Eva Herman: Historien om en mediehetz

Alle løgne gendrevet

Det er de færreste mennesker, der har prøvet at blive smidt ud af et fjernsynsprogram. Men det har Eva Herman, den tyske journalist og forfatter, der på onsdag taler i Trykkefrihedsselskabet.

Det skete den 9. oktober 2007 og var kulminationen på en heksejagt uden lige.

I dag, tre år senere, har hun rettens ord for, at den journalist, der påstod, at hun havde rost Hitlers familiepolitik, løj, og hun har i en medrivende gennemgang af hele sagen grundigt gendrevet alle vilde påstande.

Bogen med titlen Die Wahrheit und ihr Preis. Meinung, Macht und Medien, som allerede er blevet omtalt i Sappho, giver en kuldegysende fornemmelse af, hvor magtesløs man er, når man som hun oplever en ustoppelig lavine af medie-bagvaskelse.

Lige meget hvor mange gange hun benægtede og korrigerede de løgnagtige påstande, hun fik skudt i skoene, blev hun ignoreret.

Resultatet var, at hun mistede sit job som studievært på NRD, og at hun i løbet af et døgn blev persona non grata, en mellemting mellem et ikke-menneske og  et u-menneske, som man bliver smittet af at omgås.

”Eva Braun”

Hvad var det, Eva Herman blev anklaget for?

Hetzen mod Herman begyndte i 2006, da hun udgav den feminismekritiske bog Das Eva-Prinzip. Für eine neue Weiblichkeit. Jeg læste og anmeldte den og sluttede min rosende JP-anmeldelse af med følgende ord:

”Familien er blevet foragtet af kommunisme, nazisme og feminisme. Eva Herman vil have os til at droppe ismernes foragt for samfundets kernecelle og skabe en renæssance for familien. Man må ønske hende held og lykke med denne kvindekamp. Det får hun brug for.”

Ja, det fik hun sandelig brug for. Bogen var et personligt opgør med feminismen, skrevet af en frafalden karrierekvinde og gjorde hende selvfølgelig voldsomt hadet i feministkredse; Tysklands over-feminist, Alice Schwartzer, opfordrede direkte hendes arbejdsgiver til at fyre hende.

Kald det søstersolidaritet.

Og i journalistkredse udnævntes hun straks til ”Eva Braun”, selv om hendes bog leverer en præcis kritik af Hitlers familiepolitik.

Bogen blev alligevel en stor succes og året efter kom efterfølgeren, Das Prinzip Arche Noah. Warum wir die Familie retten müssen (Noahs ark-princippet. Hvorfor vi må redde familien).

Bandlysning for åben skærm

Det var under lanceringen af den, hammeren faldt. En journalist fra Hamburger Abendblatt, Barbara Möller, citerede Herman for at have rost Hitlers familiepolitik og alle medier skrev af efter hende.

Hvad havde Herman sagt?

Hun havde sammenlignet 68ernes kamp mod familien med nazismens ringeagt for samme. Ordret: ”Vi må alle igen begynde at værdsætte moderbilledet igen, der desværre blev afskaffet af nationalsocialismen og den deraf følgende 68-bevægelse”.

Moderbilledet havde eksisteret før, under og efter nazismen – trods nazismen, der havde perverteret det og derfor efterfølgende gjort det ubrugeligt. Dét var Hermans ret skarpsindige pointe, der ved hjælp af ren citatfusk fra Barbara Möllers side blev udlagt som en hyldest til Hitlers familiepolitik.

Herman røg ud i kulden. ”Pludselig ville ingen have noget med mig at gøre”, konstaterede hun. Da hun blev inviteret ind i Johannes B.Kernes tv-program, så hun det som en chance for at rette op på alle misforståelser. Det var naivt. I programmet, som kan ses her, anklages hun for at bruge nazi-begreber, fordi hun anvender ordet Gleichschaltung – ensretning - om medierne.

Ordet Gleichschaltung blev ganske rigtigt anvendt af nazisterne, men af mange andre siden. Herman forsøgte at stoppe den vanvittige debat ved henkastet at sige, at vi jo også kører på Autobahnen, selv om Hitler fik dem bygget.

Dén bemærkning blev alibiet for at smide hende ud. Vær venlig at gå, bad tv-værten honning-sødt. Tydeligere kunne det ikke udtrykkes, at Herman nu var lyst i medie-band.

På onsdag taler Eva Herman om ”Sandhedens pris. Medier, magt og meninger”  kl. 19.30 i Forfatterforeningen i København. Tilmeld dig arrangementet og læs mere om det her.