"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

I Rusland myrder de friheden

Maj 2007 - Henrik Ræder Clausen

Én for én bliver demokratiets og ytringsfrihedens tilhængere ryddet af vejen, mens befolkningen glæder sig over de nye forbrugsmuligheder

Det har været mere bekymrende at følge udviklingen i Rusland, efter at Jeltsin slap roret den sidste dag i 1999 og overlod præsidentposten til Vladimir Putin. I første omgang håbede mange, at frigørelsen fra sovjet-diktaturet ville fortsætte, og et ægte demokrati med fair og frie valg ville opstå. Det er som bekendt ikke gået sådan. Det er en historie fuld af detaljer om centralisering og diskret afdemokratisering. To begivenheder står som milepæle i den nye undertrykkelse af friheden i Rusland:

Arrestationen den 25. oktober 2003 af Mikhail Khodorkovskij for skattesvindel i forbindelse med privatiseringerne, der havde gjort ham til en af Ruslands rigeste mænd. Processen, der også førte til reel nationalisering af hans olieselskab Yukos, blev af de fleste sat i forbindelse med hans ambition om at bruge sin rigdom til at konfrontere Putin i det politiske liv. Det var ikke populært i Kreml.

Og Khodorkovskijs banemænd havde den fordel, at det ikke var nødvendigt at fabrikere falske anklager, som det var traditionen i sovjettiden, og som de forgæves havde forsøgt mod Tjetjeniens tidligere udenrigsminister Akhmed Zakaev. Privatiseringerne under Jeltsin var foretaget over hals og hoved, og der er næppe nogen i Rusland, der er blevet hovedrig uden på en eller anden måde at have beskidte hænder. Men det er ikke noget problem for de rige – undtagen hvis de udfordrer magthaverne i Kreml. Khodorkovskij kunne anklages for reel svindel og dermed fjernes fra den politiske scene uden de store problemer. Dette til skræk og advarsel for andre, der måtte få lyst til at gøre noget tilsvarende.

Jeltsins sjuskede privatiseringer er et problem på flere måder. Når staten kan bruge sin viden mod rigmændene efter behov, er de store firmaers uafhængighed tvivlsom, ligesom deres vilje til at støtte politisk aktivitet, som vi kender det i Vesteuropa, er stærkt begrænset. Fremvækst af et ægte russisk demokrati forudsætter, at alle skeletter fra denne periode bliver rystet ud af skabene og konfronteret. Det ville i samme omgang medføre en konfrontation med den russiske mafia, og det er ikke let. Indtil det sker, er staten i besiddelse af betydelige mængder ammunition imod oligarkerne, så man kan tvinge dem til at koncentrere sig om forretninger frem for politik.

Efter rigmændene, journalisterne

Med rigmændene sat på plads kom turen til journalisterne. Der har over de seneste år været 14 uopklarede mord på Putin-kritiske journalister, sidst Alexander Litvinenko, der ca. 1. November 2006 blev forgiftet med det usædvanlige stof polonium 210. Polonium er et kortlivet radioaktivt stof, der har den særlige egenskab, at det er vandopløseligt, og dermed bringe den hårdtslående men ellers harmløse alfa-radioaktivitet direkte ind i blodbanen, hvor den forårsager uoprettelig skade på alle indre organer. Polonium kan kun fremstilles i en atomreaktor. Det anslås, at markedsprisen for den dosis, Litvinenko fik, er to millioner dollars, og stoffet er sporet til en russisk reaktor. Hvem der konkret har organiseret det, kan man kun gisne om. Det seneste i sagen er, at Scotland Yard anklager tre eks-agenter fra KGB for mordet, og at Rusland nægter at udlevere dem, angiveligt i protest mod at Storbritannien ikke vil udlevere den Putin-kritiske rigmand Boris Berezovskij, der har politisk asyl i Storbritannien.

Anna Politkovskaja – betalte prisen for sin kritik af magthaverne
Anna Politkovskaja – betalte prisen for sin kritik af magthaverne

Ingen sag var dog så rystende som mordet på den højt berømmede journalist Anna Politkovskaja, der blev skudt ned foran sin beskedne lejlighed i Moskva den 7. oktober 2006. Mordet er ikke opklaret, men der er næppe tvivl om, at hendes arbejde med at afsløre magtmisbrug og korruption på alle niveauer af det nye Rusland var hendes afgørende forbrydelse.

Krigen i Tjetjenien havde hendes særlige bevågenhed. Krigen, der startede som en løsrivelseskamp med en forhistorie helt tilbage til Stalins massedeportationer, udviklede sig usædvanlig brutalt, og Politkovskajas afsløringer af den russiske hærs grusomheder var stærkt belastende for styret i Moskva.

Men det var ikke bare Tjetjenien. Politkovskajas afsløringer af korruption, politivold, valgsvindel etc. skaffede hende endnu flere fjender. Der var mange, der gerne så hende fjernet, og alt for få, der havde interesse i at beskytte hende. Tilsvarende er der nok en officiel forargelse over mordet. Men interessen i at opklare det virker betydeligt mindre end den modstand, der ydes rundt om i styrets afkroge. Ved at true både rigmænd og journalister til tavshed kan styret slippe for kritik. For en tid. De nylige demonstrationer anført af den russiske skakmester Garri Kasparov viser, at drømmen om frihed og demokrati stadig er levende og kan få folk til at sætte noget på spil.

Politkovskajas bøger sælger i store oplag uden for Rusland. Men inde i landet kan de ikke udgives, for mordet har haft den ønskede virkning: At true folk til tavshed. Og hvorfor skulle menige russere bekymre sig om idealer og frihed? Økonomisk går det fint i Rusland. Udlandsgælden er betalt tilbage, og de mange oliepenge giver dynamik til et samfund, der i lange perioder ikke har kendt til andet end stagnation. Mulighederne for at få en rigtig uddannelse, et godt job og et liv, der er langt mere komfortabelt end russerne havde ventet det for blot 10-20 år siden, fylder meget i de fleste russeres hverdag. At afsløre og udfordre Kreml og andre magthavere bringer derimod straf og død med sig.

Resultatet er tydeligt i statistikkerne: Rusland har en bedrøvelig 147ende plads på Journalister uden Grænsers opstilling, og der er ingen tegn på, at staten har tænkt sig at ændre kurs.


Henrik Ræder Clausen

 

Rusland har en bundplacering på Freedom House:
http://www.freedomhouse.org/uploads/fop/2007/FH_mopf2007.pdf

Rusland er på en deprimerende plads 147 på ranglisten for pressefrihed:
http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=639

Underskriftsindsamling for opklaring af mordet på Anna Politkovskaja:
http://www.rsf.org/article.php3?id_article=18803

Wikipedia artikel om Vladimir Putin:
http://en.wikipedia.org/wiki/Vladimir_Putin

Forgiftningen af Alexander Litvinenko:
http://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_Litvinenko_poisoning

Wikipedia artikel om Mikhail Khodorkovskij:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mikhail_Khodorkovsky

Wikipedia artikel om Anna Politkovskaja:
http://en.wikipedia.org/wiki/Anna_Politkovskaya

Kasparov arresteret ved demonstration for russisk frihed:
http://edition.cnn.com/2007/WORLD/europe/04/14/kasparov.protest/index.html

Tre KGB-mænd sigtes for Litvinenko-mord:
http://politiken.dk/udland/article288920.ece