Vi er nået et stykke ind i interviewet i cafeen på Millbank, den store gade ved floden i Westminster, da sir Andrew Green kommer med en kontant udmelding:
"Der er ingen tvivl om, at afskaffelsen af Primary Purpose Rule var en meget alvorlig fejl. Groft sagt har det betydet en fordobling af antallet af ægtefæller, der hvert år bliver bragt til Storbritannien. Det betyder også, at de nationaliteter der slår sig ned udgøres af store familier, og det betyder et større pres på boliger og den slags i lokalområdet. Du har familier, hvor der ikke tales engelsk i hjemmet, hvor heller ikke børnene taler engelsk og ikke får de kvalifikationer, de har brug for. Den form for ægteskaber må standses."
Før læseren får en forklaring på, hvad Primary Purpose Rule er, er det nok på sin plads at introducere Sir Andrew Green.
Green har tilbragt halvdelen af sin karriere på poster i Mellemøsten, blandt andet som Storbritanniens ambassadør i Saudi Arabien og Syrien. Han har også været direktør for udenrigsministeriets Mellemøsten-afdeling. Han siger selv, at han første gang blev opmærksom på problemerne med indvandring som udenrigsministeriets særlige rådgiver i Mellemøst-spørgsmål i midten af 1990erne. Igennem to år forsøgte han, på den britiske premierministers ønske, at nægte islamiske ekstremister asyl.
I dag er Green formand for organisationen MigrationWatchUK. Han og organisationen har en hjertesag: At begrænse indvandringen til Storbritannien. For med en halv million indvandrere årligt er den nuværende indvandring 25 gange højere end nogensinde i landets historie.
Primary Purpose Rule
Primary Purpuse Rule, som Green aldrig mener skulle have været afskaffet, blev indført i Storbritannien i 1980. Det var under de konservatives regeringsperiode. Primary Purpose Rule gjorde det muligt at afvise immigranter, der søgte til England på grund af ægteskab, såfremt man skønnede, at formålet med ægteskabet udelukkende var en opholdstilladelse, eller at der var tale om et arrangeret ægteskab. Da Labour-regeringen kom til i 1997 afskaffede man Primary Purpose Rule efter pres fra muslimske organisationer og diverse anti-racismeorganisationer.
Virkningen udeblev ikke. I 1996 havde 1960 pakistanske mænd søgt om opholdstilladelse i England for at gifte sig med en pakistansk pige, der levede dér. I 1998, året efter at Primary Purpuse Rule var afskaffet, var antallet steget til mere end 5.000.
Presset på lokalområdet som følge af denne liberale praksis viser sig også i undervisningssystemet. Idag, som MigrationWatch skriver på sin hjemmeside, er der i Storbritannien 300 skoler hvor mere end 70 procent af eleverne ikke har engelsk som deres første sprog. Det svarer til omkring en halv million børn.
Green understreger, at han ikke er imod arrangerede ægteskaber som princip:
"Der er samfund hvor det er almindeligt og kan fungere udmærket. Men jeg er stærkt imod arrangerede ægteskaber rent internationalt, hvor hovedformålet er indvandring. Det mener jeg må standse. MigrationWatchUK vil gerne have indført noget lignende som Primary Purpose Rule igen. Der vil formentlig være stærk modstand mod at indføre den i sin oprindelige form."
Green spørger derfor også interesseret til den danske 24-års regel. Hvad har det betydet at den blev indført? Har det haft en betydning i forhold til indvandringen?
725.000 illegale immigranter
MigrationWatchUK blev grundlagt af Green i slutningen af 2001 udfra en opfattelse af at den britiske regering havde mistet kontrollen over sine grænser. En indvandring, der er begrænset og kontrolleret har organisationen intet imod. Men den igangværende indvandring er ingen af delene, mener MigrationWatchUK. Og befolkningen får ikke ordentlig besked. Green forklarer:
"Indenrigsministeriet udgiver hundredevis af papirer hvert år. Men medmindre du nærmest er uddannet inden for statistik, giver de ingen mening. Igennem de 7 år, vi har eksisteret, har vi gjort brug af papirerne og gjort oplysningerne tilgængelige. Og indenrigsministeriet har aldrig kunnet sætte en finger på vores arbejde."
MigrationWatchUK opremser tre former for indvandring: Udover familiesammenføring er der tale om en økonomisk indvandring. Regeringen har således tredoblet antallet af arbejdstilladelser fra 43.000 i 1997 til 129.000 i 2007. Her mener organisationen, at man som udgangspunkt kun bør give arbejdstilladelser på maximum 4 år. De, der derefter ønsker at blive i Storbritannien, udvælges udfra et endnu et pointsystem.
Der er også den indvandring, der kommer i form af tildelt asyl. Her er der sket stramninger, understreger organisationen, men antallet af illegale immigranter, herunder afviste asylansøgere, der bliver i landet, fortsætter med at vokse. Det må være et mål for regeringen at få sendt illegale immigranter ud af landet, mener MigrationWatchUK.
Organisationen henviser til en undersøgelse fra marts i år fra London School of Economics der anslår, at Storbritannien har omkring 725.000 illegale immigranter. 518.000 af disse befinder sig formentlig i London.
Balanceret indvandring
Med en balanceret indvandring - noget, der i øvrigt støttes af House of Lords - mener Green en indvandring, hvor antallet af de, der rejser ind svarer til de, der forlader landet. Og det er langt fra tilfældet med den igangværende indvandring. Inden for de næste 20 år vil alene indvandringen øge Storbritanniens befolkningsantal med 7 millioner:
"Det svarer til 7 gange Birminghams befolkning. Vi finder, at det er et uacceptabelt pres på vores samfund, og at det må standses."
Green undgår diplomatisk at tage stilling til, om det har betydning hvilken religion eller kultur, indvandrerne har. MigrationWatchUK ser udelukkende på antallet. Organisationen mener dog ikke, at den igangværende indvandring fra de østeuropæiske lande er problematisk.
Siden maj 2004 er mange østeuropæere kommet for at arbejde i Storbritannien og omkring en halv million er blevet. Men disse landes økonomier er i bedring og samtidig står det britiske pund lavt, siger Green. Han spår, at antallet af unge arbejdsimmigranter fra disse lande vil falde de næste år.
Igen giver han dog et diplomatisk tillægssvar, for "det kan ændre sig, vi må vente og se". Men det igangværende og fremtidige pres kommer naturligvis et andet sted fra:
"Det største pres kommer fra udviklingslandene, Afrika, Asien og Fjernøsten. Fra lande som Pakistan, Nigeria, Bangladesh, Indien, Malaysia og Indonesien. I disse lande er der en enorm befolkningseksplosion, men ikke den samme vækst i jobs. Unge mennesker fra disse lande vil i stor stil forsøge at komme til Europa."
Siden MigrationWatchUKs start har organisationen udgivet en række publikationer og papirer, alle i elektronisk form. Green selv blander sig regelmæssigt i den offentlige debat, ligesom organisationen opfordrer folk til at skrive til både aviser og deres lokale parlamentsmedlem om indvandringsspørgsmål.
I organisationens Advisory Council sidder blandt andre Baroness (Caroline) Cox, der er en af ytringsfrihedens kendte støtter i Storbritannien. Cox var således en frontfigur i modstanden mod den britiske regerings beslutning om at udelukke Geert Wilders fra Storbritannien. Et andet Advisory Council medlem er forfatteren Hazhir Teimourian, der er født i det kurdiske område af det vestlige Iran og som i en menneskealder har skrevet om Mellemøstens politik og historie.
Organisationens hjemmeside kan ses her
