Politisk korrekte har på det seneste slået sig på en ny sportsgren: Hvem kommer først med nye beskyldninger mod Trykkefrihedsselskabet for at være modstander af ytringsfriheden?Retten til at gå i telt
Førertrøjen har længe siddet på CEPOS-atleten Jacob Mchangama, der har bebrejdet os, at vi ikke har forsvaret den tidligere PET-mand og nuværende islam-ekspert Hans Jørgen Bonnichsen. Hans ytringsfrihed skulle være frygteligt truet, forlyder det, hvilket dog ikke har forhindret ham i at udsende en strøm af tilkendegivelser om mange vigtige emner. Det forklarer, at vi slet ikke har bemærket, hvor truet han er. Det går også Mchangama på, at Trykkefrihedsselskabet ikke har agiteret for muslimske kvinders umistelige ret til at gå omkring i et telt – eller for deres mænds ret til at tvinge dem til det. Når vi er så nederdrægtige, kan vi umuligt være tilhængere af ytringsfriheden, mener CEPOS-manden.
Ny spiller
Nu har Mchangama-segmentet fået stærk konkurrence af en ny spiller, nemlig Zenia Stampes forening, Den Republikanske Grundlovsbevægelse (DRGB), der bebrejder os, at vi ikke protesterede, da politiet forbød dem at fejre dronningens fødselsdag med en antiroyal demonstration på Amalienborg Slotsplads midt iblandt dem, der var kommet for at ønske majestæten tillykke. Og vi må ærligt erkende, at vi har haft mere nærliggende sager at tage os af – tegnere, der skal slås ihjel, fordi de har tegnet noget forkert, næsvise debattører, der bliver trukket byretten, fordi de har brugt deres ytringsfrihed på en politisk ukorrekt måde, og den slags.
Men det er for galt, meddeler nu en vis David Ommanney, der præsenterer sig som talerør for Den Republikanske Grundlovsbevægelse. I to mails til Trykkefrihedsselskabet forlanger han en forklaring på, at vi ikke forsvarede Zenia Stampes umistelige ret til at forsure dronning Margrethes fødselsdag. "I burde skamme jer dybt, og overveje, om jeres forening måske passer bedre ind i et tredje verdens land," skriver han til os. I en opfølgende mail beskriver han vores holdning som "hykleri og humbug".
Vi vil til enhver tid forsvare Stampes og Ommanneys umistelige ytringsfrihed til at forlange os sendt til f.eks. Iran, Zimbabwe eller Venezuela, hvorefter man med garanti ikke vil høre mere til os. Vi forstår udmærket, hvorfor Zenia Stampe og hendes håndgangne mænd ser frem til en sådan løsning. Da vi forventer, at den nye beskyldning mod TFS snart vil finde vej til mainstream-medierne, kan vi lige så godt offentliggøre det svar, som Trykkefrihedsselskabet den 18. august har sendt David Ommanney:
Kære David Ommanney
Katrine Winkel Holm har bedt mig som formand for TFS svare på din fornyede henvendelse, hvor du gentager dine anklager mod Selskabet, dog ikke i en helt så grovkornet form som i din første mail, der var ledsaget af beskyldninger om, at vi ikke går ind for ytringsfriheden og burde flytte til et tredjeverdens-land. Er det ikke lidt racistisk over for den tredje verden?
Du skiver også, at den Republikanske Grundlovsbevægelses synspunkter ikke er Trykkefrihedsselskabets, og det har du ganske ret i. Som du vil kunne se i vores vedtægter, står der ikke noget om, at vi vil afskaffe kongehuset. Vi har ganske enkelt ikke nogen politik på området og skal ikke have det. Dvs. at vore medlemmer er velkomne til at mene, hvad de vil om monarkiet. Man kan være tilhænger, modstander eller ligeglad. Vores eneste krav til medlemskabet er, at man går ind for ytringsfriheden.
Jeg kan se, at samme krav ikke gælder DRGB, hvis formand, Zenia Stampe, har det med at melde folk til politiet, når de siger noget, hun ikke bryder sig om. Hvad den konkrete sag om demonstrationen på Amalienborgs Slotsplads under dronningens fødselsdag angår, så har jeg svært ved at se, hvad den har med ytringsfriheden at gøre.
I har jeres frihed til at agitere mod monarkiet i skrift, tale og under demonstrationer. Men denne ytringsfrihed indebærer ikke, at man nødvendigvis skal have ret til at gøre det, hvor som helst og i en hvilken som helst situation. Også ateister har ret til at agitere for deres synspunkter, men jeg tvivler på, at de har lov eller bør have lov til at gøre det i kirken under gudstjenesten eller i en moske under fredagsbønnen. Skal man have lov at demonstrere mod den danske indsats i Afghanistan under begravelsen af en af de faldne soldater og f.eks. stå med skilte, der bekendtgør, at den døde selv var ude om det? Under en sådan begravelse plejer der jo at komme mennesker, der ønsker at udtrykke deres sorg over dødsfaldet. Skal andre så ikke have lov til at komme til stede ved kisten og udtrykke deres glæde? Skal man have lov til at demonstrere i Folketingssalen, når der er samling? Skal man kunne protestere i byretten, hvis man er utilfreds med et vidneudsagn eller dommerens afgørelse? Osv. Spørgsmålene er mange. Vil Det Radikale Venstre acceptere, at demonstranter får adgang til salen, når partiet holder landsmøde? Her kunne de f.eks. frembære skilte med påskriften: "Tillykke med meningsmålingerne. Vi stemmer heller ikke på jer." Jeg håber, at I kan finde passende svar på disse spørgsmål, ellers kunne man med jeres egen logik anklage jer for at være hyklere og falske venner af ytringsfriheden. Da I, så vidt vi forstår, fik lov til at demonstrere tæt ved Amalienborg under dronningens fødselsdag, blev jeres berettigede krav om ytringsfrihed opfyldt.
Venlig hilsen
Lars Hedegaard
Formand for Trykkefrihedsselskabet
