"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

DR-pris til kulturrelativismens pave

27. januar 2012 - Artikel - af Katrine Winkel Holm

Katrine Winkel Holm

Gårsdagens uddeling af Rosenkjærprisen og kåringen af årets ord viser P1's ihærdighed hvad angår illusionspleje.

Lige før jul kårede DR’s seriøse radiokanal, P1, årets ord. Dommerkomitteen valgte ”det arabiske forår”, fordi det repræsenterede noget positivt.

Kåringen fandt sted på et tidspunkt, hvor de fleste andre efterhånden havde indset at det arabiske forår var en illusion. At ”Jasminrevolutionen” alligevel ikke var Mellemøstens svar på murens fald. Nærmest tværtimod.

Men i DR’s P1 blev man altså ved at klynge sig til illusionen som et barn til en sutteklud.

I går, på etårsdagen for oprøret i Egypten, fulgte P1 denne kurs til dørs ved at give DR’s fornemme formidlingspris, Rosenkjærprisen, til professor og islamforsker Jakob Skovgaard-Petersen.

Formanden for dommerkomitteen Anders Kinch-Jensen, redaktør på P1, fremhævede Skovgaard-Petersens ”dialogorienterede” formidling af islam i sin begrundelse.

Professorens formidlings-forsømmelser

Nu har der på det seneste været en del blæst om Skovgaard-Petersens formidling af islam.

Det viser sig, at han har givet en særdeles enøjet fremstilling af bl.a. sheikh Yusuf Qaradawi, der er kendt for med løs hånd at uddele fatwaer (blandt andet til Robert Redeker) og tordne mod homoseksuelle og utildækkede kvinder.

Ikke desto mindre er denne mand af Skovgaard-Petersen blevet rost for at være blevet mere ”demokratisk”, selv om han tidligere var mere ”autoritær”.

At Qaradawi så sent som i 2009 hyldede Hitler og roste hans udryddelse af jøder fandt Skovgaard-Petersen det ikke umagen værd at nævne.

At Al-Azhar-universitetet i Egypten udelukker jøder og kristne, fandt heller ikke vej til Skovgaard-Petersens formidling.

Til gengæld fremhævede prismodtageren, at der i den arabiske verden er mere fri kulturel selvkritik i pressen end i Vesten, selv om det er alment kendt, at der ikke findes nogen fri presse overhovedet i den arabiske verden.

Professorens pinlige formidlings-forsømmelser blev før jul trukket frem af Klaus Wivel i Weekendavisen og har siden givet anledning til en del debat og kommentarer

(Bent Blüdnikow i Berlingske, Geoffrey Cain i Jyllands-Posten).

Det kan ikke helt været forbigået P1-redaktør Anders Kinch-Jensens opmærksomhed. Alligevel valgte han at give belønne professorens utroværdige skønmaleri af den islamiske verden.

Illusionspleje

P1 gør, hvad P1 kan for at passe og pleje illusionerne:

Det arabiske forår er årets ord og kulturrelativismens pave er årets formidler.

Lytterne skal lulles ind i drømmen om, at alt ville være godt, hvis det ikke var for de forhærdede islamofober, der samvittighedsløst italesætter en ikke-ekstisterende modsætning mellem ”dem” og ”os”.

Garvede kritikere af DR og P1 vil ikke undre sig. Der er intet nyt ved denne DR-opførsel.

Under den kolde krig var slagsiden også kolossal. DR nedtonende socialismens og kommunismens forbrydelser og udnævnte de kommunistforskrækkede koldkrigere til problemet.

Og selvfølgelig har Bent Jensen, i modsætning til Sigurd Barrett (!), aldrig modtaget Rosenkjærprisen.

Men skal det aldrig, aldrig blive bedre?

 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg