"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

BBC mod borgerne

22. november 2025 - Artikel - af Peter Andreas Fog

BBC’s manipulerede fortælling, mediernes selvskabte sandheder og kampen om 6. januar: Fra rigsdagsbrand-retorik til redaktionel sabotage.

En smuk tale
“Det var en meget smuk tale!” slog den amerikanske præsident Donald Trump fast til Fox News Laura Ingraham. Talen holdt han foran titusinder af tilhængere godt en kilometer fra USAs lovgivende forsamling på Capitol i Washington 6. januar 2017. Andre titusinder af Trumps tilhængere havde allerede forsamlet sig på selve Capitol, et stort kompleks, og demonstrerede mod at Senatet godkendte præsidentvalget 2016 uden først at have foretaget en grundig undersøgelse om alt i valghandlingen var foregået lovligt. Situationen udartede i voldsomheder, hvor nogle af Trumps tilhængere kom i slåskamp med politiet.

To fortællinger – ét land: Insurrection eller politisk iscenesættelse?
Hændelsesforløbet den dag har været et konstant stridspunkt mellem Trump og hans tilhængere på den ene side, hvor også jeg befinder mig, og Trumps modstandere og de fleste mainstream medier på den anden. ‘Vi’ ser det som en rigsdagsbrand, en enkeltstående chokerende hændelse der bruges som påskud til at kvæle politisk dissens og befæste magten. ‘De’ ser det som en opstand, insurrection’, der er at sammenligne med et kupforsøg (hvor alle Trump tilhængerne, der ellers plejede bittert at “clinging to their guns” havde glemt at medtage deres skydevåben - skuffende kupmagere). Og i den opstand ser de Trumps tale og almene retorik, som opflammende til ‘angrebet på Kongressen’, som det ofte omtales.

Borgerjournalistik kontra mediegiganter
Som vi har været vant til de seneste mange år, har det også været en del af en informations- og fortællings-krig mellem borgerjournalistik på den ene side og de etablerede mediehuse på den anden side.

Og som vi også har været vant til de seneste mange år, er det borger journalisterne der kræver transparens; frigivelse af overvågningsvideoer og oplysninger om hvor mange agenter - især FBI - havde blandt Trumps tilhængere og hvor mange agent provocateurs fra - især Antifa og Black Lives Matter - der deltog.

Og på den anden side mediehusene, der insisterer på deres ilde fortjente troværdighed, er nok til at levere stærkt redigerede fortællinger.

BBC og den kreative klippemaskine
En sådan leverede det legendariske BBCs Panorama, da de dage før præsidentvalget 2024, sendte et dokumentarprogram om den famøse dag i 2021. Her citerede de fra Trumps tale og viste efterfølgende billeder af optøjerne. I talen sagde Trump: “Vi vil gå ned til The Capitol, og jeg vil være med jer, og vi vil heppe på vores tapre senatorer og kongres-mænd og kvinder”. Og han slog fast, at de ville lade deres stemmer høre “fredeligt og demokratisk”.

Knap en time senere i talen - der altså ikke blot var smuk, men også lang - talte han om at man var nødt til at sikre, at der ikke kunne svindles med valghandlingen og det skulle man kæmpe for, “kæmpe som ind i helvede”, ellers “ville vi ikke have et land”.

Men på BBCs Panorama blev Trumps tale klippet til “Vi vil gå ned til The Capitol, og jeg vil være med jer - og vi kæmper! Kæmper som ind i helvede!“. Efterfulgt af de dramatiske billeder af arbejderklassen i kamp med politiet, kunne seere ikke få andet indtryk end at Trump direkte havde opfordret sine tilhængere til at marchere mod den lovgivende forsamling for at smøre dem et par på bladet. Også BBC programmet Newsnight havde foretaget en vildledende sammenklipning af Trumps ord, men her blev de grebet i studiet af Trumps tidligere ‘chief of staff’ Mick Mulvaney: “Jeres video har faktisk sammenklippet hans tale!” påpegede han - og en akavelse bredte sig i studiet.

Løgnen man kan se - men ikke må nævne
Det er som dækningen af den forrige præsident Joe Bidens kognitive svækkelse, en løgn man kan se er løgn. Trumps 6. januar tale ligger på alle sociale medier, komplet med transskriberinger. “Partiet sagde at du ikke skulle tro dine egne øjne og ører” skrev George Orwell om det han så som den endelige totalitarisme “Det var det endelige og mest essentielle bud”.

Når Trump slår igen – og BBC må betale prisen
“Jeg synes jeg er forpligtet til at sagsøge dem”, erklærede Trump derfor, “for man kan ikke tillade dem at gøre den slags”. Og et passende straf beløb var et sted mellem 1 og 5 mia. dollars. Det bliver det næppe til, hvis man spørger Jonathan Turley, da en ‘ondsindet intention’ er meget svær at bevise. Men skandalen har ført til, at generaldirektør Tim Davie og nyhedsdirektør Deborah Turnes har fratrådt deres stillinger. “I disse i stigende grad polariserede tider er BBC af en enestående værdi og taler til det bedste i os” erklærede Davies i en udtalelse, og tilføjede “Det hjælper med til at gøre Storbritannien til et specielt sted; overvældende venligt, tolerant og nysgerrigt”. Det handler åbenbart om at forme folket. Har du husket at være en god marxist i dag?

De gode, venlige marxisters harmdirrende kor
Men selv om briterne er overvældende venlige, indeholder BBCs britiske venner også en indestængt vrede over, at illusionen skal stå til ansvar for virkeligheden. “True patriots should be united in standing up for Britain against Trump's bullying” skrev Liberal Democrats. Den tidligere BBC generaldirektør Lord Tony Hall kaldte det “upassende”, hvis licensmidler gik til at betale Trump. Og Bob Morgan, der ifølge Grok “robust forsvarer udviklingen i London” og derfor måske også kunne forsvare BBC, skrev at “despite being wrongly edited, it won’t have damaged his reputation in the UK since only 16% of Brits approve or like Trump”. Det er åbenbart ikke faldet ham ind, at den negative opfattelse af Trump, måske bygger på BBCs og resten af mediernes løgne.

Podcasts, propaganda og den moderne meningskorridor
Michael Malice definerede i en samtale med John Stossel glimrende forskellen mellem de uafhængige borger medier, som podcasts, og deres mangel på korrektur overfor den traditionelle nyheds- og debat formidling, som foregiver at repræsentere det ‘autoriserede’

The difference between a podcast and a corporate media piece, is a podcast is not purporting to be… everything we’re saying is the holy scriptures. But when you watch corporate journalism and the panel, it is regarded as; this is the width of acceptable opinion. They are there to manipulate their audience. It was Noam Chomsky, where he said the best way to control the population is to have strictly limited areas of discussion and vigorous within those limits.

I sin fortløbende artikelserie “Du Kan Ikke Hade Medierne Nok” skriver Breitbarts John Nolte

Instead of presenting the BBC scandal as healthy accountability or just leaving it alone and moving on, the usual degenerates in the corporate media see it like  they see everything nowadays: as a partisan political battle, so they refuse to suffer the loss like media professionals and are instead responding like the leftist hacks they all are. So, yeah, these resignations aren’t about accountability at the BBC. Oh, no, It was Russian Collusion; I mean, Hunter’s laptop is fake; I mean, the border is secure; I mean, Joe Biden is sharp as a tack, I mean, it was a right-wing coup at the BBC

Epstein, “den dybe stat” og de endeløse forsøg på at standse Trump
Medierne lyver for deres egne brugere, der, som Scott Adams ynder at påpege, er de egentlige ofre. Senest skal vi tro at Trump har været indblandet i den nu afdøde Jeffrey Epsteins perverterede ulovligheder.

Taktikken er den samme med løsrevne og sammenklippede historier og spekulationer i, hvad der kunne være foregået på basis af det meget bevismateriale, der endnu ikke er frigivet. Noget kan ikke frigives fordi det indgår i andre retssager, hvor dommerne der, sikkert af hensyn til andre menneskers ry og rygte eller måske endda nationale sikkerhedshensyn, har lukket arkiverne. Men man kan bruge sin hjerne, hvis ikke man har forladt sig på de etablerede medier:

Efter 10 år, med Crossfire Hurricane, en derpå fabrikeret konspirationsteori om Rusland og Muellers derpå følgende to års efterforskning uden økonomiske restriktioner: tre samlede forsøg på en Rigsret på frit opfundne sager, 4 år med Demokraterne i kontrol over både Det Hvide Hus og Kongressen og dermed adgang til ‘the Epstein files’, et hav af opfundne retssager i flere stater, ransagningen af Trumps hjem hvor FBI plantede "bevismateriale" (hvor rygter, jeg selv prøver at starte, vil vide, at FBI folk gik en impromptu catwalk i Melania Trumps undertøj, som en homage til J. Edgar Hoover) for at få stoppet den Orange terrors populistiske revolution… Og alt man kunne have gjort for at stoppe ham var blot at kigge i Epstein filerne, da Trump selv bragte dem på banen allerede i primærvalget i 2015, og derpå udføre Nancy Pelosis berømte wrap up smear og vupti, ville han være bag tremmer. Den dybe stat er sgu lidt skuffende.

Autopen-præsidenten og Trumps to portrætter
Og så tog Trump imod Saudi-Arabiens kronprins Mohamed bin Salman al Saud i et passende pompøst stats-møde i Det Hvide Hus. Her mindede Trump om, at Joe Biden i sin tid ikke ville trykke Salman på næven af frygt for corona. Men det ville han selv gerne og erklærede, at “han var ligeglad med, hvor [Salmans] hånd havde været”. Og så viste Trump derpå den saudiske kronprins, den række portrætter af amerikanske præsidenter, som nyligt er sat op, rækkende helt tilbage til George Washington. Mod enden stoppede Trump og Salman op og talte om billedet af den 46. præsident, der både efterfulgte og blev efterfulgt af Trump, nemlig ‘the Autopen’ - den maskine der skrev under på allehånde ‘executive orders’ i Bidens kognitive fravær. Men her var portrættet af en maskine rammet ind mellem to portrætter af Trump, der, ved at være henholdsvis 45. og 47. præsident, som den eneste af de historiske mænd, har to billeder. Det er også passende for en mand, der foretrækker to kugler is til dessert - og mellem 1 og 5 mia. dollars til en ekstra balsal.

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt