always look like someone knocked his ice cream out of his hand?

Trumpers are complaining bitterly that they are being silenced, in fact they won’t shut up about being silenced on their three propaganda tv networks, on a thousand conservative radio shows and all over the internet, they are screaming about being silenced. they won’t be silent about being silenced.

Bidens censur på SoMe

Og forleden indrømmede Google, der bl.a. ejer Youtube, at det har censureret lystigt på Biden regerings opfordringer, som Meta’s Mark Zuckerberg, der driver bl.a. Facebook og Instagram har gjort tidligere.

Parler, det alternative sociale medie, der ikke ville bøje sig for censurpresset, havde nægtet at fjerne historien om Hunter Bidens computer, der ud over hans slibrige liv med prostituerede, nogle mindreårige, og stoffer også indeholdt korrespondancer og regnskaber der vidnede om familien Bidens korrupte virke i kølvandet på Joe Bidens politiske magt. Efterretningsvæsenet vidste at computeren og beviserne var ægte, men som tidligere FBI direktør James Comey sagde, så ‘skulle det være Joe Biden’ der vandt i 2020 – netop derfor, faktisk.

Og sammen med Bidens kampagneleder og senere forsvarsminister Antony Blinken forfattede CIAs Mike Morrell et åbent brev, signeret af 50 kollegaer, der påstod at hele historien lignede russisk desinformation, hvilket førte til at medierne ukritisk dømte det som russisk desinformation og historien blev prompte kvalt på alle de sociale medier. Alle, bortset fra Parler, der følgelig selv blev kvalt, som Kimmel så faktuelt og hoverende fortalte.

“Curiously, some of these politicians and pundits are claiming that, yet again, democracy will die if Kimmel is not allowed to spread disinformation” undrede Jonathan Turley sig. Det var ikke blot Kimmel, men alle hans midaldrende, hvide talkshow kolleger, der hoverede over den massive politiske censur, dengang magten var deres. Alligevel mente CNNs Jake Tapper at Kimmels tre dages suspendering “pretty much the most direct infringement by the government on free speech that I've seen in my lifetime”. Man kunne minde ham om Brian Stelters, hans kollega på CNN, ord “Reducing a liar’s reach is not the same as censoring freedom of speech; freedom of speech is different than freedom of reach” og "It's not cancel culture here, it's consequence culture" da den konservative Lou Dobbs (der i forne tider havde programmet Moneyline på CNN) blev fyret. Der er stadig mange, der får deres nyheder fra folk som Tapper og Stelter.

Tiderne skifter

Men måske ikke så meget længere, fortalte Mark Halperin, thi der er sket et skifte i magtbalancen over offentligheden fra venstrefløjens stærke greb over de nedarvede medier, til deres stigende irrelevans. ABC, CBS, Washington Post og New York Times er ikke længere de institutionelle magtbastioner, de engang var. Halperin tilskriver en stor del af Trumps popularitet, folks stigende foragt for den politiske ensidighed, som de engang førende medier er forfaldet til, de seneste mange år.

Derfor er Kimmels fyring et afgørende vendepunkt. Et er truslen fra FCCs Carr, noget andet er forretningsmodellen, som ikke blot har skræmt den ene politiske fløj væk, men også folk, der blot vil have almindelige programmer uden konstant at blive prædiket til. Det er en udvikling, der tog sit udgangspunkt, da Musk købte Twitter, det nuværende X og gjorde op med platformens, den suverænt vigtigste politiske slagmark, undertrykkelse af konservative stemmer og historier (som Hunters computer). “Elon Musk, who is so angry about conservative voices being “silenced” that he bought Twitter and turned it into X-crement” formulerede Kimmel det tidligere midt i en 12 minutter lang anti-Trump tirade.

Men der er en større revolte i gang, som David Ellison, der er tæt på Trump-familien, har købt CBS. Ikke nok med det, så leger han også med tanken om at købe CNN. Dertil kommer at Trump, som led i en sikkerhedspolitisk tænkning, arbejder på, at få TikTok på amerikanske hænder, således at Kina ikke kan manipulere med algoritmerne og afgøre, hvad amerikanerne ser som normalitet (venstreorientering og trans ideologi primært), og køberne vil højst sandsynligt være folk tæt på Trumps omgangskreds.

Det er læren fra Trumps første præsidentperiode, hvor man på ingen måde havde fokus på at ændre magtstrukturerne i systemet, der også omfatter universiteterne. Meningsmonopolet brydes således på den traditionelle front og både af og på den digitale front. Og Halperin spørger:

“Can you imagine… political elections if big media organizations were controlled by the other side? Can you imagine how painful that would be? Yes, you can, because that’s what conservatives have dealt with now for decades.”

Venstrefløjen i chok

Men det er helt nyt for venstrefløjen at ville få modspil. De vil føle smerten, som levede de i et russisk autokrati, hvor de ikke længere kan tage for givet at få forståelse for deres intimiderende og ofte terroriserende opførsel. Det vil gøre den yderste fløj mere motiveret for at gribe til vold. Et eksempel har vi måske fået da en 64 årig der “previously worked as a legislative director for the California Federation of Teachers” åbnede ild mod en afdeling af Kimmels arbejdgiver ABC, skriver Colin Rugg. Og flere venstrefløjsere har til deres chok fundet, at det kan få arbejdsmæssige konsekvenser også for dem at ytre sig på nettet.

Højrefløjen, især i sin populistiske form, søger at genskabe samfundskontrakten, som de ser, at eliten have svigtet. For dem giver samfundet kun mening hvis kontrakten holdes af alle, og deri ligger ikke vold men reciprocitet. Optøjerne 6. januar 2021 var ikke en opstand, men opstod dels spontant, dels ægget af dele af politiets fremfærd ved at skyde gummikugler og chokgranater ind i mængde, dels ægget af agent provocateurs fra Antifa, Black Lives Matter og FBI. Den var drevet af en voldsom frustration over flere års brud på samfundskontrakten kulminerende med politikernes manglende vilje til at holde audit med et højst kontroversielt valgresultat og bringe transparens til den amerikanske valghandling – demokrati dør, som bekendt, i mørke. 

Grunden til at højrefløjen dominerer så massivt på frie medier, hvor meninger kan brydes, er at den har omfavnet populismen, der grundlæggende er almindelig sund fornuft. Kønsopdelte badeværelser er ‘safe spaces’ for kvinder, så de ikke bliver konfronteret med ‘giftig maskulinitet’. Det samme med kønsopdelt sport. At argumentere for at psykisk syge skal have adgang til kvinders safe spaces betyder, at perverse freaks får frit spillerum  - og det kan 80% af befolkningen forstå, mens resten lader som om de ikke kan i et forfængeligt forsøg på fejlslagen sofistikation. 

Charlie Kirks død har givet de konservative og populisterne en mission og alle, bortset fra venstrefløjen, kan mærke det – og retter sig ind

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt