Det var mildest talt tankevækkende at være vidne til den mærkværdige debat i de danske medier i sidste uge i kølvandet på de tragiske drab på jødiske børn i Toulouse i Frankrig.
Selvfølgelig højreekstremist
Efter at en i første omgang ukendt gerningsmand slog uskyldige jødiske børn og forældre ihjel, var de såkaldte eksperter herhjemme ikke sene til at udtale sig om, hvad motivet kunne være, eller hvem der kunne stå bag.
Selvfølgelig måtte gerningsmanden være en højreekstremist, mente flertallet som stod i kø for at komme i Deadline og diverse andre medier.
Her må jeg understrege, at de journalister, som interviewede eksperterne i Deadline, forsøgte at få dem til at begrunde deres svar med logiske forklaringer.
Men for eksperterne var det vigtigere at påpege, at man muligvis igen stod over for en Breivik-type, som var gået amok.
Nu ved vi, at gerningsmanden er en militant islamist. Det er i hvert fald, hvad den franske premierminister, Francois Fillon, har kaldt ham. Og det er også, hvad BBC, som ellers er meget tilbageholdende med at sætte etiketter på folk, har skrevet.
Men er det ikke også den mest nærliggende betegnelse at bruge om en mand, som har været på opdragelses- og træningsrejse til Pakistan og Afghanistan?
”Ingen grund til panik”
Men lad os tage fat i, hvad der er fakta og fiktion i denne sag.
Henrik Prebensen, lektor i Franske Studier ved Københavns Universitet, var i Deadline i DR2 for at berolige danskerne efter Toulouse-drabene.
Han udtalte, at kloge hoveder mente, at det måske drejede sig om 10 til 12 personer, der har været i Afghanistan i de senere år. Derfor mente han ikke, at danskerne på nogen måde havde grund til at frygte et lignende angreb.
Problemet var minimalt, ifølge ham. Men er dette fakta eller fiktion?
Lad os tage en anden gæst, som Deadline havde inviteret, efter at der ikke længere herskede tvivl om, hvem gerningsmanden bag massakren i Toulouse var.
Lektor Jørn Boisen gæstede Deadline og kom med nogle helt andre tal. Han sagde, at der var mellem 12.000 og 15.000 yderligtgående muslimer, dvs. salafister, i Frankrig.
Han sammenlignede situationen med Danmark og sagde, at tallene svarede til at have knap 1000 salafister i Danmark.
Men selvom hans talmateriale var helt anderledes, var hans argumenter stadigvæk de samme. Der var ingen grund til panik.
Andre medier har citeret, at der er ca. 400 militante islamister i Europa, som kunne tænkes at begå handlinger som dem Mohamed Merah begik.
Han besluttede at dø som en "shahid", altså som en islamisk martyr, og det kan desværre inspirere andre terrorister.
Nu har jeg valgt ikke at nævne de mange begejstrede journalister fra diverse danske og svenske medier, som håbede og troede, at en højreekstremist stod bag angrebene.
De har nu et forklaringsproblem.
Europæernes egen skyld
Men det vigtigste er, at befolkningen forstår, at terrorisme-eksperterne er præget af en ideologisk modstand mod befolkningens ønske om at få sandheden at vide.
De fortsætter med at vildlede befolkningen med selektiv brug af fakta, for til sidst at fortælle, at det selvfølgelig er europæernes egen skyld, at de i deres samfund huser folk, som er interesserede i at undergrave de demokratiske principper, som samfundet bygger på.
Mrutyuanjai Mishra er europæisk master i menneskerettigheder og demokratisering, JP-blogger og tidligere bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet
