Orbach, Benjamin Orbach: Live From Jordan: Letters Home From My Journey Through the Middle East And Other Parts of the Arab World. New York, etc. (Amacom), 2007. 14,96 U.S. dollars
”Værket har forgæves været eftersøgt på et dansk bibliotek. Såfremt det ønskes, kan værket skaffes fra udlandet for 50 kr.” Sådan lyder den venlige hilsen jeg modtog fra Det Kongelige Bibliotek forleden dag, og det er desværre ikke første gang. Efterhånden som jeg bestiller flere bøger, modtager jeg stadig oftere venlige hilsener om, at bøger, som står opført i kataloget, ikke længere er at finde i offentlige bibliotekssamlinger. Imidlertid synes det næppe at være et generelt problem, da danske, engelske og tyske materialer fremskaffes uden problemer. Persiske bøger derimod har åbenbart en tendens til at forsvinde. Senest tolv persiske bind om Afghanistan, hvoraf kun halvdelen kunne fremskaffes.
Imidlertid er jeg så heldig at mine persisktalende venner velvilligt stiller deres private bogsamlinger til min rådighed. Under et høflighedsbesøg fandt jeg forleden et par bind om Afghanistans autoritære reformator, Kong Amanullah (r. 1919-1929), de bedste værker fra samtidig iransk afghanologi samt en række andre værker af interesse for mit arbejde. Overraskelsen var imidlertid stor, da jeg så offentlige bibliotekers stempler på flere af bøgerne. Direkte adspurgt, hvorfor bøger fra danske samlinger er at finde i min iransk/danske landsmands private samling, fik jeg følgende svar: ”Hr. Alfoneh! Vore landsmænd er nedrige tyve! Jeg måtte komme dem i forkøbet for at redde bøgerne og gemme dem et sikkert sted. Man ved aldrig hvornår man får brug for dem!”
Min iransk/danske landsmands svar fik mig til at tænke tilbage på den første tid, jeg tilbragte i Danmark og alt, hvad der forbløffede mig ved landet. Jeg husker at have undret mig over, at danskerne, tilsyneladende uden synlig politi-tilstedeværelse, holdt sig for gode til at smide skrald på gaden. Forbløffet var jeg også over, at blomster i offentlige parkanlæg fik lov til at pryde haverne uden, at de besøgende plyndrede dem. Frisk i erindringen har jeg endnu skovlbevæbnede iranske gartnere som nidkært vogter over den persiske rosenhave og snerrer ad de besøgende! Selv i dag bliver jeg overrasket over det regnfulde Danmarks bevidsthed om drikkevandets værdi som en knap ressource, mens iranerne i 40 graders varme og med udsigt til tørke og vandrationering fylder swimmingpoolen og vasker bilen. Læg dertil min undren over skattesystemet og det solidariske velfærdssystem, der fungerer trods sort arbejde og skattely.
Men hvilken magisk kraft får danskeren til at tilbagelevere bøger til offentlige biblioteker, undlade at smide skrald på gaden, værne om miljøet og betale skat? Svaret findes i et eneste ord: fællesskabsfølelse. Gennem århundreder er det lykkedes danskerne at skabe et tillidsbaseret system, som værner om fællesskabet og skaber samhørighed danskerne imellem. Eller nøjagtigt det modsatte af de fleste mellemøstlige samfund, som er præget af fjendskab mellem stat og samfund og mistro mellem samfundets medlemmer – samt konkurrerende loyaliteter som familie, klan og stamme-struktur, som svækker fællesskabsfølelsen i tilsyneladende moderne samfund.
Alt dette meget mere kan læses i Benjamin Orbachs indsigtsfulde, kærlige og morsomme rejsebog fra Jordan, med nogle afstikkere til Tyrkiet, Syrien, Egypten og Israel. Han er amerikaner og jøde, eller med andre ord inkarnationen af mange mellemøstlige befolkningers forestilling om ”verdenszionismen”. Anti-amerikanismen afholder nu ikke den unge ansatte ved det amerikanske udenrigsministerium fra at bo sammen med fattige palæstinensiske flygtninge i Jordan, følge undervisning på universitetet i Amman og kurtisere tildækkede medstuderende. Jo mere åbne samfundene er, desto større fællesskabsfølelse, konkluderer Benjamin Orbach på sin mellemøstlige rejse. Derimod er samfundene atomiserede, jo mere lukkede og udemokratiske de er. Bogen afsluttes med en række politiske anbefalinger til det offentlige USA og det amerikanske udenrigsministerium. Men bogen dokumenterer også, hvordan det enkelte menneske kan gøre en forskel i en tid, hvor anti-amerikanismen og anti-semitismen er de foretrukne midler til at skabe negative fællesskaber over alt i verden.
Ali Alfoneh er ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
